Greenpeace følger i sporet på organisationens globale hav-rapport, og nu kommer ny viden om de akutte trusler mod verdenshavene igen frem.
“30×30: From Global Ocean Treaty to Protection at Sea” hedder rapporten, der samtidig viser en politisk vej til at beskytte 30 procent af det globale hav inden 2030 ved at bruge den globale havtraktat, der landede tidligere i år. Det sker op til et politisk moment i FN’s Generalforsamling den 20. september, hvor lande skal skriver under og bakke op om traktaten.
Rapporten dokumenterer, at det går den forkerte vej. Fra 2018-22 steg fiskeaktiviteten i verden med 8,5% til næsten 8,5 mio. timer, og tilsvarende steg timetallet for fiskeri i beskyttede områder med 22,5%. Over en bred kam fastslår rapporten, hvor kritisk det står til med opvarmningen af havene, havforsuring, forurening, de stigende trusler fra dybhavsminedrift og fiskeri med langliner, der kan være op til 150 km. lange, og som fanger og dræber skildpadder, hajer, søfugle som bifangst.
Havtraktatens politiske ramme sætter en god kurs, men der er lang vej til de 30% beskyttelse. I dag er kun 1% af verdenshavene tilstrækkeligt beskyttede.
Læs hele rapporten: