Nej til forlængelse af Nordsø-licenserne
Synes du også, at Danmark skal udfase frem for at udvide jagten på olie og gas i Nordsøen? Så skriv direkte til en af de politikere, der kan stoppe licensudvidelserne.

Hjælp politikerne med at træffe den rigtige beslutning
Regeringen overvejer lige nu at udvide og forlænge olie- og gaslicenserne i Nordsøen fra 2042 til 2050. Det sker stik imod klimavidenskaben, der siger, at vi skal udfase endnu hurtigere – ikke udvide produktionen.
Vi har regnet på, hvad klimaaftrykket af sådan en udvidelse vil være: 47 millioner ton CO2. Konkret betyder det bl.a., at vi vil få større gletsjerafsmeltning, flere varmedødsfald og mere ekstremt vejr.
Regeringens undskyldning er, at det sker af hensynet til Europas energisikkerhed, men Danmark kan slet ikke bidrage meningsfuldt til europæisk forsyning af olie og gas. Til gengæld kan vi hjælpe med at vise en vej ud af den afhængighed af fossile brændsler, som skaber energi-usikkerheden.
Beslutningen ligger hos politikerne. Det er dem, der skal sige ja eller nej. Derfor har vi brug for dig!
Vælg en af de politikere, der har en nøglerolle i beslutningen, og skriv til vedkommende, hvorfor du er imod forlænget oliejagt, og hvorfor, du håber, han/hun vil lytte. Fortæl f.eks., hvad udvidet oliejagt vil betyde for dig – dine børn, din by, dit liv.
Det behøver ikke at være langt. En enkelt ærlig sætning fra en vælger vejer langt tungere end en pressemeddelelse fra os. Jo flere beskeder vi sender, jo sværere bliver det for regeringen at sige ja med god samvittighed.
-

Regeringens argument for at forlænge dansk olie- og gasjagt er som at købe ostepops for at tabe sig
Dansk klima- og energipolitik føres ud fra en selvopfyldende profeti, hvor vores efterspørgsel på olie- og gas ude i fremtiden udregnes efter at vi bare fortsætter som nu. Det svarer til at købe ostepops for at tabe sig skriver politisk kampagneleder, Christian Fromberg.
-

Ny analyse: Forlænget olie- og gasjagt vil have et enormt klimaaftryk
Regeringen overvejer lige nu at forlænge olie- og gaslicenserne i Nordsøen fra 2042 til 2050. En ny analyse fra Greenpeace opgør for første gang den samlede klimaregning af sådan en beslutning: 47 millioner ton CO2e, svarende til Danmarks samlede udledning i 1,4 år.
-

Det reelle klimaaftryk af licensforlængelser i Nordsøen
Dette Greenpeace-notat estimerer for første gang, hvad den samlede klimaregning bliver for den foreslåede forlængelse af olie- og gasproduktionen i Nordsøen.