Tropiske frugter, der har rejst tværs over verdenshave, beskyldes tit for at være store klimasyndere. I virkeligheden er klimaaftrykket fra transporten oftest lavt. Animalske fødevarer har et meget større aftryk.

KlimaUdfordringen handler om at inspirere til grønnere madvaner. Den foregår hvert år i januar og er en del af en global bevægelse for at omstille vores kost til mindre kød og langt flere plantebaserede måltider. © Wason Wanichakorn / Greenpeace

Her i januar laver vi et af mine yndlingsprojekter, KlimaUdfordringen. Det handler om at udfordre sig selv til kun at spise plantebaseret i 22 dage. Når man underlægger sig sådan et frivilligt dogme, tvinger man sig selv til at give slip på indgroede vaner og lade sig inspirere til at prøve en masse nye grønne opskrifter og råvarer.

I år har over 4000 mennesker tilmeldt sig. Hver dag modtager de en email med inspiration og ideer til grønne retter, vejledning om plantebaseret ernæring og information om, hvordan vi ved at ændre vores madvaner, bid for bid gør en vigtig forskel for klimaet, miljøet og naturen.

Mange af deltagerne har også meldt sig ind i en Facebook-gruppe, hvor de kan stille spørgsmål og dele nye yndlingsopskrifter og madbilleder med hinanden. Et af de spørgsmål, der er blevet stillet allerflest gange i år, handler om transport:

Er det ikke værre for klimaet at spise f.eks. avocadoer og mangoer, der er transporteret fra Sydamerika, end at spise animalske fødevarer? Burde vi i KlimaUdfordringen ikke kun dele opskrifter med danske grøntsager og frugt i sæson?

Klimatip: Fokuser på hvad du spiser, ikke om det er lokalt

“Spis lokalt” er et råd, vi ofte hører. Men kigger vi på klimaaftrykket fra vores mad, betyder det langt mere, hvad vi spiser, end hvor maden kommer fra. For transport af mad udgør faktisk en ret lille andel af det samlede klimaaftryk fra maden.

Our World in Data har lavet en rigtig fin oversigt over, hvor stort klimaaftrykket er fra de forskellige dele af forsyningskæden fra vores mad – fra gård til supermarked. Den sammenligner en række animalske og plantebaserede fødevarer, og mønsteret er klart:

Langt hovedparten af udledningerne kommer fra anvendelsen af landbrugsjord og fra selve gårdene. Transport, forarbejdning, emballage og supermarkedernes køledisk fylder til sammenligning utrolig lidt.

Samtidig viser oversigten et tydeligt billede af, at de animalske fødevarer ligger i den tunge ende – særligt oksekød og lammekød – mens grøntsager, frugt nødder, korn og bælgfrugter har et lavt klimaaftryk.

Det skyldes særligt, at det kræver mange gange mere landbrugsareal at lave mad fra kød end fra planter. 1 kg oksekød kræver fx 100 gange så meget plads som 1 kg tofu lavet ud af sojabønner. 1 kg svinekød kræver fem gange så meget plads.

Forskere fra Oxford University har regnet ud, at hvis hele verdens befolkning spiste efter Eat-Lancets anbefalinger (som ligger til grund for de officielle danske kostråd) til en sund og bæredygtig kost med væsentligt mindre kød og mælk, så kunne vi frigøre hele 60% af verdens landbrugsjord og genplante skov og natur. Med en rent plantebaseret kost ville vi kunne frigøre 75% af verdens landbrugsjord til natur og skov.

Jeg synes det illustrerer ret godt, hvor stort et problem den store animalske produktion og forbrug er for naturen og skovene – og hvilke fødevarer vi skal skære ned på for at gøre en positiv klimaforskel.

Når det så er sagt, giver det selvfølgelig stadig god mening at købe danske frugter, grøntsager og andre plantebaserede fødevarer, når det er muligt. På den måde skaber vi nemlig en efterspørgsel, der kan hjælpe danske landmænd og producenter til at omstille dansk fødevareproduktion fra animalsk til fremtidens klimavenlige plantebaserede fødevarer.

Men der er absolut ingen grund til at have sort klimasamvittighed over nogle lækre skiver avocado oven på det danske rugbrød med dansk flækærtehumus.

Avocado er utrolig lækkert i salater, wraps eller som her oven på et stykke groft brød med nøddepostej. © Lisa-Maria Otte / Greenpeace

5 fakta om avocadoer:

  1. Avocado er en frugt, der vokser på træer, som opsuger og lagrer CO2 og frigiver ilt – ligesom æbler og blommer.
  2. Det gennemsnitlige klimaaftryk for en avocado er 0,19 kg CO2æ, for samme mængde oksekød er det 4 kg CO2æ, ost 3,15 kg og for svin 1 kg. (kilde)
  3. Avocadoer transporteres med fragtskib – ikke med fly. Transport med skib betyder et lavt CO2-aftryk per vare.
  4. En avocado kræver op til 272 liter vand at producere. Samme mængde oksekød kræver 2.315 liter vand, svinekød 900 liter, smør 833 liter og kylling 650 liter. (kilde)
  5. Veldrevne avocadoplantager er bæredygtige og helt uproblematiske.
Begræns reklamer for kød

Kødreklamer, står i vejen for, at danskerne skruer ned for deres alt for store forbrug af kød. Vær med til at begrænse reklamer for kød. Læs mere her.

Vær med