Vi ønsker alle sammen, at vores familie er i sikkerhed, og at vores børn har en tryg fremtid. Men, oversvømmelser og stormfloder fra klimaforandringer plager alle steder på kloden og ødelægger vores hjem. Omkostninger til at reparere klimaskader er ekstremt dyre, og klimatilpasning, som kan være afgørende for vores overlevelse, er heller ikke billig. Et spørgsmål står tilbage: Hvem skal betale regningen?
Den seneste rapport fra FN tegner et dystert billede. For at holde den globale opvarmning under 1,5 grader, redde klimaet og os selv, så skal vi have skåret 42% af vores udledninger i forhold til 2019 – og det kræver meget drastiske ændringer af vores liv og vaner. Faktisk har vi brug for det, der svarer til en corona-nedlukning hvert år frem til 2035, hvis vi skal sørge for en sikker fremtid for vores børn og børnebørn. Og hvis vi ikke gør noget nu, så bliver oversvømmelser og stormfloder vores fremtid i Danmark. Flere hjem vil blive ødelagt og fremtiden kommer til at se usikker ud. Det viser en rapport udarbejdet af Navigating 360, SDU og DTU.
Læs også: Bagom klimaforandringer og global opvarmning
Hvordan rammer ekstremt vejr Danmark?
Ekstremt vejr rammer oftere og hårdere end nogensinde før. I Danmark er det ikke mere end et år siden, at vi oplevede en historisk voldsom stormflod. Den skyllede ind over kysterne, ødelagde mere end 1500 huse og kom samlet set til at koste over en milliard kroner i genopbygning. Flere husejere venter stadig på at få kompensation fra Naturskaderådet og nogle ender desværre med selv at betale. Naturskaderådet har kaldt den for den dyreste stormflod nogensinde, og regeringen og kommunen arbejder på højtryk for at finde penge til at kunne finansiere dette.
Danmark er derfor sårbart overfor klimaforandringerne. Vi har næsten 9000 km kystlinje og er samtidigt et meget fladt land. Hvis vandstanden stiger, så vil det kunne mærkes markant. På tværs af landet falder der mere og mere regn særligt om efteråret og om vinteren. Derudover kommer skybrud og regnhændelser til at blive kraftigere og forekomme meget hyppigere frem mod år 2100. Faktisk, så vil 100 års hændelser, som stormfloden i 2023 blive til 3 års hændelser, viser en ny analyse fra DMI.
Her kan du læse mere om Hanne og Kuno, som oplevede klimaforandringerne helt tæt på: Et år senere: Stormflodens ødelæggelser kan stadig ses og mærkes
Hvordan rammer ekstremt vejr hele kloden?
Danmark er dog langt fra det eneste sted, der er ramt. Klimaforandringerne har fået hav- og lufttemperaturen til at stige voldsomt globalt. Det giver større fordampning, og dermed mere vanddamp i atmosfæren. Varmere luft kan indeholde mere vanddamp og resulterer i kraftigere nedbør, som kan føre til ekstremt vejr.
Det var netop det, der skete i Spanien, i slutningen af oktober. I Valencia-området fik de ét års regn på blot 8 timer, hvilket resulterede i voldsomme og altødelæggende oversvømmelser. Vandmasserne smadrede byer, trak biler og møbler igennem gaderne og dræbte flere hundrede mennesker. På 18 timer faldt der 769 millimeter regn, hvilket er mere end i hele 2022 og 2023 tilsammen i samme område. Floden, Poyo, som går direkte igennem Valencia, blev fuldstændigt overfyldt med vand. På et kvarter blev floden fyldt med mere end to millioner liter vand, som svarer til mere end 15 gange, hvad floden kan håndtere. For at sætte det i perspektiv, så svarer det til, at fylde hele Parken med vand på få minutter.
I september i Centraleuropa skete det samme. Stormen Boris kom med massive mængder vand, som smadrede alt på sin vej, og gav store miljømæssige skader, når vragrester kom med i havet. Østrig fik 5 gange så meget regn, som de normalt får på en hel måned. Her gik oversvømmelserne også ud over menneske- og dyreliv.
Det er dog særligt befolkninger i lande i Sydamerika, Afrika og Vestasien, der bliver hårdest ramt. De står ofte uden ressourcer til at håndtere de ødelæggelser, som klimaforandringerne skaber. I Sydsudan har de været udsat for så meget nedbør, at landområder forsvinder og i stedet bliver forvandlet til et indre hav. Vandet har ingen steder at flyde hen, så det kan ikke trække sig tilbage. Flere hundredtusinde mennesker flygter hvert år på grund af disse oversvømmelser.
De fattigste lande modtager hvert år 185 milliarder kroner til klimahjælp, men ifølge FNs rapport, så er dette beløb ikke højt nok. Faktisk så ligger behovet for klimahjælp på 1500 milliarder kroner om året.
