#Græsrod

Bliv frivillig

Vær med

Jeg rejste mig op. Der var vendt op og ned på alting i min kahyt. Jeg kunne se, at vandet var kun én meter under dækket. Jeg havde ingen anelse om, hvor det kom fra. Måske havde nogen ladet en vandhane løbe. Det var faktisk min første tanke. Så eksploderede den anden bombe lige under vores fødder. Ok, tænkte jeg – nu er det tid til at komme væk”.

Ordene tilhører Peter Wilcox. Han var kaptajn på Rainbow Warrior-skibet på den skæbnesvangre aften, den 10. juli 1985, da franske efterretningsagenter gennemførte et bombeattentat mod vores skib. Rainbow Warrior lå i havn i New Zealand, og besætningen – der også talte danske Hanne Sørensen – forberedte sig på at protestere mod Frankrigs atomprøvesprænginger i Stillehavet, da bomberne sprang. Den dag mistede vi vores ven og kollega Fernando Pereira. Han nåede ikke ud fra båden i tide.


© Greenpeace / John Miller

Arven fra Rainbow Warrior

30 år senere sidder Rainbow Warrior stadig i os. På godt og ondt har den chokerende begivenhed formet vores arbejde sidenhen. Det var et tydeligt bevis på, at vi havde ramt et ømt punkt. Den fredelige protest var så stærkt et våben, at den franske regering følte, at de måtte gribe til vold for at standse os, da vi ville protestere mod deres atomprøvesprængninger. Det er en lektie, som vi har båret med os siden – at med fredelige midler og folkelige opbakning kan vi ryste selv de mest magtfulde regeringer og virksomheder.

Men meget har ændret sig siden 1985. Dengang rasede den kolde krig stadig, og atomkapløbet mellem USA og Sovjetunionen var den helt store trussel mod planeten. I dag er situationen en anden. Nu kommer den største trussel fra klimaforandringerne og politiske lederes manglende vilje til at bremse dem. Ligesom dengang har brug for mennesker, der har mod til at stille sig op over for de regeringer og virksomheder, der fastholder verden på katastrofekurs.


Besætningen fra Rainbow Warrior © David Robie / Eyes of Fire / Greenpeace

Derfor arbejder vi i disse år hårdt på at få omstillet verden fra olie, kul og gas til sol, vand og vind. Netop nu har vores planet mere end nogensinde før brug for en stemme – og med fredelige midler vil vi fortsætte med at stille regeringer og virksomheder til ansvar, når de truer miljøet og klimaet.

Det gør vi i øjeblikket i Arktis, hvor Shell er på vej til at udnytte klimaforandringerne og den smeltende havis til at bore efter olie i den skrøbelige region. Men vi har flere end 7 millioner menneskers støtte, og vi har ikke tænkt os at opgive kampen for at stoppe dem.

Vi gør det også i Great Barrier Reef, hvor verdens største koralrev er truet af kulindustrien, i Amazonas, hvor regnskoven er truet af illegal skovhugst, på verdens have, hvor utallige fiskearter er truet af overfiskeri, og på mange andre områder.

Endelig har vi i år blikket fast rettet mod FN’s Klimatopmøde i Paris til december. COP21 må og skal være topmødet, hvor de store lande tager ansvar, og vi langt om længe får den ambitiøse klimaaftale, der kan sikre omstillingen fra fossile brændsler til vedvarende energi.

Kampen er den samme i dag, som for 30 år siden – at sikre en verden i fred og balance.


Rainbow Warrior ligger i dag på bunden af havet ud for New Zealand © Holger Weber / Greenpeace

Hvor blev de af?

I den første tid efter bombeattentatet afviste Frankrigs regering enhver indblanding i bombeattentatet. Men snart stod det klart, at de to franske agenter, der stod bag angrebet, handlede på ordre fra den franske efterretningstjeneste. De erklærede sig skyldige og blev dømt til 10 og 7 års fængsel. Begge afsonede de to år, og ingen andre er blevet straffet for bombeattentatet.

Besætningen fra Rainbow Warrior er i dag spredt over hele verden. Kaptajn Peter Wilcox fortsætter arbejdet for Greenpeace og er netop nu ombord på Rainbow Warrior III, mens danske Hanne Sørensen har slået sig ned på Waiheke Island nær New Zealand. Læs mere om, hvor besætningen er i dag HER.

Skibet Rainbow Warrior blev sænket ned i havet ud for Matauribugten i New Zealand. Her ligger det fortsat på havets bund – og du kan gå på opdagelse på skibsvraget på vores interaktive hjemmeside HER.