Danskernes tøjforbrug sætter rekord. Læs 4 grunde til, at Shein, Zara og fast fashion skader miljø og mennesker – og hvad vi kan gøre.

To aktivister i Kenya holder tøjmærker fra fast fashion op foran kameraet

Danmark er et lille land med et stort klimaaftryk. Danskernes tøjforbrug ligger 35 % over verdensgennemsnittet, men billigt tøj og overdrevne købevaner kan aldrig blive bæredygtigt. Fast fashion er nemlig i høj grad lavet af oliebaserede materialer og fyldt med kemikalier, der koster dyrt i forurening, social undertrykkelse og CO₂-udledning.

Hurtige fakta om danskernes tøjforbrug:

  • 15 kg tøj: Det gennemsnitlige årlige indkøb pr. dansker (35 % over verdensgennemsnittet).
  • 11 ton CO₂: Det samlede klimaaftryk pr. dansker om året (EU-gennemsnittet er 8 ton).
  • 41.000 ton: Mængden af brugt tøj og tekstil, der hvert år sendes til forbrænding i Danmark.

Det er især fast fashion-mærker som Shein, Zara og H&M, der fylder i danskernes garderober. Virksomhedernes forretningsmodel er bygget til at skabe hurtige trends og modehype om nyt tøj, der skal lokke til et konstant højt forbrug, imens produktionen og forbruget af tøjet har det med at trænge lidt i baggrunden, når marketingmaskinen kværner, og moden konstant skifter. Men det slider voldsomt på klodens ressourcer. Og regningen? Den betales især i lande, hvor tøjet produceres.

Klimarådet har peget på danskernes forbrug i flere år, men politisk handling halter fortsat efter. Det samme gør vores forbrugsvaner – på bekostning af andre menneskers liv. Derfor fremhæver vi i denne blog 4 grunde til, at du bør genoverveje Black Friday-købet, og hvorfor der er brug for at sætte ind politisk og regulere den belastende fast fashion-industri.

1. Overproduktion og tekstilaffald

Fast fashion-mærker som Shein, Temu, Zara og H&M er i sin kerne drevet af overproduktion. Mersalg, merproduktion, hundredvis af nye designs hver uge til enhver mikrotrend og -sæson. I fast fashion-verdenen går alt nemlig stærkt. Dette er med til at normalisere et større og større forbrug.

Tårnhøje bjerge af udtjent tekstilaffald forurener naturen i Ghana

Udviklingen har store konsekvenser. Hvert år sendes over 41.000 tons brugt tøj og tekstil til forbrænding i Danmark. For at gøre tøjbjergene i de danske forbrændingsanlæg konkrete svarer det til mellem 35 og 40 T-shirts pr. dansker hvert år.

På verdensplan kan Greenpeace dokumentere, at vores forbrug i Det Globale Nord blandt andet har fatale sundheds- og klimakonsekvenser i Ghana. Kvaliteten af tøjet, der ender i Ghana, er i mange tilfælde så dårlig, at det ikke kan gensælges og i stedet kasseres. De ender som tårnhøje affaldsbjerge, der forurener naturen.

Ansvaret er primært hos industrien, der driver de ubæredygtige fast fashion-trends. Men som forbrugere har vi også mulighed for at vælge og fravælge og på den måde skabe langtidsholdbare trends – også for kloden

2. Skjulte klimaomkostninger og oliebaseret produktion

Fast fashion-industrien er dybt afhængig af materialer, der er ubæredygtige. Bomuld bruger ekstreme mængder vand og kræver masser af pesticider. Syntetiske fibre som polyester, nylon og akryl udgør over 60 % af alt det tøj, der bliver fremstillet i dag. Da syntetiske fibre i bund og grund er plastik, frigiver de mikroplastik og bidrager til den globale opvarmning.

Hele produktionen fra A til Z i forsyningskæderne trækker altså hårdt på klodens ressourcer. Selv såkaldte “bæredygtige” produkter har ressourcetunge leverandørkæder, der indebærer energikrævende processer og kemisk behandling. Farvningsprocessen alene anvender 1,7 millioner tons forskellige kemikalier, hvoraf mange er farlige og har en varig indvirkning på miljøet. 

