Videnskaben er kun lige begyndt at forstå plastiks langsigtede konsekvenser for menneskers sundhed. Konsekvenser, der er alvorlige, og som vækker bekymring. Mikroplastik – små plastikpartikler på under 5 millimeter – bliver fundet overalt, lige fra strande i Sydøstasien til det fjerne Arktis til den mad, vi spiser, og den luft, vi indånder. En endnu mere skræmmende udvikling er, at disse partikler nu også er fundet i vores kroppe.
Vi har samlet en række tips til, hvordan du bedst muligt undgår at indtage mikroplastik.
Der er flere måder, hvor plastikken kan trænge ind i vores kroppe. Typisk er det gennem vores fødevarer, – endda gennem vores drikkevand. Det gælder særligt, når plastik opvarmes som f.eks. i take away-kopper, færdigretter i mikroovn eller teposer.
- Drik vand fra hanen. Verdenssundhedsorganisationen WHO understreger, at der findes mikroplastik i vores drikkevand. I Danmark er grundvandet heldigvis godt filtreret, men her er en anden voksende bekymring, at vores drikkevand er truet af pesticider, PFAS og andre giftstoffer. Nye beviser tyder dog på, at flaskevand gennemsnitligt indeholder mere mikroplastik end postevand. (En undersøgelse offentliggjort i 2024 antyder, at vi har undervurderet de målte koncentrationer.) At drikke flaskevand i ny og næ er ikke verdens undergang, men vi anbefaler i stedet at benytte en genanvendelig flaske i stål eller glas, når du er ude.
- Vælg en drikkedunk i stål. Når du vasker en plastikdrikkedunk i opvaskemaskinen, kan det varme vand få kemikalier og plastikpartikler til at blive frigivet. Brug derfor en drikkedunk i stål i stedet.
- Anvend en sutteflaske af glas. Som tidligere nævnt er plastik særdeles problematisk, når det opvarmes. Derfor er det vigtigt at bruge en sutteflaske af glas, når du skal varme dit barns mælk eller vælling.
- Vælg dine plejeprodukter med omhu. Det er vigtigt at tjekke varedeklarationen, når du køber produkter som cremer og shampoo. Mikroplast kan dog optræde under mange navne, men typisk vil de bruge betegnelser som: polyethylen (PE), polyethylentereftalat (PET), polypropylen (PP), polymethylmethacrylat (PMMA), polytetrafluorethylen (PTFE) og polyamid (PA). Alternativt kan du gå efter Svanemærket eller EU-blomsten. De produkter må ikke indeholde mikroplastik. Shampoo og balsam barer lavet af økologiske og naturlige ingredienser er også gode alternativer, hvor man både undgår mikroplastik og plastikemballage.
- Undgå teposer. De fleste teposer bliver lavet af noget, der ligner papir, men flere og flere mærker er gået over til en variant, der er lavet af et tyndt plastiktrådnet. Køb løs te og brug en stål si.
- Brug en to-go-kop af stål.
- Undgå plastikbeholdere. Pak din mad ned i glasbeholdere. Hvis du anvender plastik, så sørg for at lade maden køle af, inden du kommer den i.
- Brug madlavningsredskaber af stål eller træ. På den måde kan du undgå, at plastikpartikler frigives i din mad, når det kommer i kontakt med varme.
- Undgå syntetisk tøj. Du kan med fordel gå efter tøj, som ikke indeholder polyester, nylon eller elastan. Slitage og vask af syntetiske tekstiler er en væsentlig kilde til udledning af mikroplastik.
- Luft ud. Vores hjem indeholder mikro- og nanoplastik fra vores tøj, tæpper, møbler og meget andet. Derfor er det vigtigt at lufte godt ud for at undgå at inhalere plastikpartikler.
Selvom forskningen på området er minimal, ved vi at mikroplastik har skadelige effekter, og vi kan kun gisne om de længerevarende sundhedsrisici. Greenpeace arbejder derfor på højtryk på globalt plan for at få indført en stærk og ambitiøs plastiktraktat, der kan begrænse mængden af plastik, der produceres. Vi gør også en indsats for at øge bevidstheden om plastikkrisen og de mulige sundhedsrisici, så vi kan sikre, at vi bliver hørt. Lad også din stemme blive hørt. Underskriv vores kampagne for at få indført en global plastikaftale ved forhandlingerne i august.
