Danmark er europamester i mindst og ringest natur. Det skyldes et dansk landbrug, der fylder mere end noget andet land i EU, og vi skiller os også ud med et højt CO2-aftryk. Herhjemme får vi få arbejdspladser ud af sektorens produktion. Faktisk sætter Danmark mere end 10 bundrekorder i EU.
Mens debatten om en ny retning for landbruget spidser til i slutfasen af den grønne treparts forhandlinger om en CO2-afgift, stiller en ny Greenpeace-analyse spørgsmålet: Er dansk landbrug verdens bedste? Og lader tallene svare.
Analysen skaber for første gang et samlet overblik over dansk landbrugsproduktion sammenlignet med alle EU-lande.
Europamester i mindst og ringest natur
“Sammenligningerne med andre lande står i skærende kontrast til fortællingen om dansk landbrug som grønt frontløber og verdens bedste. Vi er europamester i mindst og ringest natur. Vores landbrugsproduktion har et tårnhøjt CO2- og kvælstofaftryk. Sammenlignet med andre lande får vi få arbejdspladser ud af landbruget, og modsat andre lande støtter vi ikke de små og unge landbrugere,” siger Chistian Fromberg, kampagneleder for landbrug, natur og skov hos Greenpeace.
Analysen viser også, at Danmark har den mest enøjede landbrugspolitik i EU. Danmark er det land, der bruger størst del af EU’s landbrugsstøtte til at understøtte et storindustrielt landbrug og mindst på at støtte landdistriktsudvikling, miljøtiltag og unge landbrugere. Danmark er også det mest deregulerede land med hensyn til ejerskab af jord, så spekulanter og udenlandske selskaber frit kan investere i dansk landbrugsjord.
“Det der truer og afvikler landbruget i Danmark er ikke miljøreguering og CO2-afgift. Dansk landbrug bliver afviklet af sin egen udvikling, som skaber færre arbejdspaldser, en gigantisk gæld, og industrilandbruget presser miljø, klima, natur og dyrevelfærd. Ingen andre lande bruger deres landbrugsstøtte lige så skævt som Danmark – faktisk lever Danmark ikke engang op til EU’s bundkrav for brug af landbrugstøtte på miljø, klima og omfordeling,” siger Christian Fromberg.
Mette Frederiksen: “Vi har et af verdens bedste landbrug”
Muligheden for at rose dansk landbrug og skabe en fortælling om, at vi er i verdensklasse forpasses ellers sjældent i dele af det politiske landskab og hos lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer, der op til den grønne treparts sidste forhandlinger om en CO2-afgift kører en milliondyr kampagne for at fortælle, hvor godt det kører for landbruget.
“Vi har et af verdens bedste landbrug,” har statsminister Mette Frederiksen (S) hævdet.
Fødevareminister Jacob Jensen (V) tog også en tur på den store retoriske klinge kort efter sin tiltræden: “vi er nogle af de bedste til at producere fødevarer i verden.”
Men de mange tørre tal, som Greenpeace har gennemanalyseret, tydeliggør at Danmark skiller sig ud med et landbrug, der særligt satser på en rekordstor kødproduktion, der slider hårdt på klimaet og naturen.
“Fra politisk side har man i alt for mange år satset enøjet på et landbrug, der er vokset sig større, mere industrielt og som nu har verden største produktion af dyr. Derfor bliver halvdelen af vores land nu brugt til at dyrke foder, og gødningen med kvælstof løber ud og skaber fiskedød og fedtemøg ved strande og kyster. Hvis vi skal på rette kurs, er tiden ikke længere til halve løsninger. Alle kræfter må sættes ind på at lave en ambitiøs CO2-afgift og omstilling af landbruget, der kan blive en genstart til et landbrug, der passer på vores fælles natur og klima,” siger Christian Fromberg.
Hovedkonklusioner fra analysen:
- Danmark har et af de mest industrialiserede, intensive og største landbrug i verden. Danmark producerer mere kød end noget andet land i verden per indbygger. Det gør os til det mest svinetætte land i verden. Danmark er – næst efter Bangladesh – det mest opdyrkede land i verden.
- Det enormt intensive og industrielle landbrug er ikke til Danmarks fordel. Sammenlignet med andre europæiske lande skaber dansk landbrug færre arbejdspladser og har et højere CO2-aftryk. Vi er også det land i EU med mindst NATURA 2000 beskyttet natur, og vi er middelmådige på økologi. Samtidig er danske landbrugere de mest forgældede i verden, og Danmark har få unge landbrugere.
- Det har været muligt at gå andre politiske veje for dansk landbrug. Vi er det land i Europa, der bruger størst del af EU’s landbrugsstøtte på at understøtte et storindustrielt landbrug. Samtidig bruger vi også mindst på at støtte landdistriktsudvikling, miljøtiltag og unge landbrugere. Vi er også det mest deregulerede land med hensyn til ejerskab af jord, så spekulanter og udenlandske selskaber frit kan investere i dansk landbrugsjord.
Danmark er det land i EU med:
- Størst kødproduktion
- Højest svinetæthed
- Mest intensive landbrug
- Mest forgældede landbrugere
- Mest støtte til storlandbrug
- Mindst beskyttet natur
- Mindst støtte til landdistrikter
- Mindst støtte til omfordeling
- Mindst støtte til unge landbrugere
- Mest deregulerede marked for jord
- Næstmindst støtte til miljø og klima.
- Næst-ringest natur
- 4. højeste CO2-udledning fra arealer
- 4. mest kvælstofforurenende landbrug
- 4. største landbrug
- 4. færrest ansatte per km2
- 4. færrest unge landbrugere
