PlastiSpice er en fiktiv krydderiblanding. Den er opfundet af Greenpeace for at sætte fokus på alt det mikroplastik, vi ufrivilligt indtager gennem vores mad og de produkter vi bruger i dagligdagen, og for at gøre dig som forbruger mere opmærksom på, hvad det betyder for dig og din krop. På nuværende tidspunkt er mikroplastiks langsigtede effekter for menneskers sundhed ikke fuldt kortlagt, men det forbindes blandt andet med hormonforstyrrelser, nedsat fertilitet og kræft.

Hvad er mikroplastik?

Mikroplastik er, som navnet antyder, mikroskopiske plastikpartikler. De er oftest mindre end 5 millimeter og usynlige for det blotte øje.  

Mikroplastik opstår på to måder: 

  • Primær mikroplastik, som bevidst tilsættes dagligdagsprodukter som skr믬remer til ansigtet og kroppen, tandpasta og rengøringsmidler.
  • Sekundær mikroplastik, som opstår når større stykker plastik nedbrydes. Dette kan for eksempel være plastikflasker, opbevaringsbeholdere til mad og syntetisk tøj. 

Kort sagt så refererer sekundær mikroplastik til al plastik, der over tid nedbrydes og fragmenteres i miljøet, mens primær mikroplastik er plastik, der bevidst produceres og anvendes i produkter.

Spiser du plastik uden at vide det?

Mikroplastik har fundet vej til vores kroppe, og det sker helt uden, at de fleste af os er bevidste om det. Vores drikke- og fødevarer indeholder mikroplastik. Mikroplastikken kan trænge ind i vores fødevarer gennem emballage og indpakning, og det er særligt under transport, at plastikpartikler kan løsne sig fra emballagen og forurene maden.

Landbrugets brug af gødning kan indeholde mikroplastik. Når det regner, bliver mikroplastikken skyllet ned i jorden og kan ende i det vand, som frugt og grøntsager optager. Derfor kan der komme mikroplastik i de planter, vi spiser. Andre kilder til mikroplastik er slitage af tekstiler, nedbrudte plastikflasker og meget mere. Du skal være særligt opmærksom, når plastikken opvarmes. Så kan det afgive giftige kemikalier.

Tips til at undgå mikroplastik i maden


Så næste gang du vil gemme madrester i en plastikbeholder, så sørg for, at maden først er kølet af. Og hvis du bruger køkkenredskaber af plastik, når du tilbereder din varme mad, så overvej at skifte dem ud med redskaber lavet af stål eller træ. 

Læs også artiklen: “Hvordan kan jeg undgå at få mikroplastik i kroppen?” 

PlastiSpice: et alvorligt budskab

Målet med PlastiSpice-kampagnen er at belyse, hvordan mikroplastik er blevet en uundgåelig del af hverdagen – både som krydderi og eftersmag – i takt med at storindustriens masseproduktion fylder mere og mere plastik i os mennesker og i vores omgivelser. Samtidig ønsker Greenpeace at få sat spotlight på de reelle miljø- og sundhedsrisici, der er ved de mikroskopiske plastikpartikler, vi ufrivilligt har i vores kroppe. Risici som på nuværende tidspunkt er mere eller mindre ukendte. 

Denne bekymring deles også af 27 FN-repræsentanter, der til august skal deltage i forhandlingerne om en global plastikaftale.

Greenpeace og en global plastiktraktat

Til august mødes verdens ledere for at forhandle indholdet af en global plastikaftale. Her vil Greenpeace også være til stede. Under forhandlingerne vil vi blandt andet sætte fokus på de betydelige sundhedsrisici, der er forbundet med plastik. Det er afgørende, at vi benytter videnskaben som fundament for de kommende forhandlinger. 

Men for at kunne påvirke den politiske implementering af traktaten har vi også brug for din stemme. 

Du kan være med

Kampagnen forventes at fortsætte året ud, og vi har i dén grad brug for dig. Plastik er ikke længere kun et miljøproblem. Det er en trussel mod folkesundheden og vores helbred. 

👉 Underskriv vores globale kampagne, og vær med til at sende et klart signal til verdens ledere: Vi accepterer ikke plastik som et ufrivilligt krydderi til vores liv. 

Din underskrift vil blive overleveret under forhandlingerne sammen med underskrifter fra millioner af andre mennesker verden over, der kræver en stærk og ambitiøs traktat.

PlastiSpice
Usynlig krydderiblanding: PlastiSpice

Når plastik bliver et krydderi i vores mad – og kroppe

Vær med