Verdenshavene er havområderne uden for vores landes havgrænser. De strækker sig over et kæmpe areal, nemlig hele 43% af jordens overflade, og er hjem for en kolossal mængde mangfoldigt og komplekst liv. På trods af størrelsen har vi dog kun begrænset viden om verdenshavenes ve og vel, samt deres betydning for klimaforandringerne.
Derfor har Greenpeace gennemført et omfattende studie, som vi lancerede 4. april. I rapporten “30×30: A Blueprint for Ocean Protection” viser vi, hvordan man kan beskytte 30% af verdenshavene i 2030. Her er 5 grunde til, at verdenshavene har brug for at blive beskyttet, og hvordan det kan lade sig gøre netop nu.

1. Uden livet i verdenshavene ville det være for varmt at leve på kloden
I havet optager organismer som for eksempel plankton CO2 fra atmosfæren. De bliver spist af små og store havdyr, hvilket resulterer i lagringen af en massiv mængde CO2 på havbunden i form af for eksempel nedsunkne kadavere eller andet biologisk materiale.
Uden bl.a. denne funktion ville atmosfæren indeholde 50% mere CO2, hvilket vil betyde accelererede klimaforandringer, hurtigere temperaturstigninger og vanskeligere levevilkår på vores blå planet.

2. Verdenshavene er ubeskyttede
Som et “Havets Vilde Vesten” er internationalt farvand lige nu nærmest ubeskyttet mod de trusler, som det står over for. Det forholder sig faktisk sådan, at omkring 7,5% af vores oceaner er beskyttede. Af disse områder ligger kun lidt over 1% i verdenshavene. Det gør det nemmere at udnytte de allerede svækkede habitater og muligheder for liv i vores oceaner.
Se på kortet her, hvordan verdenshavene er beskyttet i dag, og hvordan vi kan beskytte dem i fremover med mere.

3. Truslerne lige nu – og de sidste mange årtier
De seneste år har vi oplevet en stigning i udnyttelsen af verdenshavene primært fra en håndfuld rige nationer. Vores rapport dokumenterer, at det industrielle fiskeri og den voksende industri af minedrift på havbunden slutter sig til omfattende trusler fra klimaforandringerne såsom stigende temperaturer og smeltende poler, forsuring af havvandet samt plastik- og anden forurening.
Truslerne er mange, løsningerne få, men de er mulige.

4. Det er muligt
Det er fuldt ud muligt at beskytte verdenshavene. I “30×30: A Blueprint for Ocean Protection” viser vi, hvordan man kan sikre beskyttelsen af livet i havene og dermed styrke vilkårene for levesteder og arter, genopbygge biodiversiteten i havene og hjælpe livgivende økosystemer til at trives igen. FN-forhandlingerne, der foregår i New York, skal gerne sætte processen godt i gang.
Den gode nyhed er, at det ved vores bud på havreservater sagtens kan lade sig gøre både at beskytte 30% af havene og samtidig tage hensyn til for eksempel industrielle fiskeflåder.

5. Stort forarbejde
Baggrunden for vores rapport og forslag til havreservater er, foruden en årelang indsamling af data, et projekt med blandt andet forskere fra York og Oxford University. Vi har brugt en enorm, ny mængde data, som har hjulpet os med at kortlægge de hidtil ganske uudforskede dele af vores planet. Undersøgelsen har muliggjort en realistisk plan for, hvordan vi kan mindske klimaforandringerne gennem beskyttelse af verdenshavene.
Første ud af fire forhandlinger i FN begyndte i efteråret 2018, og skal afsluttes i 2020. I vores rapport råder vi til mindst 30% beskyttelse i 2030.
Vær med til at beskytte verdenshavene her

Kommentarer
Protect the sea!
Exactly, Dorthe - we couldn't agree more. Best wishes, Sussi and Greenpeace Denmark.
No time to waste
Indeed, Frank - protecting the high seas is a serious issue and we need political action now. Glad you agree. Best wishes, Sussi and Greenpeace Denmark.
Save mother Earth
Hello Dorit Well put. A strong, global ocean treaty could protect parts of the high seas and therefore help our oceans recover. Thank you for your support. Best wishes, Sussi and Greenpeace Denmark.
Verdens Regeringer er ligeglade med vores Klode, ? de tænker kun i Penge under Bordet. ?
Vi mennesker er superegoister. Selv vores børns fremtid, kan ikke få os til at holde igen med overforbrug og forurening. Vi kan sagtens leve et mere bæredygtigt liv, og hjælpe hinanden så ingen lider nød, men vores omsorg når kun ud til den der står os nærmest = den der står i spejlet foran os.
Helt enig, der skal handles nu inden det er for sent.