Greenpeaces pol til pol ekspedition starter i Arktis. Det høje nord trues mere end nogen anden region af klimaændringerne, og det har alvorlige konsekvenser for livet i og omkring havet.
Luftfoto af Greenpeace-skibet Arctic Sunrise ved isen i Tempelfjorden på Svalbard.
I midten af april påbegyndte Greenpeace en ekspedition fra Nordpolen til Sydpolen for at kaste lys på de største trusler mod vores oceaner. Det første stop på skibsturen er Arktis, hvor et team af forskere skal undersøge, hvordan klimaforandringerne påvirker den sårbare region. Vi ved ikke meget om, hvor havisens afsmeltning påvirker økosystemet. Kun gennem forskning og viden herfra kan vi bedre beslutte, hvordan vi bedst beskytter vores have.
Tre succeshistorier om havreservater – se videoen nederst i artiklen.
“Vi bliver nødt til at forstå Arktis bedre, hvis vi skal lykkes med at beskytte vores blå planet”, siger Sune Scheller, havansvarlig i Greenpeace, som har sejlet i området før. “Som mange andre fik jeg et sug i maven, da Arktisk Råds rapport udkom tidligere på året. Den viste, at isen smelter med langt højere fart, end vi forestillede os, og at Arktis er det sted i verden, der oplever den største effekt af klimaændringerne”.
Faktisk stiger temperaturen nu to gange hurtigere på Arktis end den gennemsnitlige, globale temperaturstigning – på grund af menneskeskabte klimaændringer. Det betyder smeltende iskapper og gletchere og et krympende snedække.
Hvalrosser kaster sig døden
For havet og dets økosystemer er konsekvenserne enorme. Varmere oceaner, en tilbagetrækning af iskanten og havforsuring er blot nogle af de ændringer, der påvirker dyrelivet og deres levesteder.
Med den øgede afsmeltning af havisen ligger større og større områder ubeskyttede og sårbare hen. Det har negative konsekvenser for de mange dyr, der er afhængige af det Arktiske Ocean, f. eks isbjørne. Mødrenes og ungernes overlevelse afhænger af havisen, hvor de jager og bevæger sig mellem regioner.
Andre dyr, som sæler og hvalrosser, har det også svært med mindre havis. For nyligt kunne man i Netflix’ Our Planet se en hjerteskærende sekvens, hvor stressede hvalrosser kaster sig i døden, fordi deres normale habitat af is er smeltet væk.
Flere dyr, som hvalrosser og isbjørne, lider, fordi deres habitat af is smelter – hurtigere end forudset.
Den manglende iskappe betyder, at helt nye områder dukker op, som diverse industrier vil have interesse i at udnytte; uberørte jagtmarker for fiskeindustrien, minedrift, og nye transportruter er et alt for sandsynligt frygtscenarie.
Det er en alvorlig trussel, når støjen fra menneskeskabt industri stresser hvalerne, eller bundtrawlere fejer gennem sarte koldtvands-koraller og ligesom bulldozere efterlader ren ødelæggelse på deres vej over havbunden.
“Det hele er forbundet i Arktis’ fantastiske økosystem. Vi bliver nødt til at beskytte det for at undgå uoprettelige konsekvenser for naturen” advarer Sune. “At Arktis smelter må ikke ses som en mulighed for verdens ledere, men som en opfordring til handling. En opfordring til at beskytte vores hav”.
En traktat kan være liv eller død for havet
Sammen med uafhængige forskere undersøgte Greenpeace for et par år siden smeltende grønlandske gletschere og havforsuring og identificerede sårbare økosystemer ved Svalbard. Den data har været uvurderlig. For eksempel blev ti sårbare havbundsområder omkring Svalbard for nylig beskyttet mod ødelæggende bundtrawl.
“Vi håber og tror, at de beviser, vi indsamler på denne ekspedition, vil føre til endnu mere havbeskyttelse”, siger Sune. “Arktis har længe været et af verdens få steder med uforstyrret natur, alligevel ændrer det sig nu på grund af menneskelig aktivitet. En stærk, global traktat, der freder store havområder er en af de bedste måder at beskytte vores oceaner på. Havreservater fungerer. Så simpelt er det”.
Læs også: 5 grunde til at verdenshavene fortjener deres egen Paris-aftale nu
Ved at beskytte store områder mod ødelæggende industrier kan dyrelivet komme sig og få fred til at opblomstre på ny. Det findes der adskillige eksempler på, du kan se et par af dem i videoen nedenunder.