Sojaproduktion
Sojaproduktionen i Sydamerika er drevet af en enorm efterspørgsel på foder til landbrugsdyr, og Danmark skiller sig ud som en storimportør af soja til svin og kvæg. For at gøre os fri af den skovødelæggende import af soja, må vi skrue ned for kødproduktionen. Du kan være med til at få udfaset Danmarks import af soja til dyrefoder
Hvad er problemet med sojaproduktionen?
Selvom soja bliver mere populært at spise og drikke, er det ikke menneskers forbrug af soja, der har en stor aktie i den skadelige sojaproduktion. Det er de massive mængder soja fra Sydamerika, der importeres for at fodre verdens kød- og mejeriproduktion.
Skovene ødelægges, når de erstattes med sojamarker, og sojaproduktionen har katastrofale følger for klimaet, naturen, dyrelivet og oprindelige folk. Også i EU og Danmark ser vi, at landbrugets kød- og mejeriindustri holder gang i motorsavene. Danmark er nemlig storimportør af soja til dyrefoder, og godt 90 procent bruges til svin og kvæg. Ifølge European Soy Monitor bruges 90 procent af al sojaimport på EU-plan til dyrefoder – kun 5 procent bruges direkte i fødevarer til mennesker. Sojaproduktionen er også et klimaproblem. Når skov ryddes, frigives CO2, kloden opvarmes, og klimaforandringerne forværres. Herudover fordrives oprindelige folk og frarøves deres jord, og det unikke dyre- og planteliv trues. Naturbrandene i Amazonas og Brasiliens Cerrado går hårdt ud over biodiversiteten og dyrearter som jaguaren, papegøjen og dovendyret.
Danmark har internationalt forpligtet sig til at til at mindske afskovning. Men reelt er Danmark en større del af problemet end løsningen. Det er vi, når landbruget opretholder en så massiv kød- og mejeriproduktion, at den kun er mulig ved at bruge landbrugsjord i andre lande til at producere foder og gennem import af soja, som fører til natur- og skovødelæggelse. Landbruget er ansvarlig for, at der beslaglægges områder på størrelse med Sjælland, Falster og Langeland tilsammen uden for Danmarks grænser – særligt i Sydamerika.
Se filmen “Sojamysteriet”
Bliv klogere på sammenhængen mellem soja og skovrydning og få et smil på læben ved at se “Sojamysteriet”. En kreativ kortfilm med skuespiller Mikkel Boe Følsgaard, der også har instrueret og produceret filmen for Greenpeace for at sætte fokus på, hvordan den lille sojabønne truer skovene og klimaet.
Sådan arbejder vi for at stoppe det store sojaproblem og beskytte skovene
Greenpeace arbejder med at skabe pres for at stoppe sojaproduktions ødelæggelser. Det gør vi i Brasilien, i Danmark og andre lande, hvor sojaen produceres og eksporteres.
Vi har kæmpet for Amazonas i tre årtier. Det har vi med afsløringer af soja- og kvægproducenters rydning af regnskoven. Hvidvask af ulovligt fældet tømmer fra naturreservater og oprindelige folks land. Og de ødelæggende konsekvenser af mega-dæmninger.
Greenpeace var en hovedkraft bag Amazonas soja-moratoriet i 2006. Mennesker i hele verden hjalp os med at lægge pres på McDonald’s og en række andre fastfood- og supermarkedskæder, og resultatet blev et såkaldt moratorium på soja. En aftale, hvor virksomhederne forpligtede sig til ikke at købe soja fra forhandlere, der opkøber soja fra farmere, der rydder regnskov, truer oprindelige folks landområder eller bruger slavearbejde. Moratoriet var en vigtig sejr og førte til en opbremsning af skovrydningen i Amazonas. Desværre har den bedre beskyttelse af Amazonas, ført til en stigning i rydning af skov og natur for at udvide sojadyrkningen på Cerradoen, Brasiliens skovsavanne.
Udover et vedholdende arbejde for at beskytte Amazonas-regnskoven, arbejder vi i Danmark og EU særligt for to ting:
1. Færre køer og svin. Sådan kan vi udfase sojaimporten Verden og i særdeleshed Danmark producerer for alt meget kød. Med en lang kæde af konsekvenser, som sojaproduktionen er del af. Greenpeace arbejder for, at produktionen af køer og svin sænkes markant. Det kræver politisk handling! Greenpeace opforder til, at antallet af af køer og svin, bliver mindst halveret frem til 2030. Sådan skal politikerne ikke alene nå Danmarks klimamål om 70 procents reduktion af klimagasser i 2030. Ved at producere markant færre køer og svin, kan vi frigøre landbrugsjord fra dyrkning af foder – både herhjemme og i Sydamerika. I stedet kan vi dyrke mad direkte til mennesker. Det kræver mindre plads og giver mulighed for at udtage jord til at genskabe natur og rejse skov, Greenpeace kræver en udfasning af al import af soja til dyrefoder senest i 2030. Det er på tide at skabe en madproduktion, der er sund for både planeten og os mennesker! Vi kæmper ikke alene for at stoppe sojaproduktionens slagsider i Danmark. Også i EU.
2. En stærk EU-skovlov skal forhindre skovrydning i indkøbskurven Mange varer på supermarkedernes hylder i Europa har forbindelse til skovrydning og naturødelæggelse. EU-landene er faktisk ansvarlige for 10 procent af al skovrydning globalt. Vores forbrug af varer med soja, palmeolie, kakao og andre råvarer kan have forbindelse til skovrydning, der er med til at tænde skovbrandene og køre bulldozerne frem i Amazonas, i Congo og i Sydøstasiens frodige regnskove.
For forbrugeren er det en jungle at undgå produkter, som kan linkes til skovrydning med hjem i indkøbsnettet. Over flere år har vi skabt stor mobiliseret for en stærk EU-skovlov, der faldt på plads i slutningen af 2022, og træder i kraft i 2024. Nu bliver virksomheder endelig stillet til ansvar for at sikre, at importen og salget af varer i EU ikke må have været med til at rydde skov. Men vi er ikke i mål. Selvom den nye EU-skovlov er skelsættende, har den alvorlige huller. Den beskytter ikke Brasiliens skovsavanne Cerradoen, hvor størstedelen af Europas import af sojafoder kommer fra. Beskyttelsen af oprindelige folks rettigheder er ikke stærk nok. Og den omfatter ikke europæiske bankers udlån og investeringer i virksomheder, der rydder skov. Greenpeace arbejder derfor for at få en stærk love og lukke hullerne i de planlagte genbesøg af loven.
Lær mere om dette emne
Dansk landbrug
Klimavenlig mad
Udforsk andre emner
Klimaforandringer
