“Dyk ned i det fascinerende Nordens Døde Hav. Oplev havets magi – uden fisk og fugle, men rigeligt med mystisk brunt slam”.
Og har du ikke lige fået imprægneret badetøjet til et dyb i “fedtemøget” og algesuppen, der efterhånden er ved at blive en del af pakken ved de danske strande, så kan den kriseramte natur på land også noget. I hvert fald noget anderledes:
“Danmark byder på en stille og livløs rejse på landet – uden forstyrrelser fra fugle, insekter og vild natur. Perfekt til en silent retreat. Tag på en unik meditation på en af de endeløse marker.”
Men hvad foregår der egentlig?
Fedtemøget gør tidligt indtog langs kysterne
Jo, for små tre uger siden trykkede Greenpeace “publicér” på en satirisk turistkampagne – Revisit Denmark – der viser Danmarks vidundere fra nye vinkler. To døgn senere lå der et juridisk brev fra Visit Denmarks advokater på vores bord. Advokaterne var ikke helt så begejstrede for tragikomikken, som I og vi var.
Visit Denmark har aldrig været mål for kampagnen – det har ønsket om at få regeringen til at tage ansvar for vores natur derimod. Vi skiftede derfor navn, logo og domæne på 24 timer, og sådan blev Tourism Denmark født.
Selvom Greenpeace er en ny og omstillingsparat spiller i turistbranchen, er det alligevel svært at følge med hastigheden i naturens nedtur, som sker i real time – lige foran vores øjne.
Tourism Denmark havde kun været i luften et par dage, da nyheden tikkede ind på dr.dk: Fedtemøg har ramt de danske kyster hårdt.
Landbrugets gødning og gylle fra markerne, der fortsat får lov at fosse voldsomt ud, kaldes af Stiig Markager, professor i havmiljø, for landbrugets “gamle gæld” i vores fjorde og kystvande. Og den gæld lægger – sammen med de varmere temperaturer – i gryden til endnu en hård sommer for livet i vandet, der er ved at forsvinde.
Så var turistkampagnen ligesom i gang! Det satiriske univers og markedsføringen af Nordens Døde Hav blev endnu mere aktuelt og virkeligt.
Turistkampagnen går internationalt
Tourism Denmark er siden rullet ud på nærmest alle planer og platforme, hvor vi inviterer turister til vores skønne – og nogle steder ildelugtende – andedam.

Vi har købt annoncer i Bruxelles Lufthavn, hvor EU-embedsmænd flyver ind og ud hver dag. Vi har købt et stort billboard i centrum af Warszawa, som lyser op midt i myldretiden. Svenskerne har fået deres morgenkaffe serveret med en helsidesannonce i Aftonbladet.
Vores kampagnevideo har spredt sig langt ud over landets grænser, og vi har blandt andet arrangeret en cykeltur rundt til Danmarks beskyttede natur og uddelt flyers til turisterne om Nordens Døde Hav.
Måske du også har set en af vores videoer, der er eksploderet i fremvækst i mange feeds i fremvækst som alger i en dansk fjord?
Hvis ikke så lige den sorte humor, som skuespiller Kristian Halken (kendt fra bl.a. Rom og Borgen) leverer som guide for Nordens Døde Hav. Som Halken selv konstaterede under optagelserne: “Det HER er grunden til, at jeg blev skuespiller”.
Hvorfor al den virak?
Danmark har i årtier brudt helt grundlæggende EU-miljøregler: Vores hav kvæles af landbrugets gødning, intet andet land har dårligere naturbeskyttelse end Danmark, og vi overholder ikke engang basale dyrevelfærdsregler.
EU-Kommissionen har flere gange hævet pegefingeren, men de danske regeringer har gang på gang haft held med at udskyde handling.
I de 20 år, hvor vi har haft EU’s krav om, at Danmark skulle sikre god tilstand i vores vandmiljø, har landbruget ikke sænket sin forurening med kvælstof. Nu råber vi Bruxelles op og minder EU om, at deres egne regler kun virker, hvis de bliver håndhævet.
Og vi er kun lige begyndt.
I de kommende uger og måneder har vi flere sjove planer for at råbe EU op – og minde dem om, at vi har brug for deres hjælp. Det glæder vi os til at dele. Mange tak til alle jer, der har været med til at dele vores kampagne.
Støt et landbrug i balance:

Vi har mulighed for sammen at skabe et landbrug, der beskytter vores sundhed, naturen og klimaet.
Vær medDanmark er det land i EU med:
- Mindst andel af beskyttet natur
- Næst-ringest natur
- Størst kødproduktion
- Højest svinetæthed
- Mest intensive landbrug
- Mest forgældede landbrugere
- Mest støtte til storlandbrug
- Næstmindst støtte til miljø og klima.