I dette tema kan du dykke ned i nogle historier, der viser nogle bud på, hvordan landbruget kan blive en positiv medspiller i kampen for at bremse klima- og biodiversitetskrisen.
Den økologiske landmand Torsten Wetche har et begrænset antal malkekøer, der alene lever af græs, mens han udover græs kun dyrker mad til mennesker på markerne. Ingen foder. Det er opskriften på at mætte tre gange så mennesker, som hvis han i stedet fyldte sin ejendom med malkekøer.
Det kræver sin plads at være et land, der satser på at producere mange dyr.
Det er ikke så meget dyrene selv, der fylder op i landskabet. For langt de fleste af de omkring 200 millioner kvæg, svin og kyllinger, som dansk landbrug årligt producerer, lever deres liv i store, lukkede industristalde. Det er derimod al foderet, der skal dyrkes for at holde denne storproduktion kørende.
Danmark bruger i dag omkring halvdelen af vores jord – 80 procent af landbrugsjorden – til at dyrke foder, hvilket gør os til det mest opdyrkede land i verden sammen med Bangladesh. Og som konsekvens er vi indehaver en anden rekord, nemlig som landet med den mest ringe biodiversitet i EU. Dyreproduktionens størrelse har også sin pris for klimaet og naturen.
Men der er også danske landbrug, der er begyndt at vise en anden grøn vej med færre dyr og plantebaseret mad til mennesker på markerne i stedet for foder. Både for at passe bedre på klimaet og naturen, men også for at kunne forsyne flere mennesker med mad.
Føde i stedet for foder
En af disse landbrugere er Torsten Wetche, der har den økologiske gård Hvanstrup i Himmerland syd for Limfjorden, og vi er taget på besøg for at høre hans bud på landbrugets fremtidsløsninger.
Her har han omkring 120 malkekøer og 408 hektar land, hvilket er langt færre dyr end normalen for et landbrug i den størrelse.
Selv om han snildt kunne have mange flere køer og maksimere dyreproduktionen, vælger han at have færre køer for at sænket presset på klimaet og drive et landbrug i naturlig balance.
Her på Hvanstrup er de eneste afgrøder på markerne græs og fødevarer til mennesker, for en del af Torsten Wetches strategi er “feed no food”.
“Som landmænd skal vi huske, at vi kun har jorden til låns. Dansk landbrug bruger alt for meget plads til at dyrke foder til de mange dyr, og det presser naturen, biodiversiteten og klimaet, og så er det bare en dårlig måde at bruge pladsen på. Ved at satse på færre dyr og mere plantebaseret mad kan vi brødføde langt flere mennesker, så for at skabe en mere lige verden, med lige adgang til mad, må vi dyrke mere plantebaseret,” siger Torsten Wetche.
Kan lave mad til tre gange så mange med færre køer
For Torsten Wetche handler det om at få mest muligt ud af jordens og planternes energi på en måde, hvor han “arbejder med” naturen – og det sker ikke ved at sende afgrøderne gennem koens vom.
“Landmændene lever jo af fotosyntesen, altså af planternes energi, og jeg satser på at optimere den energi. Og der må vi bare erkende, at vi spilder meget energi ved at fodre planterne gennem dyr, så det er en ineffektiv måde at bruge energien på. Hvis vi spiser og producerer mindre animalsk, end vi gør i dag, kan landbruget altså bruge langt mindre plads og samtidig lave mad til flere mennesker,” siger Torsten Wetche.
For at illustrere pointen har han lavet en beregning, der viser, at hvis han gik den “animalske vej” og i stedet skruede op til det maksimale antal dyr, så kunne han brødføde 1.000 mennesker. Men med “færre dyr, flere planter”-tilgangen kan han lave mad til 3.000 mennesker.
Kvæg er ikke problem i sig selv – antallet er problemet
På denne måde viser Torsten Wetche en grønnere vej med positive gevinster for klimaet, naturen og fødevareforsyningen end ved at fokusere på at maksimere antallet af dyr.
På Hvanstrup lever de 120 malkekøer af og på græs, de afgræsser engene, og om vinteren får de ensilage – grøntfoder, som er gæret for øge holdbarheden – lavet af kløvergræs, som indgår i sædskiftet på markerne. Køernes mælk sælges af det økologiske mejeri Thise som “græsmælk”. Herudover dyrker Torsten Wetche blandt andet tre slags spisekartofler, som leveres til producenter af chips og pomfritter.
“Med mit landbrug forsøger jeg hele tiden at få dyrene, planterne og jorden til at skabe den bedste helhed for naturen og hele vejen rundt. Når kvægene æder kløvergræs, der er godt til at fange kvælstof, er det en god vej for mig til at øge biodiversiteten i engene og skabe sund jord med masser af humus. Så her spiller kvægene en positiv funktion, og kvæg er i sig selv ikke skadelige, og det hører vi ikke så meget om i debatten. Det er antallet af dem og måden, landbruget i dag driver dem på, som er skadelig, desværre. Men hvis man får antallet ned, kan køerne skabe en rigtig god balance,” forklarer Torsten Wetche.
Mere plads til natur og skov
Påmindelsen om at vi har jorden til låns indkapsler ånden for Torsten Wetches måde at drive Hvanstrup på. Men han forstår den også ganske bogstaveligt. Som slægtsgårdens femte generation har han selv arvet jorden, som hans forfædre har passet på. Og på et tidspunkt skal han også give den videre.
I stedet for at dyrke jorden til sidste hektar sætter han højt at passe områdets natur. Derfor har han nu fredet en del af gårdens tilhørende skov og græsarealer.
“Jeg nyder virkelig at gå i den skov, og lige som mine forfædre har gjort det før mig, vil jeg også gerne give noget, som de kommende generationer kan have glæde af,” slutter Torsten Wetche.
Kommentarer
Både Græsmælk og Ad Libitum smager virkelig godt - især frisk-aftappet. Det er ofte et problem, at Coop leverer disse mælketyper 3-4 dage efter aftapning, og da det er uhomogeniseret mælk dannes der efterhånden fedtperler/smørklumper i mælken (trods ihærdig omrystning), hvis man er flere dage om at drikke al mælken - Jeg håber, Coop vil rette denne fejl i distributionen! De allerbedste hilsener