For første gang har Greenpeace ledet en unik dybhavsekspedition i Arktis. Sammen med et hold af ekspertforskere udforskede vi livet og vidunderne i det arktiske dybhav – en af Jordens mindst kendte “vildmarker”, og vi sitrer af spænding over, hvad vi har fundet!

Vores mange timer med ekstremt dybe dyk til arktiske havbund har nået hundredtusindvis af seere. Sammen med forskerne har vi haft skoleklasser, der har ringet ind til forskningsskibet og stillet spørgsmål til forskerne om dybhavet, og vi har filmet over 100 timers video i høj opløsning af disse ekstraordinære økosystemer, som nu vil blive delt med verden.

Se højdepunkterne fra ekspeditionen til Arktis.

Nye arter og opdagelser for videndskaben

Forskerne ombord har haft et særligt fokus på sårbare og ubeskrevne arter i området – og de vil analysere alt materiale og prøver i detaljer efter ekspeditionen. Men de mener allerede, at de har opdaget flere nye mulige arter for videnskaben.

Forsker på Greenpeace-ekspedition til dybhavet i Arktis
“Vi finder noget nyt, hver gang vi tager derned! Blandt de mere end 400 svampeprøver, der er indsamlet, har vi allerede udpeget mindst tre potentielle nye arter under denne ekspedition,” siger Dr. Paco Cárdenas, ekspert i dybhavssvampe ved Evolutionsmuseet, Uppsala Universitet.
© Solvin Zankl / Greenpeace

Og selvom vi selvfølgelig er super begejstrede for nye arter, er der ingen tvivl om, at forskerne også blev meget begejstrede, da de stødte på vores ‘’ekspeditionsmaskot’’ – dumboblæksprutten i virkeligheden.

Dr Anne Helene Solberg Tandberg på Arktis-ekspedition med Greenpeace
Resultaterne fra denne og tidligere ekspeditioner viser, at disse havområder både er sårbare og biologisk værdifulde, siger dr. Anne Helene Tandberg, forsker ved Universitetsmuseet i Bergen.
© Solvin Zankl / Greenpeace

“Disse økosystemer bliver ved med at overraske os. Vi har filmet og indsamlet prøver fra en unavngiven undersøisk bjergbjerg, som aldrig før er blevet udforsket af mennesker. Vi har højst sandsynligt allerede fundet fire nye arter af amfipoder, som vi vil beskrive og navngive i de kommende måneder,” siger Dr. Anne-Nina Lörz, Senckenberg Society For Nature Research.

Når man har set alt livet og skønheden i disse økosystemer, som minder os meget om undersøiske enge eller koralrev med rige biodiversitet, gør det det endnu mere vanvittigt at starte dybhavsminedrift i disse økosystemer, som ville blive fuldstændig ødelagt, hvis industrien får sin vilje.

Dybhavsminedrift truer i horisonten i Arktis

Ekspeditionens fund sætter debatten om minedrift på havbunden i et nyt lys. Arktis er under hastig forandring på grund på grund af issmeltning, men er dårligt beskyttet. I dag er mindre end to procent af arktiske havområder beskyttet. Dybhavet udgør planetens største økosystem – det regulerer klimaet og holder kredsløbet på jorden i gang.

Men presset fra industrien er stort, og hvis der åbnes for dybhavsminedrift, kan det accelerere klimaforandringerne og ødelægge unikke levesteder for altid.

Så hvis vi skal koge ekspeditionens vigtigste konklusion ned, så er det: Vi har meget at beskytte og kæmpe for i Arktis. Vær med til at bremse dybhavsminedrift.

Pancaka fish
Stop dybhavsminedrift, før det er for sent 💙

Dybhavsminedrift er en ny trussel mod havene.

Vær med