Atomkraft er en dyr, farlig og ikke-bæredygtig teknologi med ricisi for miljøet og mennesker. Greenpeace arbejder i hele verden for, at vi kan stille hurtigere om til 100 procent vedvarende energi og på den måde bidrage til at bremse klimaforandringerne.

Action against Doel Nuclear Plant in Belgium. © Nick Hannes
Atomkraft er forbundet med risiko, affald og bidrager ikke tilstrækkeligt hurtigt og billigt til CO2-reduktionen, hvis vi skal bremse klimaforandringerne. Her protesterer Greenpeace-aktivister ved Doel-reaktoren i Antwerpen i Belgien.
© Nick Hannes

Muligheden for at bygge atomkraftværker i Danmark blev –  efter 11 års folkelig kampagne ledet af OOA (Organisationen til Oplysning om Atomkraft) –  lukket med en historisk beslutning i Folketinget helt tilbage i 1985.

Atomkraft nej tak

I Danmark er atomkraft altså en død sild. Sådan ser det desværre endnu ikke ud verden over.

100% vedvarende energi

Der er dog stadig liv i myterne om atomkraftens fortræffeligheder på trods af, at historien og videnskaben ikke hælder i retning af atomkraften som en anbefalelsesværdig løsning i klimakampen.

Greenpeace arbejder derfor imod atomkraft ved at dokumentere og i visse tilfælde protestere i lande, hvor det er nødvendigt, for at undgå opførelse af nye reaktorer og lægge pres for en hurtigere udfasning af de eksisterende.

Sikker atomkraft er en myte

Action at Tricastin Nuclear Plant in France. © Micha Patault
Pensionsmoden atomkraft. Greenpeace-aktivister retter med en stor projektor spotlys på Tricastin-værkets krakelerede facade, der er et af Frankrigs ældste.
© Micha Patault

I sin tid blev atomkraft lanceret som en ren, sikker og billig måde at producere elektricitet på – dette har aldrig holdt stik. Atomkraft er både dyr og usikker.

En ulykke kan ske i enhver atomreaktor, hvorved store mængder radioaktivt materiale kan frigives til det omgivende miljø. Sandsynligheden for en alvorlig reaktorulykke er meget lille, men konsekvenserne kan blive katastrofalt store.

Alle led forbundet med atomkraft indebærer risici og problemer. Uranminedriften medfører radioaktiv forurening. Der kan ske ulykker under reaktordriften. Højt beriget uran og plutonium kan bruges til atomvåben. Atomanlæg og terrorisme er en farlig cocktail.

Og der er endnu ikke fundet nogen holdbar løsning på slutdeponeringen af det højradioaktive affald på trods af 50 års forsøg. Der er tale om højradioaktivt affald med plutonium med en halveringstid på 24.000 år, og som derfor skal holdes totalt adskilt fra alt levende i op mod en kvart million år. Et helt uacceptabelt problem, som vi giver videre til de næste generationer.

Action at Oskarshamn Nuclear Reactor in Sweden. © Anonymous
Sverige har en stor andel af Europas ældste atomreaktorer, og her sender aktivister en besked med det – i Sverige – velkendte orange brev til pensionister til miljøministeren. Miljøets og befolkningens sikkerhed skal sættes over de gamle reaktorer, der bør lukkes.
© Anonymous

Meget begrænset CO2-reduktion

Det er vigtigt at få ryddet en misforståelse af vejen. Nogle påstår nemlig, at atomkraft er nødvendig i klimakampen.

Erfaringen med at bygge nye atomkraftværker er, at de oftest tager hele 10-20 år at bygge, og at anlægsprisen bliver flere gange større end først antaget.

Det betyder, at ny atomkraft stiller krav om massive investeringer uden at levere CO2-reduktion i de kommende kritiske 15 år. Investeringer, som derfor ikke kan bruges til energieffektivisering og vedvarende energi, som ellers kan sænke udslippet af drivhusgasser på den kortere bane.

Ser vi på den lange bane, står det klart, at atomkraft kun kan bidrage marginalt i klimakampen. Verdens eksisterende 391 reaktorer i 30 lande leverede (2015) kun 10,8 pct. af verdens produktion af elektricitet – og kun 4,4 pct. af det globale energiproduktion.

Da de fleste reaktorer er bygget i 1970’erne og første halvdel af 1980’erne – og derfor er kommet i pensionsalderen – ville der skulle bygges et helt urealistisk antal nye reaktorer for bare at fastholde den meget beskedne andel af den globale energiproduktion. Derfor kæmper Greenpeace for at sende mange af Europas gamle atomkraftværker på pension.

Dyre ”hvide elefanter”

Det er ikke uden grund, at Verdensbanken for mange år siden besluttede, at den ikke vil give lån til bygning af atomkraftværker med begrundelsen, at de er ”hvide elefanter” – for dyre, for komplicerede og for forsinkede.

Et par aktuelle eksempler viser, at ny atomkraft er eksorbitant dyr, milevidt fra at være konkurrencedygtig på energimarkedet og derfor stiller krav om massiv statsstøtte.

I 2002 blev det endeligt politisk besluttet, at Finland ville bygge en femte reaktor, Olkiluoto-3, med en anlægspris på 22 milliarder kroner. Og man stillede i udsigt, at reaktoren skulle begynde at producere strøm i 2009. Men rbyggeriet har været plaget af en række fejl og forsinkelser, som betyder, at reaktoren nu tidligst kommer i drift i 2019. Det er en forsinkelse på foreløbig 10 år, og prisen er undervejs næsten tredoblet til 63 milliarder kroner.

I Storbritannien har regeringen besluttet at bygge det første nye atomkraftværk siden 1995, Hinkley Point, med to nye reaktorer på hver 1600 MW til en samlet pris på mindst 185 milliarder kroner. Franske EDF og en kinesisk partner har stillet krav om en fast pris for den producerede strøm på 95 øre/kWh over 35 år. Det er mere end det dobbelte af den aktuelle engelske elpris. I givet fald massiv statsstøtte, som de britiske skatteydere skal bidrage til.

Aldrig mere Tjernobyl

Frem til en forårsdag den 26. april i 1986 var den ukrainske by og kraftværket Tjernobyl ukendt for de fleste. Men siden en test af atomkraftværkets turbiner gik grueligt galt, har vi forbundet stedet med kræftsygdomme, fødselsdefekter og forladte landsbyer.

En eksplosion blæste det 1.000 ton tunge låg over reaktor 4 af, og den efterfølgende brand over 10 dage spredte de radioaktive stoffer med skiftende vinde ud over store dele af Europa. Den samlede stråling oversteg niveauet efter atombomberne i Hiroshima og Nagasaki med ca. 200 gange. Det samlede antal døde som følge af strålingen – ved ulykken og i fremtiden – er et kontroversielt og svært spørgsmål at få klarhed over.

Chernobyl 30 Years After the Nuclear Disaster. © Denis Sinyakov
Tjernobyl-kraftværket som det ser ud i dag, hvor reaktoren er inddæmmet af en sarkofag for at begrænse risikoen for, at radioaktivt materiale siver ud.
© Denis Sinyakov

Den dag i dag er senskader i form af bl.a. kræftdødsfald fortsat et alvorligt problem. Et studie fra 2006 anslog antallet af fremtidige kræftdødsfald til 90.000, der dog står i kontrast til WHO’s forudsigelse, som regner med et samlet tab af 9000 menneskeliv på grund af kræft.

Forurening plager stadig Tjernobyl og Fukushima

Greenpeace har foretaget omfattende undersøgelser i rapporten Nuclear Scars, der ser på konsekvenserne af Fukushima- (2011) og Tjernobyl-katastroferne for mennesker og natur. Rapporten konkluderer, at den radioaktive forurening fortsat trækker spor i naturen og udgør alvorlige risici for befolkningens sundhed.

Annya Pesenko - Chernobyl Victims Documentation (Ukraine and Belarus). © Robert Knoth
Sporene efter Tjernobyl fortsætter i næste generations ofre. Født fire år efter katastrofen fik Annya Pesenko i sine første år diagnosticeret kræft, og på grund af en tumor i hjernen hastes hun jævnligt til hospitalet.
© Robert Knoth

Lokalbefolkningerne må leve med, at mælken fra deres køer, svampene fra skoven og asken fra brændeovnen kan være kræftfremkaldende. Udover de store forekomster af f.eks. kræft i skjoldbruskkirtlen og hjertekarsygdomme, så kæmper borgere også med sociale og psykiske problemer i kølvandet på ulykkerne.

Se Greenpeace afdække, hvordan Fukushima-katastrofen fortsat udgør en trussel for miljøet og mange tusinder japanere.

Alt i alt: Atomkraft er ikke bare risikabelt for mennesker og miljø. Ny atomkraft kan intet levere klimamæssigt de næste 15-20 år. Den er enormt dyr og kræver massiv statsstøtte.

Når man dertil lægges et uløst problem med deponering af det radioaktive affald, risiko for spredning af spaltbar materiale, er det ikke svært at forstå, hvorfor atomindustrien er i alvorlig krise. Og hvorfor den folkelige opbakning er så beskeden.

Det var en fremsynet og rigtig beslutning, at vi sagde nej tak til atomkraft i Danmark i 1985.