En fremtid med et grønt landbrug i balance 💚
Danmark står ved en vigtig skillevej: Vi har mulighed for sammen at skabe et landbrug, der beskytter vores sundhed, naturen og klimaet. Et landbrug, hvor vi dyrker sunde fødevarer med respekt for natur, mennesker, klima og dyr.
Eller vi kan fortsætte en produktion, der forurener drikkevandet, kvæler fjordene og behandler millioner af dyr uansvarligt.
Vi ved godt hvilken vej, vi gerne vil.
Med din underskrift og støtte kan vi presse regeringen til at tage den grønne vej for et landbrug, der passer på naturen og klimaet: mere plantebaseret mad, giftfri marker og rent vand i hanen.
Ved at skrue ned for storproduktionen af svin og køer, udfase soja‑importen til dyrefoder og give plads til skove, enge og vilde naturområder kan Danmark blive frontløber for et grønt og levedygtigt landbrug.
{{targetCounter}}
{{goal}}
Del, så vi kan beskytte den danske natur
Del meget gerne denne underskriftsindsamling i dine netværk. Jo flere der kommer naturen til undsætning og viser støtte til vores kampagne, jo bedre.
Støt vores arbejde for at beskytte dansk natur
Med din støtte kan vi sikre, at landbruget begrænser forureningen med kvælstof og giver plads tilbage til naturen.
Danmark har verdens højeste antal landbrugsdyr per indbygger. Hvert år produceres over 31 millioner svin og 1,5 million kvæg. Det gør landbruget til en af de største klimasyndere i landet. Men på trods af det enorme antal dyr, ser vi dem sjældent. De fleste tilbringer hele deres liv i store dyrefabrikker, hvor de lever under skjulte og ofte kritisable forhold. Trange bure, betonbåse og mangel på frisk luft betyder, at de aldrig får mulighed for at udleve deres naturlige adfærd og instinkter..
Hvis vi reducerer antallet af landbrugsdyr, kan vi give de dyrenebedre leveforhold. Med mere plads vil de kunne bevæge sig frit og opleve dagslys, frisk luft og naturlige omgivelser. Stress og sygdomme, der skyldes overfyldte stalde, vil mindskes, og behovet for medicin og antibiotika vil falde.
Et landbrug medmarkant færre dyr betyder også en stærkere sammenhæng mellem landbrug og natur. Ved at give plads til en mere ekstensiv drift, hvor dyrene græsser på åbne arealer, kan vi skabe et system, der ikke kun sikrer bedre dyrevelfærd, men også gavner biodiversiteten og klimaet
At prioritere dyrevelfærd handler ikke kun om de enkelte dyrs livskvalitet – det er et valg om at skabe fødevarer på en mere bæredygtige og ansvarlig måde. Dyrene skal ikke ses og behandles som produktionsenheder, men som levende væsener med behov og instinkter, vi har pligt til at respektere.
Danmark skal være 100 procent selvforsynende, og importen af soja til landbruget skal være slut senest i 2040
Soja bliver stadig mere populært som fødevare, men det er ikke vores direkte forbrug af sojaprodukter, der driver den ødelæggende sojaproduktion. Faktisk går hele 90 procent af den soja, vi importerer til Europa, til foder i kødindustrien, mens kun 5 procent bruges direkte i mad til mennesker. Danmark er en af de største importører af soja, og alene vores årlige import bidrager med 6,2 millioner tons CO₂ til klimaet.
Selvom halvdelen af Danmarks landbrugsareal allerede bruges til at dyrke foder til husdyr, er det langt fra nok. De danske landbrugsdyr fodres i høj grad med soja, der dyrkes uden for landets grænser – primært i Brasilien og Argentina. Her ryddes enorme skovområder, herunder Amazonas-regnskoven, Cerradoen og Gran Chaco, for at gøre plads til sojamarker. Denne skovrydning har katastrofale konsekvenser for klimaet, biodiversiteten og de oprindelige folk, der mister deres leveområder.
Med andre ord er vores kødproduktion direkte forbundet med ødelæggelsen af nogle af verdens mest værdifulde økosystemer.
Greenpeace og en lang række organisationer arbejder for 80 procent færre landbrugsdyr. Det vil give Danmark stort skub til at nå klimamål i 2040.
