Greenpeace har de seneste måneder debatteret frem og tilbage med en række aktører i den danske træindustri.

Debatten begyndte, da DI Energi, Træ- og Møbelindustrien, Dansk Skovforening og Dansk Energi i et indlæg i Altinget den 3. december 2021 kom med en række påstande om træ, som Greenpeace ikke kunne sidde overhørige.

Her kan du læse det svar, vi skrev, og som blev bragt i Altinget 14. december.

Grov vildledning fra industrien om importeret træ

Af Sune Scheller, kampagne- og programchef i Greenpeace.

“Efterspørgslen på træ er ikke skyld i at regnskove forsvinder.”

“Certificeringsordninger kan sikre, at skovene vokser og optager endnu mere CO2 år for år”.

Den nye internationale afskovningsaftale “kan få stor betydning for klimaet og biodiversiteten.”

De tre påstande fremføres i et indlæg i Altinget 3. december. Indlægget er skrevet af Dansk Industri, Træ- og Møbelindsutrien, Dansk Skovforening og Dansk Energi, der blandt andet forsøger at sælge afbrænding af importeret træbiomasse i Danmark som en god klimaløsning. 

Anledningen synes at være en ny skovaftale, der i indlægget hyldes som løsningen på det massive tab af verdens skove, der finder sted netop nu.

De tre påstande er imidlertid enten vildledende eller direkte forkerte.

Efterspørgsel på træ driver afskovning

Den mest hovedrystende påstand fra de fire aktører er: “efterspørgslen på træ er ikke skyld i at regnskove forsvinder. Det slås der en tyk streg under i den nye aftale.”

Det er lodret forkert. Efterspørgslen på træ er med til at rydde regnskov, og den nye aftale friholder intet sted efterspørgslen på træ.

Vi har faktisk gode tal for, hvad efterspørgsel på træ medfører af afskovning. Forskning fra 2019 viser, at efterspørgsel på træ er ansvarlig for 9 procent af afskovningen i Brasilien og 28 procent af afskovningen i Indonesien. Læk fra embedsmænd i Brasilien og andre kilder viser også, at efterspørgslen på tømmer fører til ulovlig rydning af regnskoven – og noget af den ender i Danmark.

Selvom landbrug, herunder ikke mindst græsningsarealer og foder til landbrugsdyr, er den klart største årsag til afskovning, kommer vi altså ikke uden om, at anden efterspørgsel også har et medansvar for rydningen af regnskov eller anden type skov. Uanset om det er plads til dyrkning af soja til foder i det industrielle landbrug, tømmer til møbler og byggematerialer eller biomasse til energiproduktion.

Certificeringer er ikke nok

De fire aktører skriver i Altinget-indlægget, at “certificeringsordninger kan sikre, at skovene vokser og optager endnu mere CO2 år for år”. Selvom certificeringsordninger har sine meritter, kommer de aldrig til at løse de fundamentale problemer. Vi kan certificere nok så meget træ, men det bliver aldrig bæredygtigt med det niveau, Danmark futter af i vores kraftvarmeværker i dag.

I Danmark regner vi importeret biomasse for CO2-neutral, fordi CO2-udledningen ved afbrænding heraf i Danmark antages at være kompenseret ved et tilsvarende CO2-optag i  eksportlandet. Men uanset er forbruget dansk, og en del af Danmarks globale fodaftryk. Hvis resten af verden kopierede Danmarks brug af biomasse, så ville vi lynhurtigt brænde det sidste regnskov af. Den importerede træbiomasse er en af de væsentligste årsager til, at Danmark ikke er et grønt foregangsland.

Sidste år afdækkede Information, at Energistyrelsens embedsmænd estimerer, at Danmarks massive brug af biomasse skal reduceres med 80 procent for at blive bæredygtig. De bedste estimater siger, at det ekstra klimaaftryk fra træpiller og flis alene gør Danmark ansvarlig for mere end 10 millioner tons ekstra CO2-udledninger, som vi ikke tæller med i det danske klimaregnskab. 

Utilstrækkelig skovaftale

I november indgik over 100 lande under COP26 en aftale om at standse afskovning og genoprette skov i 2030. I sit indlæg her i Altinget skriver træindustrien, at aftalen “kan få stor betydning for klimaet og biodiversiteten.”

Den ’nye’ aftale afløser i praksis en lignende aftale fra 2014 med navnet New York Declaration on Forest. Den aftale havde blandt andet til hensigt at halvere afskovning i 2020. Hvor meget skov, der egentlig findes, varierer fra opgørelsesmetode til opgørelsesmetode, men i ingen af dem blev målet indfriet.

Godt nok var Brasilien og mange andre lande ikke med i den gamle aftale, men den nye aftale er ikke bindende og er dermed blot endnu en tandløs hensigtserklæring. Og kigger man nærmere på brasiliansk politik netop nu, har de ingen intentioner om at overholde den. 

Primært på grund af afskovning steg Brasiliens CO2-udledning i 2020 med 9,5 procent. Et resultat af fuldt bevidste politiske valg. En uge efter præsident Bolsonaro underskrev den nye aftale, frigav brasilianske myndigheder de seneste tal for rydning af Amazonas. På ét år havde Brasilien mistet skovareal svarende til 17 gange størrelsen af New York City. De seneste tre år under Bolsonaro er skovrydning i Amazonas steget med 52,9 procent i forhold til de tre foregående år. Rydningen af Amazonas er nu på sit højeste niveau siden 2006. Tal som Bolsonaro var bekendt med, da præsidenten satte sin underskrift på aftalen – men altså ventede med at offentliggøre til en uge senere.

