Regeringen og olie- og gasindustrien har brugt europæisk energiforsyningssikkerhed som bærende argument for at forlænge olie- og gaslicenserne i Nordsøen fra 2042 til 2050. Denne analyse fra Greenpeace undersøger, om Danmark rent faktisk kan give et meningsfuldt bidrag til europæisk forsyning af gas fra 2042? Om Danmark selv har brug for fossil gas efter 2042? Og om det er en gangbar strategi for EU at forfølge forsyningssikkerhed gennem øget indvinding af gas?
I februar 2026 satte den tidligere SVM-regering gang i en proces for at forlænge en række olie- og gaslicenser i Nordsøen fra 2042 helt frem til 2050. Processen gik midlertidigt i stå ved regeringsskiftet i juni 2026, men planerne overvejes også i den nye regering. Det centrale argument fra både politikere og industrien er, at en forlængelse af den danske produktion af fossil gas skal styrke Europas energiforsyningssikkerhed.
I analysen “Den forkerte hest – Bidrager danske licensforlængelser til EU’s energisikkerhed?” har Greenpeace taget udgangspunkt i industriens egne tal samt Det Internationale Energiagenturs (IEA) scenarier for at undersøge, om forlængelsen af licenserne reelt bidrager til dansk og europæisk energisikkerhed i perioden 2042–2050.
Hovedkonklusioner fra analysen
- Licensforlængelser bidrager ikke til dansk forsyningssikkerhed: Ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets egne klimafremskrivninger overstiger den danske produktion af biogas hele Danmarks gasforbrug i ledningsnettet fra og med 2035. I 2042 vil biogassen svare til 147 procent af vores ledningsgasforbrug, hvilket betyder, at Danmark allerede er mere end selvforsynende med ikke-fossil gas, når licensforlængelserne træder i kraft.
- Øget dansk gasindvinding kan ikke mærkes i Europa: I perioden 2042–2050 vil den ekstra danske gasproduktion kun dække mellem 0,32 og 0,49 procent af EU’s samlede gasbehov i IEA’s STEPS-scenarie, som staten selv har brugt til at argumentere for forlængelsen. I midten af forlængelsesperioden (2045) svarer den ekstra danske gas blot til tre til fem dages amerikanske LNG-leverancer til EU i dag.
- Europa kan ikke bore sig til selvforsyning: Selv i et tænkt eksempel, hvor EU indvinder alle sine samlede kendte gasreserver frem mod 2050, vil det kun dække cirka 8 procent af EU’s gasbehov i perioden 2042–2050. Hvis Norges samlede reserver lægges oveni, dækkes stadig kun cirka en tredjedel af behovet.
- Den grønne omstilling er vejen til energisikkerhed: Hvis EU indfrier sine egne annoncerede klimamål (APS-scenariet), falder efterspørgslen på gas i EU i 2050 til under 9 procent af forbruget i 2024. I et sådant scenarie er gasbehovet faldet så drastisk, at det resterende behov kan dækkes af ikke-fossil gas.
Vejen til reel energisikkerhed er grøn
Analysen slår fast, at regeringen og industrien satser på “den forkerte hest”. Øget fossil udvinding i Nordsøen er ikke løsningen på Europas energisikkerhed. Europa kan ikke bore sig ud af sin afhængighed af fossile brændsler.
Reel energisikkerhed opnås ved at fremskynde den grønne omstilling, nedbringe gasforbruget og udfase fossile brændsler – ikke ved at binde Danmark og EU til nye årtier med olie- og gasindvinding.
