I dag bringer vi et åbent brev fra ungdommen i anledning af, at det er fredag d. 15. marts – en helt særlig dag. Den internationale bevægelse, FridaysForFuture, samler nemlig i dag borgere i ikke mindre end 105 lande til over 1000 klimastrejker til, hvad der bliver en verdenshistorisk stor aktion i klimaets tegn. I det danske rigsfællesskab afholdes over 30 strejker. Helt fra Rønne til Hillerød, Kerteminde, Ringkøbing, Frederikshavn og Nuuk. Både elever, studerende, forældre og andre bekymrede borgere går sammen i et fælles opråb for at få politikerne til at sætte klimaet øverst på dagsordenen.
Brevet blev første gang bragt på engelsk i The Guardian d. 1. marts, og er nedenfor oversat og skrevet af den danske FridaysForFuture-bevægelse.
Åbent brev fra ungdommen
Vi, Ungdommen, er dybt bekymrede for vores fremtid. Mennesket er i øjeblikket årsag til den sjette masseudryddelse af arter, og det globale klimasystem står på randen af en katastrofal krise. Denne krises ødelæggende virkninger er allerede mærket af millioner af mennesker over hele kloden. Men vi er langt fra at nå målene i Paris-aftalen.
Vi unge udgør mere end halvdelen af den globale befolkning. Vores generation voksede op med klimakrisen, og vi skal håndtere den i resten af vores liv. På trods af dette er de fleste af os ikke med i de lokale og globale beslutningsprocesser. Vi er menneskets stemmeløse fremtid.
Vi accepterer ikke længere denne uretfærdighed. Vi kræver klimaretfærdighed! Vi kræver retfærdighed for alle tidligere, nuværende og fremtidige ofre for klimakrisen. Derfor rejser vi os! Tusinder af os er gået på gaden i de sidste uger over hele verden. Nu vil vi have vores stemmer hørt. Den 15. marts protesterer vi på hvert eneste kontinent.
Vi har brug for, endelig, at behandle klimakrisen som en krise. Det er den største trussel i menneskets historie, og vi accepterer ikke den manglende handling, der truer hele vores civilisation. Vi vil ikke acceptere et liv i frygt og ødelæggelse. Vi har ret til at leve vores drømme og håb. Klimaændringer sker allerede. Folk døde, dør og vil dø på grund af det, men vi kan og vil stoppe dette vanvid.
Vi, Ungdommen, er begyndt at handle. Vi kommer til at ændre menneskets skæbne, uanset om du kan lide det eller ej. Den 15. marts og mange gange mere efter, vil vi rejse os, indtil vi ser klimaretfærdighed. Vi kræver, at verdens beslutningstagere tager ansvar og løser denne krise.
I har svigtet os tidligere. Hvis I fortsætter med at svigte os i fremtiden, vil vi, de unge, selv sørge for den nødvendige forandring. Ungdommen i denne verden er begyndt at bevæge sig. Vi kræver, at verdens beslutningstagere tager ansvar og løser denne krise.
Bevægelsen bag strejkerne er opstået på baggrund af den svenske Greta Thunbergs skolestrejker i efteråret 2018. I Danmark startede klimastrejkerne i et samarbejde mellem en bekymret forælder og Den Grønne Studenterbevægelse. De danske klimastrejker har siden november 2018 fordoblet sig flere gange, da flere og flere har melder sig på banen til at arrangere klimastrejke i deres egen by.
Følg med, når de danske klimastrejker i dag overtager vores instagram. Du kan også være med til at kræve 5 konkrete klimaløfter af vores politikere HER
Kommentarer
Jeg er så taknemmelig over folket er ved og vågne op, så lad os bekæmpe de riges magt indflydelse og ret til, at forgifte os, dyrene og naturen. Nej tak til madspild, plastik, giftstoffer i grundvandet, domping af eget affald i de fattige lande (hvad i alverden bilder vi 🤥s ind), chemtrails (Der er allerede en Vejr Gud) og 5G som lige nu er den største trusler 😱 🙈🙉
Hejsa Grønne Folk. Hvor er det Godt og Stærkt at I reagerer og kommer på banen. Fred og Klima er for mig at se uløseligt forbundet. Så jeg vil på Tid til Fred. Nu skal vegne inviterer Jer til at deltage i Freds Cykel Løbet det 17 maj fra kl 12 til 18 fra Dannys Plads på Vesterbro. Hvis I evt også kunne have lyst til at være med på Minioriteternes Grundlovsdag d 5 juni på Christiania ved det Grå Hal er det Super. I har mulighed for at få en stand og Taletid. I er Velkommen til at kontakte mig . God Sol og vind. Kh Boliana 😊
Der kan ikke ændres nogetsomhelst, før mennesket forstår, at det aldrig må dræbe og fortære et andet levende væsen. Så længe mennesket vedbliver med dette, er der et større liv, der er tvunget til at tage menneskets liv gang på gang. Det er en lovmæssighed, også kaldet også kaldet karmaloven. Dersom mennesket afholder sig fra dyrets fysiske krop, får det nemmere ved at undgå at misbruge de skabende kræfter seksualiteten. Disse to synder er dødssynder, og det er min opgave at oplyse om dette. Jeg er i besiddelse af et mængde information, som jeg gerne vil dele med enhver, der oprigtigt søger efter sandheden. Hvis dette ikke er tilfældet vil ordene være uforståelige og uden værdi.