“Med det nye klimabudskab på emballagen til vores klimakontrollerede gris viser vi, at man ikke kan skære alle grise over én kam.” 

Sådan skrev Danish Crown i en pressemeddelelse, da de lancerede kampagnen for klimakontrolleret gris. Påstanden, “man kan ikke skære alle grise over en kam”, har siden været en af de mest synlige og gennemgående. 

“Der er sågar stor forskel på grise, der, afhængigt af hvor de er vokset op, har forskellige klimaaftryk,” tilføjede virksomheden.

Danish Crown henviser til en rapport fra den amerikanske tænketank World Resource Institute (WRI) som dokumentation for, at man ikke kan skære virksomhedens klimakontrollerede gris over den samme kam som konkurrenternes.

Rapporten viser, at “danske landmænd har noget af den mindst klimabelastende produktion blandt de store griseproducerende lande”, skriver virksomheden i et svar til Greenpeace. 

Det er dog en sandhed med meget store modifikationer. 

I betragtning af usikkerhederne er det ”hensigtsmæssigt at betragte emissionerne som lige store.”

World Resource Institute (WRI) har beregnet klimaaftrykket ved svineproduktionen i 11 lande, som har en stor produktion, heriblandt Danmark, og selvom det er korrekt, at WRI har rangeret den danske som den med mindst klimaaftryk, noterer forfatterne samtidig, at forskellene mellem de 8 ud af 11 lande, der har det mindste klimaaftryk, er så små, at de bør anses for at være på samme niveau.

“Dansk produktion ligger i det øverste niveau og kommer nominelt først, men forskellene mellem otte lande er ikke mere end 8 procent,” skriver WRI og tilføjer:

“I betragtning af usikkerhederne, mener vi, det er hensigtsmæssigt at betragte emissionerne som lige store.”

Rapporten som Danish Crown henviser til som dokumentation for, at “danske landmænd har noget at den mindst klimabelastende produktion blandt de store griseproducerende lande”, estimerer altså, at dansk svineproduktion har det samme klimaaftryk som i Holland, Tyskland, USA, England, Polen, Sverige og Frankrig, et lidt mindre aftryk end i Italien og Spanien og et noget mindre aftryk end i Brasilien. 

WRI noterer i den forbindelse, at årsagen til, at Italien og Spanien har en mere klimabelastende produktion end de otte nord-og centraleuropæiske lande, som WRI placerer på samme niveau, primært er det varmere, sydeuropæiske klima, der resulterer i større udslip fra gylle. Ifølge rapporten er årsagen altså ikke en mere mere klimaskånsom produktion i Danmark og i de andre, nordlige lande. 

Hovedparten af verdens lande indgår ikke i WRI’s sammenlignende analyse, men ud fra det tydelige mønster, der viser sig af udledninger i forhold til klimazone, og ud fra WRI’s konklusion om temperaturers betydning, er det nærliggende at antage, at Danmarks svineproduktion har det samme klimaaftryk som produktionen i de andre nord- og centraleuropæiske lande. 

“Sikkert ikke forskel” på Danish Crowns svin og andet dansk svinekød

Rapporten fra WRI regner derudover kun på klimaaftrykket ved dansk svineproduktion overordnet og sammenligner således ikke specifikt Danish Crowns svinekød med andet dansk svinekød eller svinekød fra udlandet. 

Danish Crowns klimaaftryk fra “klimakontrollerede gris” er formentlig ikke lavere end andet dansk svinekød, udtaler professor ved Aarhus Universitet, Jørgen Olesen, til dr.dk.

“Det kunne sagtens være det samme, hvis den kom fra et andet dansk slagteri. Det er der sikkert ikke forskel på – i hvert fald ikke, hvis det er dansk kød.” 

Virksomheder skal dokumentere, at produktet er “væsentlig mindre belastende”

Danish Crowns tvivlsomme dokumentation for, at virksomhedens svinekød ikke kan skæres over en kam med konkurrenternes svinekød, hvad angår klimabelastning, er muligvis i modstrid med Forbrugerombudsmandens vejledning om miljøpåstande. 

I vejledningen bemærker Forbrugerombudsmanden, at miljøanprisninger – altså markedsføring af et produkts miljøvenlighed – skal kunne ”godtgøre, at produktet med hensyn til det fremhævede miljøfortrin er væsentlig mindre belastende for miljøet end tilsvarende produkter.”

Concito påpeger ligeledes, at dokumentation for “retvisende klimaanprisninger” bør indeholde sammenligninger mellem klimabelastningen ved det markedsførte produkt og tilsvarende produkter, og at de påståede “klima-fortrin”, skal være af en væsentlig størrelsesorden. 

“Sammenligningsgrundlaget for klimapåstande om ”lavere CO2” og lignende bør så vidt muligt være industrigennemsnit, dvs. gennemsnit for klimabelastningen fra sammenlignelige produkter på det danske eller nordiske marked,” skriver Concito i rapporten Retvisende klimakommunikation om fødevarer og tilføjer:

“På produktniveau bør virksomheden dokumentere, at produktet holder sig mindst 30 procent under normen for tilsvarende produkter på det danske eller nordiske marked.” 

Som ovenfor nævnt, er forskellen mellem dansk svinekød og svinekød fra de andre lande, der også ligger i en tempereret klimazone, væsentligt mindre end de 30 procent, der af Concito anbefales som et minimum væsentlighedskriteri um for virksomheders klimaanprisninger. Den dokumentation, som Danish Crown henviser til, konkluderer, at forskellen ikke er “mere end 8 procent”, og at det i betragtning af usikkerhederne “er hensigtsmæssigt at betragte emissionerne som lige store.”