Mikroplastik er blevet det krydderi, du ikke længere kan vælge fra, når virksomheder ufortrødent fortsætter med at masseproducere plastik. Med en ny kampagne sætter Greenpeace fokus på, hvor afgørende en stærk, global plastikaftale er.
Forestil dig, at hver eneste bid mad, du putter i munden, hver eneste tår vand, du drikker, og hvert åndedrag, du tager, indeholder plastik. Ikke synlige stykker af plastik, men mikroskopiske partikler – mikro- og nanoplastik – som nu er blevet en uundgåelig del af vores hverdag. Det lyder grotesk, men det er virkeligheden. Og det er præcis dét, Greenpeace sætter fokus på i sin nye kampagne: PlastiSpice.
Plastik er overalt – selv inde i os
Vi har længe vidst, at plastik skader vores hav, natur og dyreliv. Men i de seneste år har forskere gjort foruroligende opdagelser: mikroplastik er blevet fundet inde i menneskekroppen – i vores blodbaner, lunger, hjerter, hjerner, sædceller, ja selv i modermælk. Det rejser alarmerende spørgsmål omkring plastikkens sundhedsmæssige konsekvenser.
“Som mor til tre er det skræmmende at tænke på, at jeg indirekte har fodret mine børn med mikroplastik siden deres fødsel – måske endda gennem modermælken! Vi er nødt til at få plastik ud af vores børns kost. Det kan ikke være rigtigt, at vi ikke kan leve vores liv uden at indånde og indtage mikroplastik”, siger Lauren Bowey, kampagneleder i Greenpeace Danmark.
En ny krydderiblanding: PlastiSpice
Som en del af kampagnen lancerer Greenpeace et nyt – og tankevækkende – produkt: PlastiSpice. En fiktiv krydderiblanding (i en 100 % plastikfri emballage), skabt som et samtaleværktøj. Med denne krydderi-gimmick gør vi det tydeligt, at plastik ikke alene er noget, der flyder i havene – det ender også på vores tallerkner og i vores kroppe.
PlastiSpice skal få folk til at stoppe op, tale sammen og – vigtigst af alt – handle.
FN’s plastikforhandlinger: En historisk mulighed
Til august mødes verdens lande i Genève til den femte og sidste forhandlingsrunde om en global plastiktraktat (INC5.2). Denne traktat er en enestående mulighed for at få styr på plastikkrisen.
Men stærke interesser forsøger at udvande aftalen. Nogle lande – med støtte fra store virksomheder – modarbejder bindende mål om at reducere plastikproduktionen og vil i stedet fokusere på genanvendelse og affaldshåndtering. Men det er ikke nok. Vi kan ikke genbruge os ud af plastikkrisen.
“Plastikforurening er et enormt problem for både mennesker og dyrs sundhed, og det skader vores miljø og klima.Hvis overproduktionen og forbruget af plastik fortsætter, kan det stå for 20 procent af det samlede globale olieforbrug i 2050. Verden har akut brug for en juridisk bindende global plastikaftale, der kan sikre en 75 % reduktion af plastikproduktionen inden 2040. Det vil samtidig sikre, at olie og gas, der i dag bruges til at fremstille plastik, forbliver i jorden,” siger Lauren Bowey.
Plastikaftalen – som FN forhandler netop nu – er vores bedste chance for at få styr på plastikkrisen, før den eskalerer yderligere. Men for at det skal lykkes, skal traktaten være ambitiøs, bindende og retfærdig. Den skal tage fat i plastikforureningens oprindelse, ikke kun symptomerne.
“Det er på tide at stoppe med at behandle plastik som noget billigt og bekvemt – og i stedet begynde at se det som det, det virkelig er: en global trussel mod folkesundheden, biodiversiteten og fremtidens levevilkår. En stærk plastikaftale kan gøre en reel forskel. Lad os kræve den – nu,” siger Lauren Bowey.
Greenpeace kræver handling
Greenpeace arbejder for en plastiktraktat, der kan løse mange af problemerne forbundet med plastikkrisen. Vi kræver blandt andet, at traktaten:
- Reducerer produktionen af plastik med 75 % inden 2040 – i tråd med Parisaftalens klimamål.
- Sikrer procedurer, der holder landene ansvarlige for at håndtere deres eget affald, så plastik ikke ender i naturen og vores have.
- Reducerer brugen af olie og gas i plastikproduktionen for at beskytte klimaet.
- Sikrer at store brands investerer i genanvendelses- og genbrugssystemer og reducerer brugen og produktionen af engangsplast.
- Øger reguleringen af produkter, der kommer i kontakt med mennesker.
