Norges ambitioner om at udnytte dybhavet til kommerciel minedrift hænger fortsat som en truende sky over det skrøbelige arktiske økosystem. Med en ny forskningsekspedition til området sætter Greenpeace nu alle sejl ind for at dokumentere, hvad der er på spil, og få planerne stoppet, før de bliver til virkelighed.
Kaskelot, nordlig døgling, hvidnæset delfin, spækhugger, vågehval og finhval – disse seks hvalarter blev alle registreret mellem én og 22 gange i løbet af Greenpeaces ti dage lange forskningsekspedition i august 2024. Ekspeditionen gik ud til det område i Norskehavet, som den norske regering for et år siden udpegede til potentiel kommerciel dybhavsminedrift, og forskningsresultaterne fremlægges nu i den sammenfattende rapport: “Truede hvaler i Norges udpegede dybhavsmineområde.”
Samtidig sætter Greenpeace nu også på ny kurs mod Norskehavet med en dobbelt så lang videnskabelig ekspedition, der skal indhente endnu mere viden om, hvor vigtigt dette område – der både omfatter norsk og internationalt farvand – er for de nævnte hvalarter.
Hvis den norske regering efter det kommende valg genoptager planerne om at udbyde området til kommerciel dybhavsminedrift, vil de uundgåelige støj- og forureningsgener med meget høj sandsynlighed få alvorlige konsekvenser for især de dybtdykkende og støjfølsomme arter som kaskelot og nordlig døgling.
Rapportens hovedfund og konklusioner:
- Mange observationer: Vores forskningsekspedition i sommeren 2024 viste et betydeligt antal observationer af især kaskelothvaler – mange af dem direkte i det udpegede mineområde.
- Vigtigt spisekammer: Akustiske data indikerer kraftigt, at området er et essentielt fødeområde for kaskelothvaler, hvilket understreger dets økologiske betydning.
- Flere arter trues: Undersøgelsen bekræfter tilstedeværelsen af seks forskellige hvalarter i mineområdet: Kaskelot, nordlig døgling, hvidnæse, spækhugger, vågehval og finhval.
Udforsk vores interaktive kort, der viser alle hval-observationerne fra Greenpeaces første forskningsekspedition til det udpegede norske dybhavsmineområde i august 2024. Observationerne er både visuelle og akustiske og blev registreret over en ti-dages periode.
Det er vigtigt at fastholde presset mod Norge
I juni sidste år påbegyndte den norske regering den første udbudsrunde af et mere end 100.000 km2 stort område i det arktiske dybhav. Her skulle mineselskaber have lov til at udføre forundersøgelser med henblik på kommerciel dybhavsminedrift. Men takket være et kæmpe pres fra blandt andre aktivister, forskere og det internationale samfund lykkedes det heldigvis at få planerne foreløbigt aflyst og beslutningen udskudt indtil efter valget til september 2025. Vi kan altså stadig på ingen måde tillade os at slappe af. Det er nu, vi skal kæmpe for at få planerne HELT stoppet!
Truslen mod hvalerne
Dybhavsminedrift udgør en række alvorlige trusler mod de sårbare havpattedyr:
- Støjpåvirkning: Maskiner og skibe, der bruges til minedrift, genererer intens støj, som kan forstyrre hvalernes kommunikation, navigation og evne til at finde føde. Tandhvaler som kaskelot, døgling, spækhugger og delfiner er afhængige af ekkolokalisering og er derfor særligt sårbare.
- Fysisk skade: Højt undervandsstøj kan forårsage direkte fysisk skade på hvaler, der opholder sig nær minedriftsområderne.
- Sediment-skyer og giftstoffer: Mineaktiviteter kan skabe sediment-skyer fra havbunden og frigive giftstoffer til vandet, hvilket kan skade hvalerne og påvirke fødekæden.
Næste skridt: Den nye Witness-ekspedition
I Greenpeace fortsætter vi vores brændende engagement i at få stoppet alle planer om dybhavsminedrift og i stedet få beskyttet disse vitale havområder. Om få dage tager Greenpeace derfor ud på en ny månedlang forskningsekspedition til det udpegede norske mineområde. Her vil vi indsamle endnu mere viden om dyrelivet i området, så vi kan forstå hvilke konkrete trusler minedriften udgør, og så vi kan øge presset for at få de norske planer aflyst.
Ekspeditionen er en videreudvikling af sidste års forskning. Forskerne vil igen spænde hydrofoner fast til båden for at kunne spore hvalerne akustisk, men de vil også eksperimentere med nye flydende hydrofoner, som er specielt designet til at opdage de mere sky og dybtdykkende hvalarter, som nordlig døgling. Endelig vil forskerne også teste brugen af et undervandskamera med lokkemad for at forsøge at indsamle data om andre rovdyr i området.
Illustrationer af de registrerede hvalarter fra ekspeditionen i 2024:
Derfor er det ekstra vigtigt lige nu
Den månedslange Greenpeace-ekspedition starter ud netop som højtstående ledere og ministre fra hele verden samles for at drøfte oceanernes fremtid ved FN’s tredje havkonference (UNOC) i Nice, Frankrig. I juli følger så det første møde i den internationale havbundsmyndighed (ISA) siden præsident Donald Trump udstedte et præsidentielt dekret, der aktivt fremmer dybhavsminedrift i både amerikansk og internationalt farvand under amerikansk jurisdiktion. Den amerikanske præsident underminerer hermed fuldstændigt de grundlæggende principper for internationalt samarbejde om udnyttelse og beskyttelse af verdenshavene.
Vi har brug for, at regeringer verden over arbejder sammen for at stoppe denne destruktive nye industri, inden den får begyndt. Et globalt moratorium, der sætter al dybhavsminedrift på pause, er den eneste løsning på dette. En moratorium vil sende et stærkt signal til nationer som Norge og USA, hvis aggressive udvindingspolitik truer med at skubbe oceanerne ud i en endnu dybere krise. I dette vigtige årti for havene og biodiversiteten må verdenssamfundet gøre det helt klart, at det globale samfund står samlet i forsvaret af verdenshavene.
Sådan kan du hjælpe
Greenpeace’s forskning bidrager til den voksende mængde af beviser mod dybhavsminedrift. Med så meget på spil, har vi brug for hurtige politiske initiativer fra verdens ledere for at beskytte disse skrøbelige og underudforskede økosystemer.
Hvis du ønsker at støtte vores indsats for at forhindre Norge i at tillade dybhavsminedrift, inden det begynder, så kan du donere til vores arbejde her:
