Kræv, at IKEA tager ansvar for vores oprindelige skove

Underskrevet Mål

{{targetCounter}}

{{goal}}

IKEA, RYD OP I DINE FORSYNINGSKÆDER!

Jon Abrahamsson Ring, CEO for Inter IKEA, nu giver vi dig og IKEA muligheden for at placere jer på den rigtige side af historien. De gamle skove, I laver møbler af, skal forblive urørte.
Vær med til at lægge pres på IKEA, så vi i fremtiden trygt kan købe møbler fra den svenske møbelgigant uden at skulle frygte, at vi også får skovrydning og naturødelæggelse med hjem. Din underskrift er med til at sende et tydeligt signal til IKEA om, at den danske befolkning forventer, at de rydder op i deres forsyningskæder.

Ja tak, I må gerne holde mig opdateret om Greenpeace kampagner og øvrig miljøarbejde via ovenståede oplysninger. Læs vores privatlivspolitik her.

Støt fast. Din støtte går blandt andet til:

– Dokumentere miljøtrusler

– Lave uafhængig forskning

– Påvirke og sætte pres på beslutningstagere

– Præsentere holdbare løsninger

– Gå fra ord til handling gennem aktioner

ONSDAG den 10. april, 2024 udgav Greenpeace en rapport, der viser, hvordan IKEA står bag ødelæggelsen af ​​værdifulde gamle skove i Rumænien for at fremstille populære møbler. Det sker til trods for, at møbelgiganten ellers selv fremhæver sine “Forests Positive Agenda 2030”  tiltag,  hvori de hævder, at alt træ kommer fra ansvarligt forvaltede skove.

I et åbent brev kræver Greenpeace, at IKEA straks gennemgår sine forsyningskæder og lever op til sine løfter om bæredygtighed. Ved at underskrive vores åbne brev er du med til at lægge pres på giganten IKEA.

Vores åbne brev til IKEA

Til Jon Abrahamsson Ring,
CEO Inter IKEA

Skovene er vores bedste håb, hvis vi skal nå målet om et klimaneutralt samfund i 2050, men overforbrug og masseproduktion fører til deres ødelæggelse. Og IKEA, som du er administrerende direktør for, er en del af problemet. 

En rapport fra Greenpeace viser, at nogle af jeres leverandører bruger træ fra gamle skove i den rumænske del af Karpaterne. Således bidrager IKEA til ødelæggelsen af ​​skove, der er værd at beskytte. I to tilfælde drejer det sig endda om Natura 2000-områder. Disse leverandører fremstiller nogle af dine mest populære produkter såsom INGOLF, EKTORP og SNIGLAR, som Greenpeace har fundet i butikker både i og uden for Europa.

Gamle skove og andre beskyttelsesværdige skove i Karpaterne spiller en afgørende rolle i klimakrisen og er nødvendige for planetens sundhed. I disse skove er biodiversiteten meget høj – for eksempel findes Europas største bestand af brunbjørne her, hvis vi ser bort fra Rusland. Her findes også losser, ulve og bisoner, samt omkring 140 forskellige fuglearter, der alle er afhængige af træerne. Karpaternes skove skal beskyttes – ikke ryddes.

Jon, du og IKEA har nu en chance for at tage ansvar for vores planet. Vi opfordrer dig til at være en del af løsningen ved at gennemgå og sikre at dine forsyningskæder ikke indeholder materiale fra beskyttede skove. Det er på tide, at IKEA tager de skridt, der skal til, for at beskytte de sidste gamle skove i Europa. 

En lysere fremtid for os alle er indenfor rækkevidde, hvis du er modig nok til at handle. 

Den beslutning, vi alle skal træffe, er krystalklar – vi skal genopbygge vores forhold til alt liv på denne planet – for vi er alle en del af den. 


Rapporten om IKEA – kort fortalt

Rapporten “Assemble the truth: Old-growth forest destruction in the Romanian Carpathians” er produceret under ledelse af Greenpeaces kontor i Central- og Østeuropa. En undersøgende arbejdsgrupper har fulgt forsyningskæden fra skovningsoperationer i rumænske skove, gennem producenter og endelig til IKEA-varehuse både i og uden for Europa.

Produkter fra producenter, der bruger materialer fra gamle skove, blev fundet i IKEA-butikker i Østrig, Belgien, Tjekkiet, Finland, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien, Polen, Sverige, Schweiz, Storbritannien og Israel. Greenpeace opfordrer IKEA til at blive en del af løsningen i stedet for problemet, når det kommer til at bekæmpe eller bremse natur- og klimakrisen. IKEA og andre skal gå forrest for de politiske skridt, der er nødvendige, for at indføre en bindende og effektiv beskyttelse og nå EU’s biodiversitetsmål.

Læs vores pressemeddelelse om IKEAS problematiske forsyningskæder nedenfor:

Rapport