Tun er en af verdens mest populære fisk. Bagsiden af medaljen ved den enorme popularitet er desværre uansvarligt overfiskeri og flere tunbestande, der er tæt på udryddelse. Her er en guide til, hvordan du kan vide om, din tun er fanget bæredygtigt.

Informationen på supermarkedernes tundåser kan være mangelfuld, forvirrende og gøre det svært for dig at vide, hvad du egentlig køber. Vi har derfor lavet denne liste til dig med begreber, der ofte bruges. Listen kan hjælpe dig med bedre at forstå informationen på dåserne, og du kan bruge den som en tjekliste, når du køber ind.

Du vil opdage, at der på mange produkter, som indeholder tun, slet ikke er angivet, hvilken art tun der er i dåsen, hvordan og hvor den er fanget. Det gælder ikke mindst kæledyrsfoder. Vores anbefaling er, at du helt undgår kæledyrsfoder, der indeholder tun.

Vi anbefaler også, at du undgår tunbøf, tunsteaks og tun i sushi, da kødet ofte kommer fra arter, der er truede af overfiskeri.

Fangstmetoder

Der findes forskellige fangstmetoder, og du kan ikke vide, hvilken der er brugt, hvis ikke producenten angiver det på dåsen.

Nogle producenter angiver, at tunen er fanget med metoder, der ikke skader andre fiske- og dyrearter. Det er imidlertid producenternes egne ord, og uden mere præcis information om fangstmetode og fangststed, har du ikke mulighed for at vurdere, om de taler sandt.

Helt kort er de fiskemetoder, der giver størst problemer med bifangst, snurpenot (purse seine) med FAD og langlinefiskeri. Den mest bæredygtige metode er stang og line.


Snurpenot-fiskeri med gigantiske net er den mest udbredte metode til at fange tun.

Snurpenot-fiskeri med gigantiske net er den mest udbredte metode til at fange tun.

Bifangst

Når andre havdyr end den art, der fiskes efter, også bliver fanget. I tunfiskeriet bliver også hajer, rokker, havskildpadder, delfiner, havfugle og unge tun fanget og dræbt. Ved nogle fiskemetoder fanges der en større procentdel bifangst end ved andre.

Bæredygtig / ansvarlig fangstmetode

Nogle producenter angiver, at tunen er fanget med metoder, der er bæredygtige eller ansvarlige. Det er producenternes egne ord. Der er ingen, der kontrollerer, om de lever op til dem. Så uden flere oplysninger, har du ikke mulighed for at vide, om de taler sandt.

Delfinmærke / delfinsikker

Mange producenter angiver, at tun i dag fanges med redskaber, der tager hensyn til delfinbestanden. Nogle sætter endda et delfinmærke på dåserne. Det er imidlertid virksomhedernes egne ord og mærker, og der er ingen, der kontrollerer, om virksomhederne lever op til dem. Samtidig giver det ingen garanti for, at der ikke har været bifangst af andre havdyr som fx havskildpadder og hajer.

FAD-fri

Tunen er fanget med snurpenot-net, men uden brug af FAD, som tiltrækker en masse dyr. Dette giver mindre bifangst, end når der anvendes FAD.

Langline

En type fiskeri, hvor op til 150 km lange liner med kroge, lægges ud i havet. Denne type fiskeri har stor bifangst og dræber tusindvis af søfugle, skildpadder, hajer og rokker. Hvis der bruges cirkulære kroge mindskes bifangsten væsentligt.

MSC

En mærkeordning for fiskeri. MSC-mærkede produkter skal leve op til nogle bestemte bæredygtighedskriterier. For tun betyder MSC-mærket i mange tilfælde, at produktet hører til i den bedre ende, men det er stadig bedst også selv at se efter, hvilken tunart der er i dåsen, og hvordan den er fanget.

Notbåde

Når notbåde er angivet som fangstmetode, er der stor sandsynlighed for, at tunen er fanget med en kombination af snurpenot-net og FAD.

Snurpenot-fiskeri med FAD

Den mest anvendte og mest problematiske metode i tunfiskeri. FAD er flydende objekter i vandoverfladen, der bruges til at tiltrække fisk. De tiltrækker imidlertid også en række andre dyr, der trækkes med op i snurpenot-nettet og derefter smides døde eller døende tilbage i havet.

Stang og line

Den mest bæredygtige fangstmetode. Fiskene fanges individuelt, så man undgår bifangst. Det skaber samtidig lokale arbejdspladser for fattige kystsamfund.

Oversigt over almindelige tunarter i danske supermarkeder.

Albacore

Nogle bestande har det godt, mens andre er overfisket. Hvis der ikke er information om, hvor tunen er fanget, kan du ikke vide, om tunen kommer fra en sund bestand. Bestande i Stillehavet har det bedst. Bemærk at oplysninger om, hvor tunen er produceret, ikke nødvendigvis er det samme som fangstområdet.

Gulfinnet tun (Yellowfin tun)

Mange bestande er overfisket og tæt på kollaps. Greenpeace anbefaler, at du helt undgår denne art.

Lys tun

Et begreb som bruges om både skipjack, gulfinnet og nogle gange storøjet tun. Oftest vil der være tale om skipjack, men arten bør være angivet under ingredienser, for at du kan være på den sikre side.

Skipjack

Den tunart, hvor bestanden har det bedst.

Storøjet tun

En af de mest overfiskede tunarter. Undgå at købe denne type tun.

Tongol

Der findes meget lidt information om bestanden, og det meste kommer fra fiskeri med omfattende bifangst og med utilstrækkelig kontrol. Greenpeace anbefaler, at du helt undgår denne art.

Der er hårdt brug for ændringer i tunindustrien.

Med din hjælp kan vi afsløre fiskeindustriens metoder over for forbrugerne, og vi kan lægge pres på industrien for forandringJeg håber derfor, at du vil give et bidrag til vores arbejde.