København, 28. april 2021 – Regeringen har efter flere udsættelser netop fremlagt sit udspil til, hvordan landbruget skal yde sit bidrag til at indfri af målet om 70 procents reduktion af Danmarks drivhusgasudslip i 2030. 

I udspillet har regeringen fundet en reduktion på i alt 7,1 mio. tons CO2ækv. 6,6 mio. tons heraf skal komme fra nye tiltag, hvor især teknologiudvikling skal stå for langt de fleste. En stor del af de 5 mio. tons er teknologiske tiltag er på demonstrationsniveau  udensikkerhed for, om de kan realiseres og i givet fald, om det kan nås inden 2030.

Her følger kommentarer fra Greenpeace.

Kristine Clement, kampagneleder for landbrug og skov (mobil: 5219 1291):

“Regeringen kan få et 12-tal for den grønne indpakning af sit udspil, men indholdet dumper med et brag på at være ude af takt med klimakrisen og milevidt fra det nødvendige for at indfri 70-procentsmålet. Med en totalfredning af Danmarks storproduktion af kød leverer regeringen et uacceptabelt og utroværdigt bud på, hvordan Danmark skal løse de alvorlige problemer med landbrugets enorme udledninger af drivhusgasser og kvælstof.”

“Regeringen spiller hasard og sætter stort set alle jetoner på usikre teknologi-løsninger frem for at sikre landbrugets landbrugets nødvendige omstilling med løsninger, som vi ved virker og leverer nødvendige reduktioner allerede i dag. Der er brug for en markant reduktion af  svin og kvæg, så Danmark kan få landet tilbage, og vi kan nå vores klimamål, sikre et sundt vandmiljø og plads til mere skov og natur. Der er ikke brug for endnu en hockeystav-strategi, der leverer for lidt og for sent.”

Tarjei Haaland, klima- og energipolitisk rådgiver (mobil: 2810 9053):

Dagens udspil viser en skræmmende mangel på vilje til at gøre det nødvendige for at nå 70-procentsmålet og mangel på mod til at sætte en visionær kurs, der kan passe på klimaet og fremtidssikre dansk landbrug. Det er pinligt at se regeringens totale knæfald for landbrugsorganisationernes massive lobbyisme. Regeringen svigter sit klimaansvar og sit historisk grønne mandat ved at totalfrede den animalske produktion til trods for, at den i dag står for en drivhusgasudledning på 15 mio. tons – det vil sige mere end det dobbelte af den reduktion, regeringen i dag disker op med i sit udspil.”

Baggrund

  • Greenpeace opfordrer i sit indspil til regeringen til bl.a. en gradvis halvering af antallet af køer og svin frem mod 2030 som en nødvendig hovedvej til at indfri 70-procentsmålet samt udtag af 100.000 ha lavbundsjorde. Dette vil herudover give mere plads til natur og skov samt styrke biodiversiteten, grundvandet og vandkvaliteten, der er presset af den store animalske produktion. Økonomieksperter fra Den Internationale Valutafond, IMF anbefaler også at sætte dette halveringsmål for dansk landbrug
  • Produktionen af køer og svin står alene for en udledning på 15 mio. tons CO2ækv, svarende til knap 28% af Danmarks udslip af klimagasser. Ca. 89% af drivhusgasudledningerne fra landbruget kan henføres til den animalske produktion, 83% alene fra køer og svin. 
  • Greenpeace udgav for nylig rapporten “40 procent set over 20 år – færre dyr i landbruget er nødvendigt for at nå Danmarks klimamål“, der viser, at drivhusudslippet fra den animalske produktion udgør hele 40% af det samlede udslip over de næste to årtier. Tallet fremkommer ved at bruge de seneste data fra FN’s Klimapanel, og der er brug for at supplere Danmarks klimaregnskab med dette 20 års perspektiv for omregningen af andre drivhusgasser til CO2-ækvivalenter. Metans klimaeffekt er tre gange større set over 20 år end over 100 år, som er det, man normalt regner med. 
  • Det er fuldstændig afgørende, hvad vi gør de næste årtier, hvis det skal lykkes at nå målsætningerne i Parisaftalen, og derfor kommer vi ikke uden om, at Danmarks animalske produktion skal reduceres markant.
  • Danmark har verdens højeste kødproduktion per indbygger, hvilket betyder, at vi bruger halvdelen af vores landjord på foderdyrkning, så naturen og skovene er presset tilbage. Dette gør Danmark til verdens mest opdyrkede land (sammen med Bangladesh) 
  • I rapporten “Fra foder til føde” fastslår Greenpeace og fem andre organisationer, at hvis Danmark vil nå sit klimamål, kræver det en gradvis omstilling til et landbrug med fokus på produktion af økologisk, plantebaseret føde til mennesker frem for foder til dyr. Koalitionen foreslår, at politikere og embedsmænd udarbejder en national handlingsplan for plantebaserede fødevarer samt 18 konkrete inspirationsforslag til, hvordan vækst i landbruget kan forenes med de nationale klimamål og hensynet til naturen. 

Kontakt

Kristine Clement, projektleder for landbrug og skov, Greenpeace. Mobil: 5219 1291

Tarjei Haaland, klima- og energipolitisk rådgiver, Greenpeace. 28109053

Poul Bonke Justesen, kommunikationsansvarlig, Greenpeace. Mobil: 2629 4938