Cirka en femtedel af danskernes klimaaftryk stammer fra fødevarer – især kød og mejeriprodukter, som vi spiser langt mere af end det globale gennemsnit. Men det er den store dyreproduktion til eksport, der er det store problem. Landbrugsdyr er ansvarlige for en stor del af de globale klimaudledninger. Samtidig optager dyrkningen af foder hele 83 procent af verdens landbrugsjord, men leverer kun lidt under en femtedel af de kalorier og 37 procent af proteinerne, vi får fra vores kost.
Vi arbejder for, at Danmark skal i front på både økologien og det plantebaserede. Vores vision sætter retningen mod et landbrug dyrket 100 procent efter økologiske principper.
Hvis vi skifter til en mere bæredygtig kost, reducerer madspild og dyrker flere plantebaserede fødevarer, kan vi frigøre mere end halvdelen af det land, vi i dag bruger til landbrug. Det ville skabe plads til at genoprette skove, enge, vådområder og vilde naturområder – hvilket ikke kun ville gavne klimaet, men også styrke biodiversiteten.
Danmark kan stadig være et landbrugsland med en stærk og levedygtig fødevareproduktion og eksport, men med en mere balanceret forvaltning af vores landbrugsarealer kan vi også genskabe en rig og mangfoldig natur.
Danmark lever ikke op til EU’s lovgivning – kun 5 ud af landets 109 kystområder er i god miljøtilstand.
Fiskene og plantelivet er nemlig ved at forsvinde i vandet langs Danmarks smukke kyster.
Hovedårsagen er landbrugets massive kvælstofforurening, der kvæler vores fjorde og kystfarvande. Når gødning og gylle strømmer ud i havet, skaber det iltsvind og fiskedød, og de tidligere frodige havmiljøer forvandles til livløse undervandsørkener.
For at overholde EU’s vandrammedirektiv skal alle vandområder have en god økologisk og kemisk tilstand senest i 2027 – med få undtagelser, hvor forbedringer er særligt vanskelige. En god økologisk tilstand betyder, at vandkvaliteten er høj nok til at understøtte naturligt liv, mens en god kemisk tilstand sikrer, at forurenende og giftige stoffer holdes under en grænse, så de ikke skader mennesker, dyr, planter eller økosystemernes naturlige processer.
Danmark er langt bagud og styrerer direkte mod et EU-lovbud. Regeringen og politikernes opgave er akut: at stoppe forureningen og genoprette vores havmiljø, før skaderne bliver uoprettelige.
Forestil dig, at du tænder for hanen – og vandet ikke længere er sikkert at drikke.
Vores drikkevand er især truet af landbrugets brug af pesticider (sprøjtegifte), gødning samt næringsstoffer som nitrat og fosfor i forbindelse med dyrkning af afgrøder.
Disse stoffer trænger ned i jorden og forurener grundvandet – vores allesammens drikkevand. Resultatet er forurenet drikkevand, hvilket truer både vores sundhed og miljøet.
For at sikre vores drikkevand er det afgørende at sætte en stopper for forureningen fra landbruget. En af løsningerne er at dyrke mere bæredygtigt, hvor brugen af sprøjtemidler begrænses.
Økologisk landbrug bruger ikke pesticider og forurener i mindre grad skader grundvandet ved at bruge næringstofferne bedre.
Forurening med PFAS truer naturen og sundheden langt ud i fremtiden
Brugen af PFAS i pesticider er steget voldsomt i landbruget de seneste år. Det er en katastrofe.
PFAS-stoffer er kendt som evighedskemikalier, fordi de ikke nedbrydes i naturen. De trænger ned i landbrugsjorden og grundvandet, og derfor hører de sig ikke til i landbruget.
Når de først er til stede i jorden, kan de ophobes og overføres til afgrøderne – og dermed videre til vores fødevarer. Problemet forværres af, at PFAS er ekstremt svært at nedbryde og derfor kan ophobe sig i både naturen og kroppen i mange år.
PFAS-forurening i landbruget udgør alvorlig trussel for miljøet og folkesundheden. Derfor skal vi helt stoppe med at bruge sådanne pesticider i landbruget.