Den grønne omstilling kræver meget mere end hurtige, teknologiske fix og små ændringer i adfærden. Vi skal frem til naturen igen, for den er hele vores eksistensgrundlag, skriver skuespiller Mikkel Boe Følsgaard, som har lagt stemme til ny animationsfilm om skovrydning i Amazonas. 

Jeg bliver så trist, når jeg ser og hører, at Amazonas igen i år står i flammer, og at forskere advarer om, at vi nærmer os et punkt, hvor regnskoven snart kan ende med at  blive en tør og gold ørken.

Tænk engang, at vores intelligente art er tæt på at lykkes med at begå et selvudslettende overgreb på noget så dyrebart og essentielt. Et overgreb, der primært skyldes, at vi mennesker verden rundt fylder køleskabene og maverne med kvæg, svin og kyllinger, og dermed skaber efterspørgsel på landbrugsindustriens kød, så skovslagtningen fortsætter i stigende hastighed.

Skuespiller Mikkel Boe Følsgaard i studiet, hvor han lægger stemme til “Der er et monster i mit køkken”.
Foto: Michael Hedelain/Greenpeace

Vi er ved at save den stige over vi står på 

Menneskeheden står øverst på en stejl stige, som vi er ved at save over. Når regnskoven først er fældet, og de ryddede arealer plantet til med soja, er det for sent. Den fatale skovrydning får konsekvenser for vores klima og biodiversitet, som i sidste ende vil ramme vores egen art.

Løfter man blikket fra brandene i Amazonas og sammenholder dem med fakta om stigende temperaturer og vandmasserne fra smelteisen i Arktis, bliver konsekvenserne af at sætte kapital og grådighed over klodens fremtid tydelige. 

Klimaforandringerne kan allerede mærkes. Somrene er varmere og vådere – og udsigterne til hvide landskaber, som mine børn kan kælke i forekommer mere og mere som en utopi. Forandringerne er dog langt mere vidtrækkende end manglende kælketure – de har katastrofale følger for livet på kloden. 

Det er ikke – som der ofte bliver sagt i medierne og blandt politikerne – ‘klimaet der skal reddes’ – nej, vi har brug for de rigtige formuleringer og den korrekte italesættelse: Det er menneskeheden og selve livet, der skal reddes.

Se filmen, Der er et monster i mit køkken:

Krisen bør føre til refleksion over vores levevis

Da corona ramte, var politikernes eneste fokus hurtigst muligt at få igangsat vores forbrug og få hjulene i gang igen. Hvorfor reflekterede de ikke over mulighedsrummet, som de nye forandringer har foræret os? Og som vi måske kan lære noget af?

Jeg savner, at vi tager os tid til at undre os over vores eksistens og vores levevis. En undren som kan åbne op for refleksioner om, hvad lykke egentlig er, og at der findes alternativer til det overforbrug, som vi ofte forbinder med lykke. 

Hvordan er menneskeheden nået hertil? Vi har skabt en verden, der er drevet af kapital. En verden, hvor vi bruger størstedelen af vores vågne tid på at arbejde, så vi kan tjene penge, som vi kan forbruge og reproducere vores velstand og velfærd med. 

Er det virkelig indbygget i vores DNA, at vi hele tiden vil optimere, effektivisere, udnytte og ekspandere? Vi har skabt en samfundsmodel, der nu truer vores eget eksistensgrundlag. Findes der en anden vej? En vej, hvor vi husker på, at vi er hundrede procent afhængige af naturen.

Naturen er ikke kun noget, vi skal passe på, tage hensyn til og hegne ind i parker og zoologiske haver, hvor vi kan betragte den. Naturen er vores eksistensgrundlag. Vi overlever ikke uden.

Regnskove er hjem for en uerstattelig biologisk mangfoldighed og lagrer store mængder kulstof fra atmosfæren. Beskyttelse af verdens skove er en af de mest effektive måder at modvirke en klimakatastrofe. Foto fra ‘Der er et monster i mit køkken’ af Greenpeace

Lad os gå frem til naturen igen

Vi snakker om den grønne omstilling som ‘noget’ vi, ved at dreje på nogle håndtag, kan lykkes med i fremtiden. Jeg tror dog aldrig, at det vil lykkes at gøre samfundet grønnere, hvis filosofien bag er sovset ind i den samme tankegang, der har skabt den store skov- og klimakrise.

Det er frustrerende at se regeringen uambitiøst og endimensionelt satse på, at endnu ikke opfundne teknologiske løsninger skal nå klimamålene for os og nedbringe vores CO2. 

Teknologier, som statsministeren tidligere tænkte var “Star Wars-løsninger”, er nu den kurv, regeringen mener, vi skal lægge vores håb for fremtiden i, så vi blindt kan fortsætte vores forbrugsfest. På den måde skubbes regningen og problemerne videre til de næste generationer, med et paradoksalt påskud om at vi ikke har ‘råd’ til at passe på vores Jord.

I stedet for at satse på utopiske teknologiske fiks og små ændringer i adfærden, er det på tide, at udfordre vores levevis og forlange, at vores folkevalgtes fokus er andet end flotte bundlinjetal.

Et vellykket regnskab bør i fremtiden indeholde fokus på livsglæde, fællesskaber og natur. Et sundt regnskab skal betyde en sund regnskov.

Hvis de folkevalgte turde rejse sig og ærligt og ægte kæmpe for disse værdier, i stedet for at lade kapitalen intimidere og styre – tror jeg, at vi kunne få en fest, der var renere, sjovere og mere social – end den nuværende.

Jeg vil håbe og opfordre vores politikere til at være modige nok til at sætte solidariteten med vores natur højest. Vi skal ikke gå tilbage til naturen, for udviklingen går ikke baglæns, men gå frem til naturen igen.

Der er rigeligt plads på Jorden, og hvis vi ikke driver rovdrift på kloden, vil mennesker endog kunne spise en pølse en gang imellem, ja sågar tage en flyvetur ud for at opleve vores skønne klode – uden at regnskoven behøver at stå i flammer.

Vi har brug for modige og vise politikere, der tør guide og lovgive os ud af den nuværende uholdbare samfundsopbygning, hvor forbrug trumfer natur.

Hvis blot vi lever klogere, mere harmonisk og begynder at forstå at vi også er naturen.

Mikkel Boe Følsgaard er skuespiller og kendt fra bl.a. film og serier som Vores mand i Amerika, En kongelig affære, Arvingerne og The Rain.

Stop dansk import af soja, som truer skovene

Dansk import af soja til dyrefoder truer verdens skove. Naturområder bliver ødelagt, for at give plads til enorme sojamarker. Læs mere her.

Vær med