Ekstremt vejr er for mange ikke en sjælden hændelse, og flere menneskers hjem og tilstedeværelse bliver ødelagt. En ny undersøgelse viser, at der en stor folkelig opbakning til, at olie- og gasindustrien skal stilles til ansvar for at betale klimakrisens ødelæggelser.

Return to Sender - Delivery of Flood Debris to Total HQs in Denmark. © Michael Hedelain / Greenpeace
En gruppe af nordiske Greenpeace-aktivister afleverer en bunke ødelagte ejendele fra klimakatastrofer rundt om i verden ved hoveddøren til den franske oliegigant Total Energies’ danske hovedkvarter i Esbjerg. Aktivisterne understreger, at Total Energies sammen med de andre internationale olie- og gasgiganter er ansvarlige for klimaforstærket ekstremt vejr og klimakrisen. © Michael Hedelain / Greenpeace

Klimakrisen begynder at vise tænder, og verdens orkaner, oversvømmelser, hedebølger og tørker sætter oftere og kraftigere ind – og truer mange menneskers liv på hele kloden. 

Men hvem skal stilles til regnskab og betale for klimaskaderne, når menneskers grundlag for hus, hjem og liv ødelægges? Det skal især de store olie- og gasselskaber. Sådan lyder det foretrukne svar i en stor undersøgelse fra analyseinstituttet Opinium, som Greenpeace har bestilt, hvor deltagerne har fremhævet olie- og gasindustrien som de ansvarlige for skaderne fra klimaforandringer. 

Undersøgelsen viser dermed en stor folkelig opbakning til, at princippet om “forureneren betaler” skal gælde til at dække de enorme omkostninger, når menneskers hus, hjem og samfundets bærende fundamenter ødelægges i klimakrisens slipstrøm.

Greenpeace har mobiliseret mange mennesker og udført aktioner mange steder i verden for, at olieselskaberne skal stå til regnskab – og modpresset sættes også ind for at bremse olie- og gasindustriens forsøg på at dæmpe aktivisters stemmer i retssale verden over i blandt andet London, Paris, Rom og North Dakota. 

Forureneren skal betale – ikke befolkningen

“Undersøgelsen gør det klart, at beskatning af de rigeste forurenere – virksomheder som Exxon, Chevron, Shell, Total, Equinor og Eni – er blevet den foretrukne løsning blandt folk, på tværs af grænser og indkomst. Mens regeringer diskuterer, hvordan de skal finansiere klimaindsatsen, kan de være sikre på, at det ikke alene er retfærdigt at få forureneren til at betale. Det er også langt mere populært og effektivt end at lægge byrden på almindelige borgere for en klimakrise som de kun har lidt eller intet ansvar for,” siger Abdoulaye Diallo, der arbejder for “Stop Drilling Start Paying”-kampagne hos Greenpeace International.

I Danmark engagerer mange danskere sig også for at få politikerne til at forpligte olie- og gasindustrien til at stå økonomisk ansvarlige for klimaskaderne. 

Vær med til at forpligte politikerne til at få oliegiganterne til at betale:

Aftermath of Floods in Valencia, Spain. © Gabriel Gallo / Greenpeace
Vi kan løse klimakrisen!


Stil olieindustrien til klimaansvar!

SKRIV UNDER

Her er de vigtigste svar om klimakrisen og de ansvarlige i olieindustrien:

1. Enighed om, at de store olieselskaber har en hovedrolle i klimakrisen 

I alle otte lande, hvor undersøgelsen er gennemført, var der ingen tvivl om, at det er olie- og gasselskaberne, der skal betale for de ødelæggelser, de har forvoldt vores jord. Da deltagerne fik spørgsmålet, om hvem der skulle tage det meste af ansvaret for klimaforandringer, satte de fleste derfor kryds ved svarmuligheden om, at det er oliegiganterne. Andenpladsen gik til de mest klimabelastende lande, og endelig blev verdens rigeste tildelt en fin tredjeplads. 

Samtidig viste undersøgelsen, at 60 procent af landene ser en sammenhæng mellem oliegiganternes overskud og stigende energipriser. 

