Verdenshavene gemmer på et eventyrligt dyreliv, som vi ved meget lidt om. Faktisk ved vi mere om månens overflade, end om hvad der lever under havets overflade. Her kan du læse om fem utrolige dyr, der i sig selv er grund nok til at beskytte vores oceaner. Har du hørt om dem før?

1. Grønlandshajen – havets langsomme jæger
Grønlandshajen er et majestætisk syn – hvis du spotter den. Dette mystiske og halvblinde væsen på op til 6 meter kan lide at leve i hemmelighed. Den blev først fanget på kamera i 1995, hvilket er overraskende taget i betragtning, at den bevæger sig langsomt som et dovendyr – i gennemsnit 30 cm i sekundet. Hvad der gør grønlandshajen endnu mere spektakulær er, at den er det hvirveldyr, der bliver ældst. Den kan blive over 300 år gammel!
2. Vingesneglen – en fascinerende havsommerfugl

Den skinnende, smukke snegl bevæger sig i de dybe arktiske farvande som en sommerfugl. Den har fortryllet opdagelsesrejsende siden det 17. århundrede, da Friderich Martens første gang dokumenterede den. Men man bør ikke lade sig narre af dens skønhed – i hvert fald ikke hvis man er en musling. Når “havsommerfuglen” er sulten, overrasker den muslingen ved at fange den med kroge, som den skubber ud af sit bløde hoved, for derefter at sluge sit bytte helt.
3. Pukkelhvalen – en rejsende akrobat

Pukkelhvaler migrerer længere end noget andet pattedyr på Jorden. De rejser op til 5000 kilometer mellem deres yngle- og fourageringsområder. De er også ganske akrobatiske, og kan kaste deres krop – som er på størrelse med en skolebus – op over vandet. Pukkelhvaler er sociale og intelligente. De kan lære hinanden adskillige komplekse sange, som er unikke for hver flok.
4. Den gule tudsefisk – en vraltende lokker

Den gule tudsefisk svømmer ikke nær så meget, som den bruger sine brystfinner til at vralte langs havbunden med. Tudsefisken er ekspert i at camouflere sig. Den kan ændre tekstur og farve for at blende ind med omgivelserne. Dér ligger den og venter på, at sit bytte kommer tæt på, og det gør byttet ofte – for tudsefisken bruger sin “fiskestang” til at lokke med. Fra dens rygfinne gror en ekstra lang rygrad, der ligner en orm, som den bevæger foran sin mund som lokkemad. Og så: haps!
5. Læderskildpadden – en ældgammel dykker

Læderskildpadden er et ældgammelt væsen, som har svømmet i vores oceaner i 100 millioner år. Den har et skjold af blødt læder med et tykt lag af isolerende fedt og et unikt blodsystem, som giver den mulighed for at rejse kloden rundt og leve selv i koldt vand. Læderskildpadderne kender med garanti de dybe havområder bedre end os. De kan nemlig dykke 1000 meter ned til de mørkeste dybder af vores oceaner og møde væsener, hvor mennesker endnu ikke har været.
Vær med til at beskytte vores oceaner
Verdenshavene er hjem – ikke blot for disse fem utrolige skabninger – men tusindvis af forunderlige arter. Et hjem og et liv som trues af overfiskeri, klimaforandringer, minedrift på havbunden og plastikforurening.
Del bloggen eller støt vores arbejde ved at klikke her ved siden af – så er du med os i arbejdet for at gøre opmærksom på behovet for at oprette beskyttede havområder, som kan sikre oceaner fulde af liv nu – og i fremtiden.
Kommentarer
Klodens Have er meget vittig for vores overlevelse. Men Vores landes Regering er ligeglade med Jordens Undergang og Befolkningen Verden over.
Nå er der lavvande i pengekassen igen?
Hej Rent, I Greenpeace accepterer vi hverken penge fra virksomheder eller regeringer. Det gør os i stand til at være en uafhængig stemme, der alene taler for miljøets interesser. Det betyder også, at det udelukkende er støtten fra private bidragsydere, der gør vores arbejde for at beskytte vores miljø, klima og planet muligt. Og jo flere bidrag, jo mere kan vi gøre. Hvis du er interesseret i, hvordan vi arbejder og forvalter den støtte, vi får, har jeg listet nogle af dem herunder. Greenpeace forsker Greenpeace bygger altid kampagner på fakta. Derfor samarbejder Greenpeace med uvildige forskere i hele verden og har eget laboratorium på Exeter University i England. På den måde kan Greenpeace foretage videnskabelige undersøgelser, som bidrager til arbejdet for at beskytte vores planet. Greenpeace dokumenterer Ofte sker miljøskadelige aktiviteter uden for offentlighedens bevågenhed. Derfor er en vigtig del af Greenpeaces arbejde at tage til afsides steder for at undersøge og dokumentere, hvad der sker. For eksempel rykker Greenpeace ud med kamera for at dokumentere, når Europas fiskeflåde haler langt flere fisk i land, end havene kan tåle. På den måde kommer der konkrete beviser, som kan bruges til at påvirke politikere og ændre lovgivningen. Greenpeace afslører Med både traditionelle og moderne medier kan budskaber hurtigt nå langt ud. Greenpeace får oplysninger om miljøet ud til millioner af mennesker i hele verden. Det er sådan, mennesker som dig bliver gjort opmærksomme på de miljøproblemer og udfordringer, som vores planet står overfor, og en grund til, at miljø og klima er blevet en af de vigtigste dagsordener for mange danskere. Greenpeace arbejder for at løse problemerne Miljøarbejde handler ikke kun om at pege på et problem. Det handler også om at arbejde målrettet med at løse det. Ifølge forskere, at der er brug for at beskytte mindst 30 % af verdenshavene i havreservater inden 2030, hvis vores fantastiske oceaner skal forblive sunde og livgivende. Den løsning arbejder Greenpeace målrettet med at realisere. Greenpeace påvirker beslutningstagerne Langt hen ad vejen er det politikerne og magtfulde virksomheder, der har muligheden for at træffe de beslutninger, der kan være med til at beskytte vores natur, klima og miljø. Greenpeace begynder med en saglig dialog og lader politikerne og virksomhederne leve op til deres ansvar, før de sætter kampagner og aktioner i gang for at lægge det nødvendige pres. Greenpeace laver aktioner Når det handler om miljøet, kan vi ikke vente. Derfor kan det være nødvendigt at gå fra ord til handling for at beskytte miljøet og skabe opmærksomhed om problemerne. Greenpeace arbejder altid ud fra principper om ikke-vold og personligt ansvar. Mvh Katrine og Greenpeace
..som altid - fascinerende nyt og spændende at læse En stor og hjertelig TAK til Greenpeace for jeres utrættelige tro på, at vi kan gøre noget for vores vidunderlige planet, natur og wildlife ..som altid - al mulig støtte herfra Suzanne :o)
Kære Suzanne, Al mulig tak for din besked. Vi er glade for, at du finder vores artikel og ikke mindst arbejde interessant og værdifuldt. Bedste hilsner Katrine og Greenpeace
You do a lot of wonderful things for our planet
Dear Jytte, Thank you so much for your kind words:-)
det ser ikke så godt ud men i gør et godt støkke arbejde mvh
Kære Tommy, Du har helt ret. Der skal arbejdes og handles, hvis vi skal sikre sunde oceaner i fremtiden. Vi gør, hvad vi kan, og det er altid dejligt at høre, når mennesker som dig synes, at vi gør et godt stykke arbejde:-) Tak
It is very important, that we protect our oasens.
Dear Halfdan, We couldn't agree more:-)