3. De menneskelige omkostninger ved billigt tøj

Klima- og social retfærdighed er to sider af samme mønt. Fast fashion-industrien er afhængig af lavtlønnet og dårligt beskyttet arbejdskraft for at kunne sælge sine produkter billigt. Dette skaber usikre arbejdsforhold, sultelønninger og forurening, der ødelægger lokalsamfundene.

Et af de værste eksempler på dette er Rana Plaza-bygningens kollaps i Bangladesh. I 2013 kollapsede bygningen på grund af en bygningsfejl, der endte med at kvæste 2.500 mennesker og koste 1.134 liv. Amnesty International kaldte katastrofen for “det mest rystende eksempel på virksomhedsrelaterede menneskerettighedskrænkelser i nyere tid”. Det er et slående eksempel på fast fashion-industriens jagt på billig og hurtig produktion – på bekostning af arbejdernes sikkerhed, lokalsamfundet og naturen.

Demonstration til minde om ofrene for Rana Plaza-kollapset i Bangladesh

4. Masser af farlige kemikalier truer sundheden og miljøet

I 2022 fandt Greenpeace farlige kemikalier over EU’s grænseværdier (REACH) i 7 ud af 47 testede Shein-produkter. Shein lovede, at de ville ændre dette, men da Greenpeace igen tjekkede fast fashion-gigantens produkter i 2025, var resultaterne stadig foruroligende. I alt blev der påvist 11 farlige stoffer fra fem kemiske grupper i 32 % af de testede produkter i koncentrationer, der overskrider EU’s REACH-grænseværdier. Lignende resultater er også fundet i andre fast-fashion mærker.

Afbrændingen af tekstiler stopfyldt med kemikalier er endnu en risiko ved fast fashion.  Den åbne afbrænding af tekstilaffald udsætter lokalsamfund for bekymrende niveauer af kræftfremkaldende stoffer såsom benzen eller PAH’er.

Greenpeace-demonstration mod giftige kemikalier i Shein fast fashion-tøj

Disse kemikalier udgør en risiko for både menneskers sundhed og miljøet, da de er giftige og svært nedbrydelige i naturen. De kan ødelægge økosystemer og truer biodiversiteten. Derudover kan de fremkalde kræft, forstyrre immunsystemet og udløse hud- eller øjenallergier.

Hvordan ser fremtidens modeindustri ud?

Ægte bæredygtighed kræver et skift væk fra overproduktion og overforbrug. Fast fashion-mærker nægter at tage denne model til sig, fordi den truer deres profit og forretningsmodel. Det rejser et helt centralt spørgsmål: Hvad kan vi som forbrugere selv gøre?

Det åbenlyse svar er, at vi skal ændre vores forbrugsvaner. Men det er slet ikke hele historien. Vi har i lige så høj grad brug for strammere kontrol og regulering. For eksempel har klimaminister Samira Nawa for nylig fremlagt en handlingsplan for tekstiler. I Frankrig har de indført en reparationsbonus, der gør det mere attraktivt at reparere i stedet for at købe nyt.

I sidste ende bliver fast fashion dog aldrig reelt grøn. Industrien er bygget på udnyttelse af ressourcer, arbejdere og forbrugere. På sigt er målet at presse på for systemiske forandringer, tage slow fashion til os og afvise overforbrug helt.

Hvad kan du selv gøre?

  • Køb langtidsholdbart: Hvis du skal købe nyt tøj, så sørg for, at det er af god kvalitet og lavet af holdbare materialer såsom uld og hør. Hvis du en dag vil give det videre, vil kvalitetstøj stadig være brugbart – til forskel fra fast fashion.
  • Køb brugt: Ofte kan du også sagtens finde pænt og brugbart tøj brugt. At købe brugt er også blevet langt mere tilgængeligt – både online og i fysiske butikker. 
  • Pas på og reparer: Lær enkle syteknikker eller aflever tøjet til en skrædder frem for at smide det ud, når en syning går op.
  • Skab samtale: Tal med venner og bekendte om emnet. Engager dig på sociale medier eller skriv læserbreve, og tag emnet op på arbejdet, i skolen eller i de foreninger, du er medlem af.
  • Kontakt politikere: Det kan være både lokalt og nationalt. Du kan også deltage i demokratiske processer som borgermøder og valg.
  • Vær med: Skriv under på at du kræver et stop for ureguleret fast fashion og greenwashing her.