Danmark har netop tiltrådt FN’s globale havtraktat, der baner vejen for, at 30 procent af verdenshavene kan beskyttes. Det er værd at fejre.
Solen skinnede fra en skyfri himmel og en gigantisk hval kom op at flyve foran Christiansborg. I det hele taget var der lagt op til fest på Christiansborg Slotsplads i dag, hvor en gruppe frivillige fra Greenpeace holdt en “whalebration” for at fejre, at Danmark har underskrevet FN’s globale havtraktat.
“Vi synes, det er på sin plads, at sige et kæmpe “whale done” til den danske regering for at ratificere denne utroligt vigtige aftale. Havene har en afgørende betydning for både biodiversiteten, klimaet og os mennesker. De producerer ilt, regulerer klimaet og skaber arbejde og føde til næsten 3 milliarder mennesker. Derfor skal vi passe godt på dem. Nu gælder det så om at presse de resterende EU-lande – blandt andet Sverige – til at ratificere,” siger Lauren Bowey, kampagneleder for hav, Greenpeace Danmark.
Efter års forhandlinger og årtiers pres fra Greenpeace og andre organisationer blev FN’s havtraktat i juni 2023 vedtaget af i alt 113 lande. Aftalen danner rammen for, at 30 procent af verdenshavene inden udgangen af 2030 kan omdannes til beskyttede områder. Lige nu er mindre end én procent af verdenshavene beskyttet. For at aftalen kan træde i kraft, skal den dog ratificeres af mindst 60 lande. Foruden Danmark har 21 lande indtil nu ratificeretog indleveret aftalen til FN. Hvis beskyttelsen skal effektueres, er det afgørende, at der kommer flere lande til inden den næste internationale havkonference, der afholdes i Nice, Frankrig, fra den 9. til den 13. juni.
Den nyeste trussel mod verdenshavene
Når nok lande har tiltrådt den globale havtraktat, begynder arbejdet med at udpege de områder, der skal omfattes af den særlige beskyttelse. Men arbejdet er langt fra færdigt med det. I slutningen af april underskrev den amerikanske præsident Trump et præsidentielt dekret, der bekendtgjorde, at USA vil øge hastigheden for at udstede tilladelser til dybhavsminedrift – også i internationalt farvand. Dybhavsmineindustrien har allieret sig med præsident Trump i et åbenlyst angreb på United Nations Convention on the Law of the Sea (UNCLOS) og multilateralismen. Sammen har de demonstreret, at de ingen respekt har for internationalt samarbejde, verdenshavene eller lokalsamfundene i og omkring Stillehavet.
Greenpeace opfordrer derfor alle regeringer til at forsvare de internationale regler. Det gælder i høj grad også Danmark.
“Danmarks ratifikation af den globale havtraktat i dag bør kun være begyndelsen. Når vi om lidt overtager EU-foprmandskabet, har vi en gylden mulighed for at gå ud og bruge det til at styrke den globale havbeskyttelse og også aktivt gå i front for et internationalt stop for dybhavsminedrift,” siger Lauren Bowey.
Danmark skal få styr på vores egne farvande
Selv om det i dag er på sin plads at fejre, at Danmark støtter beskyttelsen af internationalt farvand, så overskygger det dog ikke den måde, vi behandler vores egne nationale farvande på. Inden 2027 er Danmark forpligtet til at opfylde EU’s vandrammedirektiv om et godt vandmiljø, men lige nu er ikke et eneste af de danske kystområder i god økologisk tilstand.
“Den danske regering må nu bevise, at dens forpligtelse overfor havbeskyttelse er mere end bare ord. Der venter et enormt arbejde for at redde vores nationale farvande, som er kvalt af landbrugets forurening. Det er kun maj, men vores engang så smukke fjorde og kyster er allerede dækket af fedtemøg. Vores nationale marine økosystemer er praktisk talt døde, mens landbrugsindustrien fortsætter med at forurene,” siger Lauren Bowey.
SLUT
Greenpeace rapport: 30×30: From Global Ocean Treaty to Protection at Sea
