Den store produktion og forbruget af kød presser klimaet, tager plads og kræver import af soja, der rydder regnskov. 18-årige Laura Vinstrup er en af de mange i en stor bevægelse af unge, der reagerer på klimakrisen ved at vinke farvel til fordel for plantebaseret mad.
Første gang Laura Vinstrup for alvor fik øjnene op for klimakrisen var i Nepal.
Her var hun på besøg med sin efterskole, hvor Himalayas gletsjere smelter i katastrofal fart på “verdens tag”. Men det var efterdønningerne fra de pludselige oversvømmelser og jordskred, der trak menneskeliv og landsbyer med sig, der satte sig på nethinden. Noget er helt galt med klimaet.
“Jeg må også gøre noget,” tænkte Laura.
“Før den oplevelse var klimaforandringerne noget ude i fremtiden for mig. I Nepal så jeg, hvor meget klimakrisen rammer mennesker. En ild i mig blev tændt, og det stod mig klart, at jeg også måtte gøre noget for at kunne se mig selv i øjnene,” siger Laura over en Skype-forbindelse fra Hylke ved Skanderborg, hvor hun er hjemme på ferie fra sit internationale gymnasium i Norge.
Den grønne forskel fra din egen tallerken
Oplevelserne i Nepal sætte gang i en bevægelse for nu 18-årige Laura, der kun blev forstærket, da hun vendte hjem til et Danmark, hvor skolestrejkerne og historisk store klimademonstrationer fyldte gaderne i foråret 2018. Hun blev hurtigt klimaaktivist – og senere pressekoordinator – i Fridays For Future i Danmark.
Og ved siden af, eller rettere sammen med, de store, nye fællesskaber blev det også vigtigt for hende selv at gøre en forskel og mindske sit eget, personlige CO2-aftryk på Jorden.
Og den forskel fandt hun ud af, at hun kan gøre fra sin egen tallerken ved gradvist at skære ned på kødet og de animalske madvarer, som hun i dag helt har skiftet ud til fordel for plantebaseret mad.
Som mange i sin generation er hun vokset op med kød som en næsten fast del af den daglige kost, men nu vokser en stærk plantebølge, især drevet af Laura og hendes jævnaldrende rundt om i landet, som inspirerer til at spise grønnere for at passe på klimaet og naturen.
Og Laura har med sit skift til en klimavenlig kost også sat skub i den grønne appetit og madlavning derhjemme, hvor de to lillesøstre og forældrene spiser næsten 100 procent vegetarisk.
Tag KlimaUdfordringen
Og nu…stiller Laura dig KlimaUdfordringen om at spise plantebaseret 22 dage fra d. 2. januar.
Fås en bedre start på året? Tilmeld dig her, og du kan få masser af inspiration, opskrifter, tips og viden sammen med de mange tusinder mennesker, der også tager KlimaUdfordringen.
Hjemme hos Lauras familie i Hylke er der ingen tvivl om, at klimabevidstheden stiger støt med appetitten på friske grøntsager og plantemad – og såmænd også en vegansk risengrød på soyamælk, der har omvendt Lauras mor, der ellers undgår den traditionelle ret til nisser og nordboer. Og Lauras bedsteforældre har sågar også skruet solidt op for plantemaden.
Se Lauras hjemmevideo fra familiens grønne køkken
Et markant stigende antal danskere gør som Laura og familien, de enten skærer ned eller helt fravælger kød. Faktisk er antallet af unge, der spiser overvejende vegetarisk mere end fordoblet siden 2017, viser en undersøgelse blandt danskerne fra COOP Analyse og Dansk Vegetarisk Forening. Her har 57 procent af danskerne svaret, at de gerne vil spise mindre kød i fremtiden – og blandt de unge er tallet helt oppe på 70 procent.
Det nytter, når mange skærer bøffen fra
Laura fortæller, at det fungerer for nogle med et brat farvel til kødet for at gå 100 procent plantebaseret. For hende selv og familien har det dog fungeret bedst løbende at skære fra og lade den nye verden af madoplevelser åbne sig. Det begyndte med en vegetarisk uge om måneden, og derfra udviklede det sig.
“Jeg ser flere og flere, der skifter til især vegetarisk mad, og hjemme hos os har jeg også sat en lille bølge i gang. Før i tiden sagde min mor, at hun ikke kunne undvære mælken i kaffen, men hun er selv begyndt at foretrække soyamælken, og min ældste søster spiser nu vegetarisk. Stille og rolig rykker det sig,” siger Laura.
Selv om hun oplever mindre skepsis overfor plantebaseret og vegansk mad end tidligere, får hun ofte spørgsmålet: Hvad nytter det for hele verdens klima, og for den sags skyld Nepal, at droppe kødet? Hendes svar er klart:
“Hvis alle siger sådan, så kommer der ihvertfald ikke til at ske en forandring. Og for mig er det også motiverende at gå sammen med mange andre unge, der også har skåret kødet fra. Og så ved vi, at et stort forbrug af kød belaster klimaet, tager meget plads til at dyrke foder, kræver import af soja og langt mere vand end grøntsager. Så der er mange gode grunde til at skære en bøf fra,” slutter Laura.