2. Vrede over gas- og olieindustrien

Undersøgelsen viser også, at et flertal af borgere i de undersøgte lande er vrede over: 

  • De øverste direktører for olie- og gasselskaber hiver store bonusser hjem, mens deres forretningsbeslutninger gør klimaforandringerne værre (73 procent)
  • Risikoen for at skade sundhed, forurening og miljø fra olie- eller gasudvinding (71 procent), samt den historiske og fortsatte udvidelse af nye olie- og gasfelter på trods af klare beviser på, at dette gør klimaforandringerne værre (66 procent).
  • Misinformation om klimaforandringer i et forsøg på at forsinke klimaindsatser samt den konstante lobbyisme og indflydelse på politikere og lovgivere (67 procent).
  • Olie- og gasselskabernes historiske og fortsatte rolle i konflikter, krig og menneskerettighedskrænkelser (66 procent).

3. Global bekymring over klimakrisen: delt mellem det globale nord og syd

Undersøgelsen viser, at 80 procent af de deltagende er bekymrede over klimaforandringer. Derudover er et stort flertal også bekymret for, at det vil skade dem selv direkte, og et endnu større flertal bekymrer sig om, at det vil skade de næste generationer.

Typhoon Gaemi and Southwest Moonsoon Impacts in the Philippines. © Jilson Tiu / Greenpeace
Beboere kæmper for at komme igennem de oversvømmede gader i Makati, forårsaget af sydvestmonsunen og supertyfonen Gaemi (Carina), da Metro Manila blev erklæret i katastrofetilstand i 2024. © Jilson Tiu / Greenpeace

Samtidig viser undersøgelsen også stor forskel mellem landene i nord og syd, når det handler om at være mest udsat mest for klimakrisen. For deltagerne fra det globale nord er det dobbelt så sandsynligt, at de ikke har nogen personlig erfaring med ekstremt vejr, sammenlignet med dem i det globale syd – faktisk, ligger sandsynligheden på 43 procent. Hvorimod for deltagerne i det globale syd, er det kun 19 procent, som ikke har egne erfaringer med ekstremt vejr. 

Dette stemmer overens med data om, at mest udsatte for klimaforandringer er landene, som har gjort mindst for at forårsage klimakrisen. Disse landene oplever massive ødelæggelser fra ekstremt vejr og må selv navigere i at betale for regningen. 

To børn svømmer i vandmasserne ved oversvømmelse i Palangka Raya i Indonesien.
To børn svømmer i vandmasserne ved oversvømmelse i Palangka Raya i Indonesien. De omfattende oversvømmelser tvang bystyret i Palangka Raya til at erklære undtagelsestilstand i 14 dage i 2021. © Greenpeace

Velgørenhedsorganisationen Stamp Out Poverty har foreslået, at verdens rigeste – OECD-landene – burde pålægges en klimaskadeskat på deres udvinding af fossile brændstoffer. Forslaget er støttet af Greenpeace og 100 ngo’er. En skat på 5 dollars, som stiger med 5 dollars hvert år, vil samle 900 milliarder dollars i 2030. I lavindkomstlande er det anslået, at de årlige klimarelaterede tab og skader koster mellem 290-580 milliarder dollars. Beløbet på 900 milliarder dollars vil være med til at både at sænkeudledningen af drivhusgasserskader fra klimaforandringer og sikre klimatilpasning.

FN’s klimapanel (IPCC) har tidligere bekræftet, at den primære årsag til at den globale opvarmning er steget til 1,1 grader er på grund af afbrænding af fossile brændstoffer.

Resultaterne fra Opinium viser altså, at der er også en offentlig støtte på tværs af lande for, at det er oliegiganterne, som skal betale for deres klimaskader. Det stemmer overens med andre offentlige undersøgelser såsom Earth for All 2024 Survey

Denne undersøgelse blev bestilt af Greenpeace i forbindelse med vores kampagne “Stop Drilling Start Paying”, hvor millioner af mennesker arbejder for at stoppe olie- og gasselskabers eksansion, gå imod industriens intimidering og få dem til at betale for de klimaskader, som folk over hele verden allerede har mærket. 

Hvordan gør vi det? 

Stå sammen med Greenpeace, så vi kan lægge pres på regeringen. Det er på tide, at politikerne forpligter oliegiganterne til at betale for de skader, de er skyld i, og de skal stoppe jagten efter nyolie og gas og betale for de klimatilpasninger, som nu er nødvendige for os og vores nærmestes overlevelse. 

Skriv under og vær med til at beskytte din familie og dem du har kær:

Aftermath of Floods in Valencia, Spain. © Gabriel Gallo / Greenpeace
Vi kan løse klimakrisen!


Stil olieindustrien til klimaansvar!

SKRIV UNDER