Mens store dele af verden er i splittelse, har vi fået en havtraktat, der sætter os på kurs mod at beskytte 30 procent af verdens have. Det er et vigtigt fremskridt for at beskytte havets liv mod mange trusler. Men vi har stadig meget at kæmpe for.
Livet har i mange år sivet ud af havet i verden, der har været som et tag-selv-bord, hvor blandt andet fiskeindustrien har haft fri adgang til at overfiske og ødelægge naturen i det blå. Men nu lysner det.
Efter mange års kamp har verden omsider fået FN’s globale havtraktat, der træder i kraft fra januar 2026. Havtraktaten er et stort fremskridt, for den er en juridisk bindende aftale, der gør det muligt at forvandle store områder i havet til beskyttede reservater. Det bliver områder, der kan genoprette livet i havet, bremse klimakrisen og øge fødevaresikkerheden for milliarder af mennesker.
Lige nu er mindre end 1% af verdenshavene strengt beskyttet. Med traktaten kan vi nu sigte efter at beskytte mindst 30% af verdenshavene inden 2030 – fra den dybeste havbund til de højeste bølgetoppe.
En lang kamp for havet
Siden 2005 har Greenpeace arbejdet for en global havtraktat, der er afgørende for at beskytte verdenshavene og deres økosystemer. På vegne af naturen i de blå oceaner er vi begejstrede!
FN vedtog egentlig traktaten i 2023 – men for at den kunne træde i kraft, skulle mindst 60 lande skrive havtraktaten ind i deres nationale lovgivning. Det skete endelig i september 2025, hvilket betyder at den nu er klar til at komme ud over rampen og gøre forskel fra 2026. Og endnu flere lande siden gjort det samme. Det er fantastisk, da den globale havtraktat kun kommer til at stå stærkere desto flere lande, der ratificerer den.
Traktaten er en vigtig sejr for havet
Den globale havtraktat er et stort fremskridtskridt og en politisk milepæl i den rigtige retning for at bekæmpe forurening i havet og redde den blå planets miljø.
Trods en verden i splittelse viser traktaten, at regeringer stadig kan gå sammen og skabe reel forandring. Det giver os et stort håb, fordi forskningen er klar: Beskytter vi 30 % af havet inden 2030, kan vi vende den negative udvikling og give havets økosystemer en reel chance for at komme sig.
Nu kæmper vi videre for at få verdens ledere til igen at stå sammen imod de grådige virksomheder, der lige nu presser på for at åbne destruktiv minedrift i dybhavet.
Ved at bruge kontroversielle metoder forsøger The Metals Company (TMC) at udvide en ødelæggende dybhavsminedrift. Det store amerikanske selskab prøver ihærdigt at omgå folkeretlige regler, og gennem lobbyisme af den amerikanske regering håber de at få tilladelse til at udpine havbunden.
Hvis selskabet og resten af industrien, der har specialiseret sig i at jage ressourcer på havets bund, lykkes med at få politisk opbakning, vil det blive et tilbageslag for havet. Dybhavsminedrift risikerer at udslette sårbare økosystemer, som forskere stadig er i gang med at forstå. Derfor står vi i værste fald til at miste uundværlig natur og liv i havets uberørte dybder.
Det her er måske en af vores generations største chancer!
Ved at bruge din stemme kan du være med til at presse verdens ledere til at tage ansvar og stoppe denne destruktive industri, før den for alvor starter.
Havet er liv
Det har taget os mennesker for lang tid at forstå, hvordan havmiljøets balance er afgørende for alt livet på jorden. Desuden er det hjem til fantastiske økosystemer – lige fra strålende fisk i koralrevet til gigantiske hvaler.
Læs videre her, om de trusler for havets økosystemer står overfor: klimakrisen, fiskeri med bundtrawl og overfiskeri, dybhavsminedrift og forurening fra plastik i havet.
Livet i havet kan ikke klare mere CO2
Afbrænding af olie, gas og kul har fået de globale temperaturer til at stige, og når luftens temperatur stiger, sker der også en global opvarmning af havene.
Opvarmning af havet udløser en lang række skadelige dominoeffekter: Stigende vandstande, mere ekstremt vejr; kraftige regnskyl og cykloner, smeltende is og forsuring af havet.
Havet er ovenikøbet verdens største kulstoflager – et naturligt system, som alt liv på jorden er afhængigt af. Men opvarmning mindsker havets evne til at optage og lagre kulstof, samt forværrer leveforholdene for dets økosystemer.
For at redde vores have, skal vi stå sammen og få olie- og gasselskaberne til at stoppe jagten på ny olie og gas, og i stedet betale for de skader, de har forårsaget. Hvis selskaberne betaler, får lokalsamfund verden over en mulighed for at komme sig fra ekstremt vejr samt en mulighed for at finansiere de klimaløsninger der skal til.
Oliegiganterne skal stå til ansvar og betale for de skader, de forvolder.
Vær medFiskeri med bundtrawl og overfiskeri
Bundtrawling og fiskeri med andre bundslæbende redskaber pløjer op til 10 centimeter af havbunden. Metoden forstyrrer dyr og planter på havbunden, og vigtige økosystemer bliver revet helt fra hinanden.
