IKEA har vendt det blinde øje til advarslerne om, at deres leverandører i Rumænien er involveret i ødelæggelsen af nogle af Europas mest værdifulde gamle skove. Det afslører den nye Greenpeace-rapport “Felling the Future”.

IKEA blev advaret allerede sidste år, hvor en anden Greenpeace-rapport viste, hvordan møbelgiganten stod bag ødelæggelsen af ​​gammel skov i den rumænske del af bjergkæden Karpaterne. Træet blev blandt andet brugt til at producere køkkenstole og tremmesenge. Det sker til trods for, at møbelgiganten ellers selv fremhæver sine “Forests Positive Agenda 2030” tiltag,  hvori de hævder, at alt træ kommer fra ansvarligt forvaltede skove.

Læs rapporten herunder: