Danmarks storproduktion af dyr er hovedsynderen bag de massive udledninger af kvælstof, der skaber død havbund og fjerner levegrundlaget for fugle, insekter og planter.

“Der er et yndigt land”, lyder det i nationalsangen, der romantisk besynger naturen. Her er brede bøge, der bugter sig over bakke og dal, søen er blå og bølgende, løvet er grønt og raskt.

Hvordan mon en opdatering anno 2023 ville lyde, når vi kan se, at landbrugets intensive produktion af foder til millioner af svin og køer er ved at kvæle vores dyrebare natur og fjerne levegrundlaget for fugle, insekter, fisk og planter?

“Der er et livløst land(brugsland),” kunne være et bud… fortsæt selv.

Landbrugets spredning af gødning og kvælstof.
Gyllesprederne har travlt med at gøde de danske fodermarker, der fylder halvdelen af Danmarks areal. Naturen presses ud og gødningen forurener med kvælstof © Jason White/Greenpeace

Naturen er i nødtilstand

Mens den danske regering bryster sig af at være grønt foregangsland, er store dele af vores natur presset til kanten – eller ligefrem ud over den. Til vands som på land.

Naturen er i nødtilstand.

Kendsgerningen er, at Danmark skraber i dag bunden i EU som landet med mindst beskyttet natur. Sølle 2,3 procent af vores natur kan ifølge Biodiversitetsrådet betegnes som reelt beskyttet.

Der er altså langt op til det globale mål, som Danmark var med til at vedtage i Montreal sidste år. Her blev landene enige om at nå op på 30 procents beskyttet natur inden udgangen af dette årti. Et mål, som også er centralt for EU’s biodiversitetsstrategi, som Danmark også har forpligtet sig til at levere på.

En hovedsynder bag Danmarks naturkrise er storproduktionen af dyr, der kræver enorme mængder foder. Godt halvdelen af Danmark – hvilket svarer til 80 procent af det samlede landbrugsareal – består af fodermarker. Naturen mangler simpelthen plads.

Hvor der engang var summende insekter, sommerfugles basken med vingerne og fuglesang, ser vi nu endeløse, intensivt dyrkede, gødede og sprøjtede marker med de samme monotone typer afgrøder.

Danske fodermarker
Marker, marker og atter marker. Danmark topper som verdens mest opdyrkede land (sammen med Bangladesh) og vi skraber bunden i EU som landet med mindst beskyttet natur. De to rekorder hænger tæt sammen. © Jason White/Greenpeace

Kvælstof skaber liv, for meget kvælstof dræber natur

Skiftende regeringer har i årtier forsømt at tage affære, mens vores natur både i søer, vandløb, kystområder og på land er blevet forurenet med en overflod af næringstoffer fra landbruget.

På flere måder kvæler landbrugets dyrkning og store forbrug af kvælstofholdig gødning livet på sine veje gennem naturens kredsløb – både via vandløb og luften. Forureningen af økosystemerne via luften sker særligt fra fordampningen fra stalde og gyllebeholdere, og når gyllen spredes på markerne.

En stor del af de planter, som er karakteristiske for dansk natur, er såkaldte nøjsomhedsarter. Det betyder, at de har tilpasset sig de næringsfattige forhold, som findes på blandt andet heder, sandede klitlandskaber og overdrev. Når disse naturtyper får for meget næring i form af kvælstof fra luften, så får de plantearter, der omvendt trives med meget næring, en konkurrencefordel. Det er planter som for eksempel græs og brændenælder, der vokser op og udkonkurrerer og i værste fald helt udrydder de oprindelige arter.

Kvælstof er afgørende for, at afgrøder og planter kan vokse. Men når der er overskud af kvælstof, skaber det problemer for naturen.

Med de mængder, som dansk landbrug har fået lov til at udlede i åretier, uden at der bliver grebet tilstrækkeligt ind politisk, er der ophobet store mængder kvælstof i naturen – og for hvert år med større udledninger end naturen kan tåle, vokser problemet. Derfor står vi nu i en situation, hvor nogle af de danske naturtyper, som vi kender og elsker, står på randen af et kollaps.

Det gælder blandt hederne, som en ny rapport fra Aarhus Universitet sætter fokus på.

Læs mere: Landbrugets kvælstofforurening kan gøre følsom dansk natur til fortid om 20 år

Også i vores havnatur har landbrugets kvælstofforurening skabt en miljøkatastrofe.

Iltsvind i Sydfynske Øhav
Greenpeace dokumenterer de tilbagevendende perioder med iltsvind her i Sydfynske Øhav, hvor et fænomenet “liglagen” har indtaget havbunden og så godt som alt liv er ophørt. Konsekvensen af for meget udledning af kvælstof. © Greenpeace

Ørkener under vandet

Langs kysterne har Danmark en unik natur med rå strande og dybblåt hav. Men om sommeren kommer der ofte en fæl lugt af rådne æg, og dykker man ned under overfladen, er der slimede alger og død havbund. Fisk som rødspætter og skrubber er blevet sjældne gæster i flere danske fjorde. I Vejle Fjord trak biologer for nylig et undervandskamera gennem fjorden i 70 timer, og fandt kun én eneste fisk.

