I Herlufmagle i Næstved Kommune bruger Tybjerggård den såkaldte “matrikelfinte”, der på kreativ vis udnytter et hul i loven til at få miljøgodkendelse til at udvide svineproduktionen. Dermed vil kvælstofforureningen forøges i lokalområdet, og taberen – det bliver naturen.
Med matrikelfinten får Tybjerggård delt matriklen op i to bedrifter i sin ansøgning til kommunen om at udvide produktionen med 20.000 slagtesvin årligt – en på hver sin adresse klos op ad hinanden. Dermed kan ejeren med dette fifleri med loven undgå at komme i konflikt med miljølovgivningens krav om, hvor meget kvælstof og ammoniak, der kan udledes til naturen, som i denne lokalegn er særlig følsom og beskyttet.
Tybjerggård, der har en af landets største svineproduktioner, har i korte træk gjort det ved at få byggetilladelse til en stor stald på Valmosevej 9. Men inden stalden blev taget i brug i 2020, blev grunden udmatrikuleret. Så nu fik den adressen Valmosevej 9A.
En måned senere ansøger Tybjerggård så om miljøgodkendelse til en ny stald, blot på den gamle matrikel, altså Valmosevej 9. Tybjergård ejer ikke denne grund, men lejer den. Og endelig i begyndelsen af 2023 køber Tybjerggård grunden og er nu ejer af både Valmosevej 9 og Valmosevej 9A. Og har altså to bedrifter på to matrikler.
Naturen taber
I kraft af matrikelfinten kan de to bedrifter på Valmosevej 9 og 9A nu undgå at stå til ansvar for en samlet ammoniakpåvirkning af den omgivende natur.
Den gamle stald producerer 123.000 smågrise årligt og den nye vil komme til at producere 20.000 slagtesvin årligt. Så mange dyr har helt naturligt en kraftig udledning af ammoniak til omgivelserne.
Tybjerggaard er omkranset af det internationalt beskyttede Natura 2000-område: Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose.
Samtlige naturtyper inden for området er følsomme over for påvirkningen af kvælstof. Herudover er en del paddearter i området fredet samt såkaldte Bilag IV-arter – beskyttet under EU’s Habitatdirektiv.
Når man lægger den reelle påvirkning af kvælstof sammen fra de to – på papiret adskilte – bedrifter, vil det sammenlagt betyde, at syv ud af ni nærliggende naturområder vil overskride grænserne for kvælstof (1 KgN/ha/år).
En tilladelse til yderligere ammoniakforurening af ovenstående områder vil forårsage en kraftig løbende forringelse af yngle- og rasteområder for bilag IV-arter, hvilket er i direkte strid med Habitatdirektivets artikel 6, stk. 2.
Opfordringer til Næstved Kommune
Greenpeace opfordrer i dette høringssvar Næstved Kommune til at lave de samlede beregninger af kvælstofbelastningen af naturområderne fra begge bedrifter for at få klarhed over, hvordan den nuværende lovgivning tillader at skade naturen.
Hvordan ville afsætningen på Natura 2000-området se ud, hvis der skulle regnes med 10.233 KgN/år samlet? Selvom kommunen ikke er forpligtet til at gøre dette, opfordrer Greenpeace kraftigt Næstved Kommune til at lave denne beregning og oplyse om resultatet.
Greenpeace opfordrer endvidere kommunen til at lave konkrete besigtigelser af ALLE naturlokaliteter i konsekvenszonen for ammoniakforurening.