Hvad det helt præcist er ved den nye afskovningsaftale, der giver den danske træindustri forhåbninger, er en gåde. Bolsonaro har kun sat sin underskrift på den, fordi den på ingen måde forhindrer ham i fortsat at drive rovdrift på Brasiliens skove.

Træindustrien svarer igen
Vores indlæg fik træindustrien tilbage i blækhuset og 6. januar bragte Altinget dette svar på vores svar:
https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/traeaktoerer-greenpeace-soeger-konflikt-i-en-tid-hvor-vi-har-brug-for-loesninger
(vi kan ikke bringe hele indlægget her af hensyn til ophavsretten)

Greenpeace svarer igen – igen
Vi mener bestemt ikke, at vi er i mod løsninger, som træindustrien påstår i indlægget, og derfor skrev vi endnu et svar, som blev det sidste ord i den debat.
Det indlæg kan du læse her:

Greenpeace svarer træaktører igen: I vil snakke løsninger, men den løsning, I foreslår, er falsk

Af Sune Scheller, kampagne- og programchef i Greenpeace

Vi i Greenpeace er stærkt kritiske overfor ethvert forsøg på at fremstille certificering af træ som et quick-fix, der kan gøre den massive afbrænding af træbiomasse i Danmarks energiforsyning bæredygtig. Derfor skrev vi i december et modsvar, efter træindustrien udkom med et indlæg i Altinget, hvori de netop gjorde sådan et forsøg. 

Nu har træindustrien så igen været ved tasterne – denne gang med en beskyldning om, at Greenpeace obstruerer den grønne omstilling, fordi vi er alt for kritiske og alt for lidt løsningsorienterede. Men det er en misforståelse. Vi har fuldt fokus på løsningerne. Ikke mindst på at beskytte dem mod deres værste fjender: de falske løsninger. 

Lad os slå fast, at vores argument ikke er, at certificeringsordninger er dårlige. De kan være gode og fine og en del af løsningen. Grunden til, at vi blander os i debatten, er, at træindustrien i deres oprindelige indlæg fremfører, at vores forbrug af træ er bæredygtigt, så længe vi bruger certificeret træ. Når de skriver sådan, siger de underforstået, at vi fint kan fortsætte med at futte træ af i vores kraftvarmeværker. Men certificering af træ kan aldrig blive et argument for at opretholde det enorme biomasseforbrug, vi har i Danmark i dag. Certificeringsordninger sikrer nemlig ikke, at forbruget er bæredygtigt – langt fra.

Og her når vi frem til kernen: Træ er en knap ressource. Der er simpelthen grænser for, hvor meget træ vi kan bruge i verden, og Danmark er et af de lande, som forbruger mest træbiomasse per indbygger – langt over planetens bæreevne. Både Energistyrelsens egne embedsmænd, Concito, Klimarådet, Rådet for Grøn Omstilling og mange flere har slået fast, at vores forbrug er ubæredygtigt, og at det må nedbringes. 

Dertil kommer, at vi ser ind i en verden, hvor der kommer langt større efterspørgsel på træ. Vi skal give plads til et par milliarder flere mennesker i 2050, større middelklasse i fattige lande, og træ får stadig flere anvendelser i fremtiden, herunder som et grønnere alternativ til mange byggematerialer.

Vi kan kort sagt ikke fortsætte med at sætte os på en uforholdsmæssigt stor del af træressourcen, bare for at futte den af. Den tid er forbi. 

Så på træindustriens opfordring vil vi nu se fremad og forklare, hvordan vi mener, træ kan spille en bæredygtig rolle i den grønne omstilling. 

For det første må vi reducere brugen af træbiomasse i det danske energisystem kraftigt. Det er en falsk klimaløsning at futte træ af, og der er langt bedre alternativer. Hvis træindustrien vil være en del af løsningen, må de også se i øjnene, at en omstilling baseret på træbiomasse til energi er en falsk omstilling.

For det andet skal vi bruge træet klogt. Træ skal i fremtiden bruges ud fra et kaskadeprincip, hvor den først bruges til andre formål for eksempel byggematerialer og møbler inden den til sidst bruges til energiudnyttelse. Selv savsmuld har bedre anvendelser end at blive futtet af. Det har to fordele at bruge træbiomasse i andre mere bestandige produkter: Dels kan de overflødiggøre den CO2, der ellers ville være udledt ved at lave produkterne af andre mere klimabelastende materialer. Dels vil det holde på kulstoffet i længere tid, så omsætningen af kulstof til CO2 forsinkes. 

For det tredje skal vi sikre, at verdens skove bliver drevet så bæredygtigt som muligt. Vi er enige med træindustrien i, at certificeringsordninger kan være gode. Men vi skal bruge dem med omtanke. Og vi må ikke bilde os selv ind, at de sikrer bæredygtighed. Hvis vi skal sikre ægte bæredygtighed, skal vi stille højere krav til certificeringsordningerne, og vi skal også tage højde for alt det, certificeringer ikke kan – såsom at forhindre lækage eller sikre en bæredygtig anvendelse af den knappe ressource. 

Træ er helt afgørende i omstillingen – men vi skal huske på, at det er en knap ressource, og bruge den dér, hvor det giver bedst mening. I stedet for at bruge certificeringsordninger som et argument for at fastholde en indiskutabel dum energiproduktion, kan trædindustrien være med til at presse på for at træ bliver brugt dér, hvor det faktisk er en glimrende klimaløsning.