Læs også: Bagom ekstremt vejr – konsekvenserne af global opvarmning
Hvad koster klimaforandringerne for os i Danmark
Vandet truer os fra flere fronter: oppefra, nedefra og udefra. Fra himlen kommer kraftigere regnskyl og skybrud. Fra kysterne presser stigende havniveauer sig ind over land. Fra søer, åer og grundvandet stiger risikoen for oversvømmelser, når mængden af nedbør øges. Det betyder, at det ikke kun er kystområder, der er i farezonen. Indlandet kan også rammes hårdt, når grundvandet stiger og forårsager omfattende oversvømmelser.
Et studie fra Nature Communications har vist, at de globale omkostninger fra ekstremt vejr allerede beløber sig til 20,2 billioner kroner om året. I Danmark løb omkostningerne fra kystskader alene op på over 3 milliarder kroner i 2023. Ved en større hyppighed af oversvømmelser i Danmark i de kommende år, så vil Danmark være nødt til at finde 43 milliarder kroner årligt til at kunne betale det.
Med stigende klimaforandringer og udsigten til hyppigere ekstremt vejr, så er behovet for klimatilpasning en realitet. Og, lige meget hvilken form for klimatilpasning, det bliver, så kommer det til at blive dyrt.
Hvad er klimatilpasning?
Klimatilpasning eller klimasikring handler om at gøre vores samfund modstandsdygtigt over for klimaforandringerne.
Der findes forskellige former for tiltag, som kan tages.
Det kan være alt fra at bygge diger til at tilpasse bygninger, så de kan modstå ekstremt vejr, eller at flytte byggeri væk fra kystområder.
Danmark er, som de fleste andre lande, ikke gearet til at håndtere mere ekstremt vejr. Kommunerne har hverken penge til at betale for klimaskader eller til at fremtidssikre i form af klimatilpasning. Der er ikke engang penge til at reparere én enkelt vej i Guldborgsund Kommune, som blev ødelagt i stormfloden i 2023. Vejen, der ligger i Grønsund, har nu været spærret i et år. Det vil koste mellem 11-15 millioner kroner at genopbygge og klimasikre den.
Fra regeringen side af, er der kun afsat 1,3 milliarder kroner til kystsikring, hvoraf 1,1 milliard er øremærket til den jyske vestkysten. Dette beløb er heller ikke højt nok. Alene at sikre København mod et stigende havniveau anslås, at komme til at koste omkring 2,3 milliarder kroner. Der er derfor et stort behov for flere penge, hvis Danmark skal kunne reparere skader fra ekstremt vejr hændelser og beskytte sig selv overfor vand.
Det samme gælder naturligvis i endnu højere grad for samfund, der har langt færre ressourcer end os i Danmark.
Hvem skal betale for oversvømmelser, ekstrem varme og voldsommere storme?
Gas- og olieselskaber er dem, som i nyere historie har gjort allermest skade på vores jord. De har hovedansvaret for de klimaforandringer, som plager flere lande, og for det ekstreme vejr, som vi også oplever i Danmark. Oliegiganterne har tjent styrtende på planetens undergang, mens normale mennesker må punge ud, når deres hjem bliver ødelagt. De helt store oliegiganter som Equinor, Total Energies, Shell, BP, Eni, Exxon og Chevron tjener stadig milliarder af kroner om året på at udvikle nye felter og hive ny olie og gas op af jorden. Tilsammen havde de i 2023 et overskud på 1000 milliarder kroner. Selv med så stort et overskud, så har olie- og gasselskaber samlet set kun investeret 1% til vedvarende energi og de betaler ingenting for de skader, de er skyld i.
Det er ikke nyt for olieselskaberne, at deres forretning er skyld i globale ødelæggelser fra klimaforandringer. De har kendt til konsekvenserne i over 70 år, men valgte blot at ignorere det og lobby imod det. I stedet prøver de at lægge ansvaret og regningen over på andre, mens de underminerer effekter af klimaforandringer og spreder misinformationer.
Løsningen for klimafinansiering, som også er det store tema til COP29 i Aserbajdsjan, ligger derfor faktisk lige for. Fossilgiganterne skal betale for de ødelæggelser, som de har skabt og for den klimatilpasning, der skal til for at sikre, at vores hjem fortsat kan være et trygt sted at være. Det kan ikke passe, at det skal være de mest udsatte, der skal betale for det klimakaos som olieselskaberne har skabt.
Læs også: Greenpeace i aktion: Olieindustrien i Danmark skal betale for oversvømmelser, tørke og stormskader
Hvad kan jeg gøre?
Det ekstreme vejr, er vores planets signal om, at den er ved at kollapse. Vores økosystemer såsom havstrømme og kulstoflagre lukker ned og vandstanden kommer til at stige markant. Vi har derfor brug for handling, så vi kan komme klimaet og vores jord til undsætning.
Stå sammen med Greenpeace, så vi kan lægge pres på regeringen. Det er på tide at politikerne tvinger oliegiganterne til at betale for de skader, de er skyld i. De skal stoppe med udvinding af olie og gas og betale for både de klimaskader de har forårsaget og de klimatilpasninger, som nu er nødvendige for os og vores nærmestes overlevelse.
Skriv under og vær med til at beskytte din familie og dem du har kær:
Afbrænding af fossile brændstoffer som olie, kul og gas skader vores klima. Løsningen findes ikke i dyr og affaldstung atomkraft men i vedvarende energi.
Vær med
