Greenpeace Nordic og Changing Markets Foundations viser i rapporten “Dairytales: Arla’s smokescreen for its lack of climate action”, at Arla bag røgsløret af greenwashing og vildledende markedsøring på en lang række områder dumper i sin indsats for klimaet.
Imens klimakrisen tager fart, har mejerigiganten Arla ingen mål for at sænke udslippet af de drivhusgasser, der ikke vedrører CO2. Arla mangler også mål for metangas – den hyperpotente drivhusgas, hvor selskabet har et større udslip end hele landbruget tilsammen i Holland.
Arla er verdens femtestørste mejeriproducent og har forpligtet sig til at blive klimaneutral i 2050, men når man ser på dets klimaplaner i forhold til FN’s retningslinjer for, hvordan de klimaneutrale mål skal sættes, så lever det dansk-svenske selskab kun op til én ud af ni anbefalinger. Organisationerne opfordrer Arla til at omstille sin store, industrielle mejeriproduktion, der har en høj klimabelastning. Helt konkret må selskabet også sætte et ambitiøst mål om at nedbringe metanudledningen.
Læs hele rapporten her: