Regeringen overvejer at udvide den danske olie- og gasjagt og forlænge størstedelen af vores produktion, så den fortsætter helt frem til 2050. Det vil være en katastrofal beslutning, lige meget hvordan vi ser på det, mener politisk kampagneleder i Greenpeace, Christian Fromberg.
Debatindlægget er oprindeligt bragt i Avisen Danmark
Ting er for det meste ikke så sort/hvide, som de umiddelbart kan se ud. Der er rigtigt mange spørgsmål her i verden, der bliver mere og mere komplekse, jo dybere man sætter sig ind i dem. Men der er undtagelser. En af de store handler om olie- og gasproduktionen i Nordsøen. Her er det nemlig lige omvendt. Jo mere jeg undersøger, jo mere sort/hvidt bliver svaret.
Nu skal du høre hvorfor:
Regeringen overvejer lige nu at udvide den danske olie- og gasjagt og forlænge tilladelserne for langt størstedelen af vores nuværende produktion. Det betyder, at den ikke længere stopper i 2042, men fortsætter helt frem til 2050.
Umiddelbart ligner det måske en fornuftig beslutning i en svær tid: Europa mangler gas, statskassen kan tjene milliarder, og hvad betyder lidt ekstra dansk gas egentlig for klimaet? Selv jeg, der er ansat i Greenpeace, kunne da i starten godt lidt forstå, at politikerne stod med en svær afvejning om klima kontra energisikkerhed – lige indtil jeg begyndte at sætte mig mere ind i sagen. Lad os tage de tre store spørgsmål ét ad gangen.
Læs også, hvor stor klimabelastningen er af ny og forlænget olie- og gasjagt.
Giver fremtidig dansk olie- og gasjagt større energisikkerhed?
Det første er forsyningssikkerheden. Den har gennem hele debatten været det bærende argument fra både olie- og gasindustrien selv – samt fra visse politikere. Hvor skal gassen komme fra i fremtiden, hvis vi ikke selv laver den?
Men når vi om 16 år rammer 2042, har Danmark slet ikke selv brug for fossil gas. Ifølge Klimaministeriets fremskrivning producerer vi fra 2035 mere biogas, end vi bruger gas i hele ledningsnettet.
Og hvad så med Europa, tænker du måske? Har vi ikke en forpligtelse til at hjælpe resten af EU? Jo, men den ekstra danske gas vil ikke kunne hjælpe nogen. EU vil dybest set ikke kunne mærke den. Med olieindustriens egne tal for den øgede produktion, vil den kun dække 0,3–0,5 procent af EU’s gasbehov i 2040’erne. Det svarer til tre til fem dages leverancer af flydende gas fra USA til EU i dag. Så det forslår jo som en skrædder et vist sted.
Europa har heller ikke mulighed for at bore sig til selvforsyning. Selv hvis alle EU-lande pumpede alle deres kendte gasreserver op frem mod 2050, ville det kun dække omkring otte procent af behovet i 2040’erne.
Alt det her er vel at mærke, hvis beregningerne laves i samme fremtidsscenarie, som staten selv bruger. Et scenarie, hvor EU ikke lever op til sine egne klimamål, og et scenarie, som historisk har vist sig at tage fejl.
Ikke desto mindre kan vi altså konkludere, at der ikke findes nogen vej, hvor EU opnår forsyningssikkerhed med et fortsat stort forbrug af gas. Heldigvis ved vi, at der er alternativer: Efter Ruslands invasion af Ukraine skar EU på få år omkring 80 milliarder kubikmeter af sit årlige gasforbrug – cirka hundrede gange mere, end en dansk forlængelse kan levere om året.
Den hurtigste og sikreste vej til energisikkerhed er kort sagt at bruge mindre gas, ikke at bore efter mere. Det samme siger både forskere og Klimarådet. Og hvis EU blot følger sine egne klimamål, så er der faktisk slet ikke brug for mere gas i fremtiden. Så falder EU’s gasbehov så meget, at det dækkes af den allerede besluttede produktion sammen med den fremtidige produktion af grøn energi.
Se de konkrete udregninger, der viser, at ekstra olie og gas ikke giver os mere energisikkerhed i fremtiden.
Vil Danmark tjene godt på øget olie- og gasjagt?
Det leder os til det næste spørgsmål: Det kan godt være, at vi ikke kan redde Europa, men måske kan vi tjene kassen på olie og gas – og det tæller vel også?
Oliegiganten TotalEnergies, der driver felterne, hævder, at staten går glip af 30–50 milliarder kroner i skatteindtægter ved et nej. Men for nylig meldte klimaministeren ud, at hun får indikationer på, at regnestykket “godt kan gå i minus”. De ekstra udledninger fra selve produktionen koster nemlig ifølge den tidligere regerings beregninger 14 milliarder kroner at kompensere for, hvis Danmark skal holde sine klimamål.
Staten har også store udgifter i forbindelse med at udbygge nye felter og lukke dem – for her hænger staten på en stor del af regningen.
Der er altså umiddelbart hverken store penge eller sikkerhed i skidtet. Til gengæld er der en stor regning på den anden side.
Hvad betyder ekstra dansk olie og gas for klima og natur?
Hvilket leder os til det sidste spørgsmål: Hvad betyder sådan en beslutning egentlig for klima, natur og mennesker?
Regner man hele klimaaftrykket med – inklusive afbrændingen af olien og gassen – vil udledningerne selv i det mindste scenarie have et klimaaftryk, der er 1,4 gange større end Danmarks samlede udledninger sidste år.
Vores beregninger, baseret på forskningens bedste estimater, peger på, at en af konsekvenserne vil være over 10.000 ekstra temperaturrelaterede dødsfald i verden frem mod 2100, samt smeltede gletsjere svarende til mere end 250.000 olympiske svømmebassiner.
Læs mere om, hvilke konkrete konsekvenser øget olie- og gasjagt kan få for os alle sammen.
Verden er kompleks, men det er alle spørgsmål ikke.
Gassen gør hverken Danmark eller Europa sikrere. Det er et åbent spørgsmål om vi overhovedet kan tjene en krone på det. Og klimaprisen er enorm.
Jo mere man sætter sig ind i spørgsmålet om olie og gas, jo lettere bliver svaret. Lige nu burde vi lukke oliefelter, ikke åbne dem.
Synes du heller ikke, at Danmark skal udvide jagten på olie og gas i Nordsøen? Så skriv direkte til en af de politikere, der kan stoppe det.
Vær med
