Tøj og sko fra verdens største online fast fashion platform, Shein, indeholder ulovlige niveauer af farlige kemikalier. Det viser en ny rapport fra Greenpeace i Tyskland. Varerne udgør både en risiko for den enkelte og for naturen.

Her ses et af de testede stykker børnetøj, hvor EU’s grænseværdier for farlige kemikalier er overskredet
© Fred Dott / Greenpeace

Ud af i alt 56 testede produkter fra den kinesiske fast fashion gigant, Shein, indeholdt 32 procent – herunder flere stykker børnetøj – farlige kemikalier i mængder, der overskrider EU’s grænseværdier.

I en lignende undersøgelse fra 2022 fandt Greenpeace farlige kemikalier, der overskred EU’s grænseværdier, i 7 ud af 47 testede Shein-produkter. Dengang lovede Shein at forbedre sig. 

De nye undersøgelser

Greenpeace købte 56 beklædningsgenstande og sko fra Shein i otte lande og fik dem analyseret for farlige kemikalier på et uafhængigt laboratorium i Tyskland. Resultaterne er alarmerende: 

  • 18 ud af 56 produkter (32 %) overskrider EU’s grænseværdier for kemiske stoffer, herunder børnetøj (3 varer).
  • 7 produkter (jakker) overskrider PFAS-grænserne med op til 3.300 gange.
  • 14 produkter overskrider grænserne for ftalater, 6 af dem med mere end 100 gange.

Selv en enkelt jakke eller et par sko fyldt med kemi kan udgøre en risiko for forbrugeren og for naturen.

Se hele rapporten her: