Dagligvarer som kød, mælk, småkager, sæbe og shampoo på supermarkedshylder i hele Europa kan være direkte årsag til ødelæggelse af livgivende skove andre steder i verden. Det bør ikke være lovligt.
En ny EU-høring giver os nu alle sammen mulighed for at kræve stop for skovrydning i vores indkøbskurv.
Greenpeace er gået sammen med Verdensnaturfonden WWF og over 100 andre organisationer for at opfordre EU-borgere til at deltage i den 3-måneder lange høring. Og for at gøre det nemt at deltage har vi lavet en underskriftsindsamling, hvor alle, der skriver under, sender et høringssvar til EU med ønsket om en EU-lovgivning, der stopper produkter fra ødelæggende skovrydning fra at blive solgt i Europa.
Verdens skove står på spil
Vi håber, at rigtig mange borgere i EU vil skrive under, for der står utroligt meget på spil. Lige nu står Amazonas-regnskoven i flammer, og fra Sydamerika til Afrika og Sydøstasien ødelægges verdens skove med katastrofale konsekvenser for klimaet, oprindelige folk og truede dyrearter, som har deres hjem i skovene.
80% af skovødelæggelserne sker for at skabe plads til nye landbrugsarealer. Og det er efterspørgslen på varer som kød, sojafoder til dyr, palmeolie og kakao, der er drivkraften bag ødelæggelserne.
De virksomheder, der producerer og handler med produkterne, har kendt til problemet i årevis, og for 10 år siden lovede over hundrede af verdens største virksomheder at stoppe al skovrydning i 2020.
Vi står i 2020 nu. Og skovene brænder fortsat. Vi kan ikke blive ved med at tro på, at de, som tjener penge på ødelæggelserne, vil stoppe afskovningen. Der er brug for lovgivning med håndfaste krav. De virksomheder, der fortsætter med at handle med skovrydningsvarer, skal kunne straffes.
Skovlov skal gøre os fri for skovrydning i indkøbskurven
Det skal ikke være op til dig og mig, når vi står i supermarkedet, at forsøge at finde hoved og hale i varefortegnelser med hundredvis af forskellige navne for palmeolie. Eller selv at skulle undersøge, hvilke dyr der er fodret med skovrydningssoja, når vi køber kød, mælk, æg og fisk.
Så når EU spørger alle sine borgere, hvad vi synes, EU skal gøre ved skovrydning, er det utrolig vigtigt, at vi sender et tydeligt svar: Tag ansvar for Europas aftryk på verdens skove. Lav en skovlov, så vi bliver fri for skovrydning i indkøbskurven. Læs mere om kampagnen HER.
Se også vores kampagne om at stoppe EU-mercosur-handelsaftalen. Handelsaftalen med Brasilien og de øvrige Mercosur-lande vil føre til øget skovrydning, men vi kan stadig nå at stoppe den. Skriv under og kræv at Danmark siger nej til handelsaftalen med Brasilien HER.
Hvert år ryddes Amazonas-regnskoven til fordel for kvægopdræt, soja, tømmer og minedrift. De seneste to år har skovrydning i Amazonas nået et katastrofalt niveau, det højeste i 12 år. Millioner af hektar enestående skov er i akut fare for at blive ryddet de kommende år. Ifølge forskere kan handelsaftalen mellem EU og de fire sydamerikanske Mercosur-lande, Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay, føre til yderligere ødelæggelse af Amazonas og Sydamerikas andre skov- og naturområder og forværre klimakrisen.
Vær med
Kommentarer
Nu må de grådige producenter holde op med at springe over det lave gærde! Og tænke lidt på miliøet her og der!!
Vi må stoppe med at rydde skove mens der endnu er tid.
For dig og mig og alles børn i fremtiden.
Hvem er det der mener de har ret til at ødelegge klodens lunger, det er tid for at kapital må vike for livet. Jeg mangler ord.
Vi skal til at vågne op inden det er for sent.
Please stop skovrydninger på jord NU 🙏🏼🍀❤️😘
Skal vi virkelig kommentere en selvfølgelighed? Alle ansvarlige er vidende om alt GREENPEACE henviser til og kæmper for! Husk alle I uansvarlige Aktieholdere: Også j er e s børn/børnebørn/oldebørn kan i k k e finde et nyt hjem på mars eller endnu længere ude! Eller bare overleve på jorden uden diversitet!
Kære Gisela, ja, det skal vi desværre, for hvis vi ikke råber op, hører beslutningstagerne kun industrien. Tak fordi du engagerer dig og er med til at råbe op! De bedste hilsner Kristine
Mon de kender udtrykket “at save den gren over man selv sidder på” i fx Brasilien?
Please stop alle skovbrænde og skovrydninger i verden, og gør det ulovligt at destruere skove nu.
Jeg er medlem af Greenpeace i Storbritanien men jeg har også fået nyheds mails fra DK. Vi har alle (globalt) ansvar for hvordan vi behandler vores klode naturen, havene og alle dyrearterne.....Jeg anbefaler EU såvel som vores respektive regeringer i St bevare de regnskove der er tilbage i verden og opfordre lokale myndigheder til at standse nedbrydningen af flere regnskove som er klodens lunger. Vi har alle et globalt ansvar for at bevare regnskovene.
Kære Marianne - tak fordi du også engagerer dig i vores arbejde i Danmark 💚 De bedste hilsner, Kristine
Greenpeace er vores værn mof forurening.
Dette er horribelt, totalt vanvid som ender med menneskets egen undergang, måske ikke vor generation, men kommende! Det skal bare stoppes!!!
Min overbevisning er at vi skal plante træer. Træer hvorfra vi kan spise nødder, frugt osv. Samtidig skal vi også lave skovbrug. Sådan at vi faktisk selv, mennesket får naturen tilbage. Vi skal have ansvaret for eget forbrug / leve bæredygtigt. Det kan vi kun hvis selv sørger for at slippe et forbrug og liv bundet op på vækst økonomi. Vi skal styrke børnenes evner og kompetencer til et liv hvor de selv skaber. I skolen skal de også gøres klar til et liv --deres liv. Fritiden behøver ikke være bundet op på forbrug. her skal vi skabe i føllesskaber. Arbejder selv i et projekt i et landsbysamfund på Fanø og et i Gambia / Song Kunda.
Kære Tom Vi har nemlig brug for mange flere træer og for at give naturen en masse plads tilbage. Tak for din kommentar og for dele de ting, du gør! De bedste hilsner Kristine
Jeg er enige med jer om, at vi skal beskytte vores natur bla skove i hele verden, men jeg kan ikke tilslutte at gøre salg af Dagligvarer som kød, mælk, småkager, sæbe og shampoo til noget ulovligt, da jeg ikke ser sammenhængen. Så måske kan jeg ikke detage i denne organisation? Med venlig hilsen Ulla Dueholm
Kære Ulla Forslaget handler ikke om at gøre en række dagligvarer ulovlige, men om at sikre, at varerne ikke må have forbindelse til skovrydning. Køer kan spise græs og behøver overhovedet ikke sojafoder, der er importeret fra Sydamerika og kommer fra områder med risiko for skovrydning. Grise og kyllinger har heller ikke brug for sojafoder, men kan få deres næringsbehov dækket med andre typer foder. Og det er overhovedet ikke noget problem at bage småkager uden at bruge palmeolie. Det kan sagtens lade sig gøre at producere dagligvarer uden at bruge ingredienser, der er med til at rydde skov, og det er det eneste ansvarlige at gøre. En lovgivning på EU-niveau vil give lige vilkår og stille lige krav til alle virksomheder, der vil sælge os dagligvarer, om at varerne ikke må være med til at rydde skov. De bedste hilsner, Kristine
Godt at I gør noget ved det. Er nervøs for mine børnebørns fremtid.
Kære Bodil Det er virkelig svært ikke at være nervøs, sådan som verden ser ud lige nu. Men vi må ikke give op! Tak fordi du engagerer dig i arbejdet for at bevare skovene! De bedste hilsner Kristine
Jeg vil hermed støtte modstanden mod det vanvid, som foregår i bl.a. Latinamerika med kæmpe arealer , som nu bruges til sojadyrkning. Skove, som udrydddes med det resultat , at hele den økologiske balance ødelægges, som vi nu ser. Jeg har selv boet i Argentina dengang, man endnu ikke var begyndt på denne ekstreme dyrkning af soja.
Kære Eva, tak for din kommentar. Det er virkelig fuldstændig vanvittigt, hvad der sker i Sydamerika lige nu. Også i Argentina er skovrydning på fremmarch ikke mindst i El Gran Chaco. Tak fordi du engagerer dig i arbejdet for at bevare skovene! De bedste hilsner, Kristine
Regnskoven har så stor betydning for alting, og den gør planeten smukkere. Der er ingen der skal ødelægge regnskoven for at tjene penge.
Venligst gør befolkningen i Danmark opmærksom på at ca. 2 mill husstande i DK skal fyre med træflis idet dette er hovedbrændsel i fjervarmeværkerne. Angiveligt fordi dette pynter på CO2 regnskabet og skal være med til at realisere staten Danmarks vedtagne klimamål. Op til 20% af det træ der sejles ind i gigantiske mængder er udokumenteret i relation til certificering og dermed sandsynligvis ikke fældet ved bæredygtig skovbrug/produktion.
Save our world - some will wish to live after our generation is gone
Det er katastrofalt, at der fældes på denne usle måde. Det må stoppe! Mennesket er blevet for primitivt og tænker ikke nok på klimaet
Tak for det omfattende og tidskrævende samarbejde i udfører, særligt i forbindelse med initiativerne i forbindelse med EU høringen om skovrydning. I min familie har vi et seriøst, stærkt ønske om at kunne medvirke til at bremse efterspørgslen efter produkter der lukrerer på afbrændt regnskov. Så EU lovgivning der hjælper os til at undgå bestemte produktkøb er lige hvad vi mangler! Et stort tak for Greenpeace’s arbejde!
Vi må købe med "hovedet" og ikke med pengepungen. Det er vores egen grådighed, der driver markederne frem.
FÅ EN INDRE RO!!!!!!!!!! TOSSER DER BAR VIL ØDELÆGGE PLANETET OG SAMFUNDET!!
Tak for jeres indsats