Årsagen er, at kvælstof fra landbrugets gødning, der spredes på markerne fosser ud til kyster og fjorde via dræn og vandløb, når det regner. Her får det alger til at gro amok i de sollyse forårsmåneder. Når algerne dør, falder de ned på havbunden og går i forrådnelse. Her skaber de iltsvind og ørkenlignende zoner med død havbund i store områder af Danmarks fjorde og kystvande.

70 procent af kvælstofforureningen fra land til Danmarks kystmiljø kommer fra landbrugets brug af gødning.

Se Greenpeace-dokumentaren Ørken under vandet og bliver klogere på den smukke undervandsverden er under pres – og hvad vi kan gøre for havnaturen

Havmiljøet har det nu så elendigt, at Danmark er på vej mod lovbrud. Vi er forpligtet af EU’s Vandrammedirektiv til, at der skal være god tilstand i vores havmiljø i 2027. Det mål er vi galakser fra at nå. Det står klart, at politikerne i årevis har sat landbruget over naturen. Kun fem ud af Danmarks 109 kystfarvande lever i dag op til EU-kravet.

Den vandplan, som regeringen for nylig offentliggjorde, og som skal sikre, at Danmark når målet om god miljøtilstand, er desværre helt utilstrækkelig. Målet for at nedbringe forureningen er sat alt for lavt. Derudover baserer regeringen størstedelen af indsatsen på frivillige aftaler med landbruget – som vi baseret på erfaringerne fra de seneste ti år, tydeligt kan konkludere, ikke virker.

95 procent af dansk natur er i dårlig tilstand

Bevæger vi os ind på land igen, har mange af os oplevet tabet af dyrearterne med egne øjne. Naturen er blevet fattigere på liv. Der er kommet færre insekter, sommerfugle, summende bier og mindre fuglesang i luften.

Her er et par nedslag i den tilstandsrapport over naturen på land, kom Aarhus Universitet udgav i 2021:

Den danske biodiversitet er i fortsat tilbagegang. Det gælder både skov, kyst, overdrev, heder, moser, enge, søer, vandløb, hav, agerland og by. Ved at kigge på 171 specifikke indikatorer for tilstanden for arter, levesteder og vigtige processer i den danske natur, giver Aarhus-forskerne følgende dom: 95 procent af danske naturtyper og 58 procent af vilde arter er i ugunstig tilstand.

Ikonisk orangeplettet sommerfugl er truet

Sommerfuglen hedepletvinge
Hedepletvinge kom på rødlisten som akut truet i 1997. Når dens levesteder gror til, forsvinder planten djævelsbid, som larverne lever af. For meget kvælstof fra luften er en stor årsag til, at bl.a. græs og brændenælder overtager den sårbare sommerfugls habitat.

Én der ikke er glad for landbrugets kvælstof er en sommerfugl med det fineste mønster af orange, gule og sorte pletter på vingerne, som du sikkert genkender på udseende, men måske ikke af navn – Hedepletvinge.

Denne sommerfugl kom på rødlisten som akut truet i 1997, fordi dens levesteder er presset af for meget kvælstof.

Når hedepletvinges levesteder gror til af græs og andre planter, der trives, når der er for meget kvælstof i luften, så sættes der gang i ødelæggende dominoeffekter, hvor flere plante- og dyrearter checker ud af kredsløbet.

Det gælder blandt planten djævelsbid, som hedepletvingens larver er fuldkommen afhængige af. Den er både deres fødegrundlag og levested. Djævelsbid er en flerårig urt med en flot lille rund blomst i toppen. Den kan findes i moser og i fugtige lavninger på heder. I middelalderen var Djævelsbid en kendt medicinplante, og gamle sagn fortæller, at djævelen bed spidsen af, fordi han misundte menneskene dens helbredende egenskaber.

Denne nærmest mytiske planteart er er gået så kraftigt i tilbage, at hedepletvingen er gået fra at være en fast til en sjælden gæst i landskabet.

Befri naturen

Og sådan kunne vi fortsætte med at fortælle om mange af vores enestående planter og dyr i den danske natur.

For at befri naturen og sikre overlevelsen af de særlige danske plante- og dyrearter, vi lige nu er ved at miste, må politikerne sætte akut ind over for landbrugets kvælstofforurening. Du kan være med til at skabe forandringen.

Læs mere og skriv under HER for at få miljøminister Magnus Heunicke og regeringen til at komme naturen til undsætning.

Protest på død havbund
Vores natur er i nødtilstand

Vores havmiljø er i krise. Landbrugets udledninger af kvælstof har skabt fiskedød og forvandlet levende havmiljøer langs de danske kyster til ørkener under vandet. Men sammen kan vi lægge politisk pres for at give havmiljøet og naturen nyt liv!

Vær med