Hun har udfordret miljøforbrydelser, evakueret befolkningen fra en radioaktivt forurenet Stillehavsø, ydet nødhjælp til ofrene fra tsunamien i Sydøstasien i 2004, og sejlet mod hvalfangst, krig, global opvarmning og andre forbrydelser mod miljøet på samtlige af jordens oceaner. I sin kamp er hun blevet påsejlet, bombet, og gjort til genstand for alle tænkelige intimideringer, men en regnbue kan ikke sænkes.

Rainbow Warrior in Seferihisar. © Caner Ozkan

Rainbow Warrior i Tyrkiet for at sætte fokus på solenergi som en vigtig energikilde.

 

Rainbow Warrior, vores flagskib, er formodentlig det mest berømte af Greenpeaces skibe. Skibets navn har hentet inspiration fra en Nordamerikansk indiansk profeti, der fortæller om et komme, hvor menneskelig grådighed vil gøre jorden syg, og en mytisk flok krigere vil nedstige fra en regnbue og redde jorden.

Aftermath of Shipwreck after the Rainbow Warrior Bombing in NZ. © John Miller

Rainbow Warrior blev bombet af franske agenter i Auckland.

Den første Rainbow Warrior blev sunket i 1985 af den franske regering, i et forsøg på at stoppe protesterne mod franske atomprøvesprængninger i Stillehavet.

Den portugisiske Greenpeace-fotograf, Fernando Pereira, mistede livet ved bombningen.

 

Da årsagen til eksplosionerne blev kendt, oplevede det officielle Frankrig verdensomspændende protester. De franske myndigheder blev senere idømt et erstatningskrav til fotografens efterladte samt Greenpeace.

I Greenpeace blev pengene bl.a. brugt på Rainbow Warrior II, der i 1989 kunne sejle til Stillehavet og genoptage protesterne mod de franske prøvesprængninger, der endte ved Moruroa i 1996.

Beviset var hermed ført til ende: ”You can’t sink a rainbow”.

Climate Action at Coal Terminal in Denmark. © Christian Åslund

Rainbow Warrior II i aktion ved en kultransport foran Enstedværket

Den nye regnbue

Efter 52 år på søen, hvoraf 21 af dem har været for Greenpeace, blev Rainbow Warrior II pensioneret. Skibet blev overdraget til organisationen Hope, der bruger den som hospitalsskib i Bangladesh.

Selvom den anden Rainbow Warrior blev ombygget, da Greenpeace købte skibet i 1989, så er Rainbow Warrior III det første Greenpeace-skib bygget helt fra bunden.

Dette har givet Greenpeace den unikke mulighed for at designe skibet efter specifikke behov, dvs. udformet til at tackle de udfordringer, verden står overfor, og være i stand til at skride til handling; bl.a. kampen mod klimaforandringer, overfiskeri, ødelæggelsen af vores regnskove og den kemisk forgiftning af vores jord.

Den nye Rainbow Warrior blev søsat ved Greenpeaces 40 års fødselsdag i 2011.

Rainbow Warrior Open Boat in Salvador. © Rodrigo Paiva

Når Rainbow Warrior er i havn, inviterer vi til rundvisning om bord.

Specifikationer

Indregistreringshavn: Amsterdam, Holland
Registreringsår: 2011
Gummibåde: 3
Bygget: 2011 i Polen og Tyskland
Længde: 58 meter
Bredde: 11 meter
Sejl: 1255 m2

RESIST Climate March in Copenhagen. © Will Rose
Bliv frivillig

Meld dig som frivillig i Greenpeace og vær med til at gøre en forskel! Du bliver en del af et internationalt fælleskab, der værner om at beskytte miljøet i både globale og lokale kampagner. Du kommer til at opleve nye eventyr, få nye venner, udvikle dine kompetencer og lære mere om miljøet gennem vores kampagner, møder og den træning, som vi tilbyder vores frivillige.

Vær med