I en ny rapport afslører vi, hvordan plastikemballage lækker enorme mængder nanoplastike under opvarmning. ⁣

Færdigretter og takeaway lover os det lette liv: varm mad i en fart. Plastikbakkerne forsikrer os endda om, at de ”sagtens” kan tåle en tur i mikrobølgeovnen eller ovnen. Men får vi i virkeligheden serveret farlig mikroplastik og kemiske tilsætningsstoffer sammen med middagen?

Vi besluttede os for at undersøge sagen. Greenpeace International har analyseret 24 videnskabelige studier, og resultatet er klart: Den plastik, vi pakker vores mad ind i, udgør en reel sundhedsrisiko – og det står værst til med de opvarmede færdigretter og takeaway-bokse.


Både myndighederne og industrien ser passivt til, mens plastikproblemet vokser til en global affaldskrise. Alligevel står plastikproduktionen til at blive mere end fordoblet frem mod 2050. Den fossile og petrokemiske industri satser hele deres fremtidige vækst på denne udvikling – og de læner sig tungt op ad vores stigende forbrug af plastikindpakkede færdigretter.

Historien viser med al tydelighed, at regningen til samfundet vokser eksplosivt, hver gang vi ignorerer videnskaben og udskyder handling. Vi har set det med asbest, tobak og farlige kemikalier, der alle endte som katastrofer for både miljø og sundhed. Når det gælder plastik, ved vi allerede, at de globale sundhedsomkostninger løber op i billioner. Vi har set rigeligt – det er på høje tid at gribe ind. Læs mere her.

Kræv en global plastikaftale🤝

Plastikforurening er et globalt problem, der kræver en fælles indsats fra hele verden for at blive løst

Vær med