I sidste uge svømmede jeg, og tre andre aktivister, ud til en olieplatform i Nordsøen, hvor vi blev i 37 timer. Det var en svømmetur på 500 meter fra skibet Rainbow Warrior ud til olieplatformen Dan Bravo.
Det gjorde vi som en del af en kampagne mod produktionen af olie og gas i Nordsøen.
De mange elementer af denne aktion, lige fra at sejle med Rainbow Warrior, til at svømme længere distancer på åbent hav, bestige en olieplatform og overnatte på helikopterdækket af platformen, var på mange måde grænseoverskridende og noget, jeg ikke havde tidligere erfaring med. Så jeg var meget spændt, da jeg sagde ja til at deltage i aktionen, men var ikke i tvivl om, at det var noget, jeg både burde og gerne ville. Jeg følte mig forpligtet til at sige ja, når jeg nu er så privilegeret at have muligheden for det. Samtidig nyder jeg også at tage hver en mulighed, der dukker op, for at vise regeringen, at de skuffer stort.
At gå ombord på skibet Rainbow føltes lidt som at træde ind i en kerne af Greenpeaces historie.
Det var en stor ære at møde den seje besætning og gå på opdagelse rundt omkring på skibet. Vi havde desværre kun et par dage på skibet, da der hurtigt opstod det vejrvindue, vi havde brug for, for sikkert at kunne gennemføre aktionen.
Kl. 06:00 tirsdag morgen var vi klar til tage ud mod olieplatformen. Da der rundt om olieplatforme er en radius på 500, hvor fartøjer ikke er tilladt, svømmede vi i stedet de sidste 500 meter hen til Dan Bravo. Vandet var helt roligt og vi kunne ikke have svømmet under bedre forhold i Nordsøen. Selvom der var lidt strøm imod os, som fik svømmeturen til at føles lidt lang, nåede jeg alligevel at nyde turen, der til trods for de store olieplatforme, var utrolig smuk.
Turen fra vandet op til toppen af platformen, var til gengæld ret udfordrende. Vores tasker var utroligt tunge og klatreturen op ad stigerne tog en del længere tid end forventet. Der var heldigvis ikke andre på platformen end os, så vi havde god tid til at komme op på helikopterdækket, hvor vi skulle slå lejr.
Vores ophold på helikopterdækket var det meste af tiden ret afslappende, og vi fik hurtigt fundet os godt til rette derude. Der var dog en enkelt knap så rationel frygt, jeg ikke kunne slå ud af hovedet, da vi skulle sove om natten. Jeg ikke kunne lade være med at være lidt bange for at blæse væk, når vinden rev i mit telt. Jeg fik dog hurtigt kompenseret for den manglende søvn om natten med mange skønne middagslure under solen i løbet af dagstimerne.
Udover middagslure, brugte vi anden dagen på platformen på at lægge et stort banner ud med en illustration af HuskMitNavn, som han havde lavet til lejligheden og fik filmet nogle takkevideoer til alle dem, der havde støttet aktionen.
Efter omkring 36 timer måtte vi pakke campen sammen igen og svømme tilbage til skibet, da der en dag senere var varslet en storm, der vil gøre det for usikkert at blive på platformen i længere tid. Vi er nu alle kommet godt hjem igen helt uden sigtelser fra Total, der ejer Dan Bravo-platformen.
Jeg føler mig utrolig heldig og privilegeret, at jeg har fået muligheden for at deltage i denne aktion, og at jeg har kunne gøre det med nogle helt fantastiske mennesker. Tager regeringen stadig ikke ansvar, gør jeg det gerne igen.
– Ida Marie, aktivist i Greenpeace Danmark