Bundtrawling giver ofte bifangst, så fiskerne får arter med i nettet, som ikke kan frasorteres. Kort sagt: et stort spild af fiskeliv. Dyr som delfiner, havskildpadder, sæler, hajer og fugle ryger også med som bifangst. Desværre sker det oftest, at de dør i processen og smides tilbage i havet.
På samme måde er langlinefiskeri en farlig og ødelæggende metode, der også bliver brugt i den store fiskeindustri. De over 100 kilometer lange liner fyldt med kroge og madding fanger, ligesom bundtrawling, langt flere arter end ønsket. Igen er det normalt at smide død bifangst ud, som var det bare skrald.
Overfiskeri stresser havets økosystemer. Samlet set er 90 procent af verdens fiskebestande enten overfiskede eller truet af udryddelse. Det betyder, at der bliver fisket over grænsen for, hvad havets natur kan holde til, så arter risikerer at kollapse og forsvinde for evigt.
Minedrift i det dybe hav
Længere nede i dybet, hvor havets økosystemer er ensomme og skrøbelige, står arter desværre også overfor truslen om at blive udryddet. Hernede er det ikke net og liner, der udgør den største trussel – det er derimod jagten på dybets mineraler og metaller.
Vidste du, at omkring 95 procent af havet er uudforsket, og at størstedelen er dybhav? Vi ved langt mindre om dybhavet end om månens overflade, fordi det længe var fuldstændigt utilgængeligt. Men det er ikke længere tilfældet. I takt med den teknologiske udvikling bliver flere områder af vores planet tilgængelige for forskning og opdagelse. Dog betyder det desværre også flere muligheder for udnyttelse og udvinding.
Sammen med Greenpeace tog de to musikere Jacob Collier og Aurora til Sveabreen på Svalbard for at sætte fokus på, hvor vigtigt det er, at vi beskytter vores have og stopper havbundsminedrift. Musikvideoen kan ses herunder:
Mineselskaber har udviklet maskiner til havbunden, der ligner noget fra en science fiction-film. De er designet til at plyndre dybhavet for værdifulde mineraler som kobber, lithium, titan og sjældne jordarter. Det er mineraler der bruges i moderne teknologi som smartphones, bærbare computere, fladskærme og batterier.
Vi kender endnu ikke de fulde konsekvenser af dybhavsminedrift. Men skaden kan blive uoprettelig for de langsomt voksende dyr og de skrøbelige økosystemer på havbunden. Hver gang forskere besøger dybhavet, finder de nye arter. I 2020 fandt en gruppe forskere bevis på, at de metalrige knolde, som industrien er ude efter, udleder ilt på bunden af det mørke dybhav – helt uden fotosyntese. Det er aldrig før set.
Plastik i havet
En anden trussel er, at havet nærmest er blevet en losseplads for plastik. Hvert eneste minut dumpes plastik svarende til et helt vognlæs i havet.
Vi bliver ved med at finde plastik i havet: I de allerdybeste havgrøfter, indlejret i koralrev og fanget i polarisen. Forskere anslår, at op til 11 millioner ton plastikforurening ligger på havbunden – et lager af plastikposer og engangskopper, der langsomt nedbrydes til mikroplast, træder ind i havets fødekæde og i sidste ender på vores tallerkner
Tidligere studier estimerede, at Plastik i havet årligt tager livet af helt over en million dyr årligt. Store stykker plastik kvæler hvaler og fugle, mens sæler og skildpadder bliver viklet ind i affaldet og kommer slemt til skade.
Vi må for alt i verden stoppe den stigende produktion af plastik. Så vi skal prioritere at sænke vores kollektive forbrug af plastik, imens vi finder bæredygtige alternativer. Derfor arbejder vi på at få indført en global plastikaftale, der kan bane vejen mod en fremtid uden skadelig plastik i alle systemer.
Plastikforurening er et globalt problem, der kræver en fælles indsats fra hele verden for at blive løst
Vær medSådan hjælper du havet
Klimaforandring, plastikforurening, overfiskeri og bundtrawling har alle presset havet i retning af sammenbrud. Hvert eneste øjeblik, vores regeringer udskyder at handle, risikerer vi at miste uerstattelige økosystemer og biodiversitet i havet.
Det er nu, at verdens regeringer skal danne beskyttede havreservater, lave en robust og global plastiktraktat, stop dybhavsminedrift, og kæmpe for udfasningen af fossile brændstoffer.
Når vi beskytter verdens have, kan vi samtidig stabilisere klimaet, sikre levebrød for milliarder af mennesker og bevare planetens balance for fremtidige generationer. Verdenshavene har brug for globale løsninger, der skabes af lokal støtte. Både internationalt og dansk hav har akut brug for at blive beskyttet. Du kan være med til at gøre en forskel for vores havmiljø.
Vil du vide mere om, hvad DU kan gøre for at beskytte verdenshavene?
Her er en kort liste over de ting, som du og jeg kan gøre allerede nu.
Læs mere her
