Danmark skal være 100 procent selvforsynende, og importen af soja til landbruget skal være slut senest i 2040
Soja bliver stadig mere populært som fødevare, men det er ikke vores direkte forbrug af sojaprodukter, der driver den ødelæggende sojaproduktion. Faktisk går hele 90 procent  af den soja, vi importerer til Europa, til foder i kødindustrien, mens kun 5 procent  bruges direkte i mad til mennesker. Danmark er en af de største importører af soja, og alene vores årlige import bidrager med 6,2 millioner tons CO₂ til klimaet.

Selvom halvdelen af Danmarks landbrugsareal allerede bruges til at dyrke foder til husdyr, er det langt fra nok. De danske landbrugsdyr fodres i høj grad med soja, der dyrkes uden for landets grænser – primært i Brasilien og Argentina. Her ryddes enorme skovområder, herunder Amazonas-regnskoven, Cerradoen og Gran Chaco, for at gøre plads til sojamarker. Denne skovrydning har katastrofale konsekvenser for klimaet, biodiversiteten og de oprindelige folk, der mister deres leveområder.
Med andre ord er vores kødproduktion direkte forbundet med ødelæggelsen af nogle af verdens mest værdifulde økosystemer.

Greenpeace og en lang række organisationer arbejder for 80 procent færre landbrugsdyr. Det vil give Danmark stort skub til at nå klimamål i 2040.

Cirka en femtedel af danskernes klimaaftryk stammer fra fødevarer – især kød og mejeriprodukter, som vi spiser langt mere af end det globale gennemsnit. Men det er den store dyreproduktion til eksport, der er det store problem. Landbrugsdyr er ansvarlige for en stor del af de globale klimaudledninger. Samtidig  optager dyrkningen af foder hele 83 procent af verdens landbrugsjord, men leverer kun lidt under en femtedel af de kalorier og 37 procent af proteinerne, vi får fra vores kost.

Vi arbejder for, at Danmark skal i front på både økologien og det plantebaserede. Vores vision sætter retningen mod et landbrug dyrket 100 procent efter økologiske principper.

Hvis vi skifter til en mere bæredygtig kost, reducerer madspild og dyrker flere plantebaserede fødevarer, kan vi frigøre mere end halvdelen af det land, vi i dag bruger til landbrug. Det ville skabe plads til at genoprette skove, enge, vådområder og vilde naturområder – hvilket ikke kun ville gavne klimaet, men også styrke biodiversiteten.

Danmark kan stadig være et landbrugsland med en stærk og levedygtig fødevareproduktion og eksport, men med en mere balanceret forvaltning af vores landbrugsarealer kan vi også genskabe en rig og mangfoldig natur.

Danmark lever ikke op til EU’s lovgivning  – kun 5 ud af landets 109 kystområder er i god miljøtilstand. 

Fiskene og plantelivet er nemlig ved at forsvinde i vandet langs Danmarks smukke kyster.

Hovedårsagen er landbrugets massive kvælstofforurening, der kvæler vores fjorde og kystfarvande. Når gødning og gylle strømmer ud i havet, skaber det iltsvind og fiskedød, og de tidligere frodige havmiljøer forvandles til livløse undervandsørkener.

For at overholde EU’s vandrammedirektiv skal alle vandområder have en god økologisk og kemisk tilstand senest i 2027 – med få undtagelser, hvor forbedringer er særligt vanskelige. En god økologisk tilstand betyder, at vandkvaliteten er høj nok til at understøtte naturligt liv, mens en god kemisk tilstand sikrer, at forurenende og giftige stoffer holdes under en grænse, så de ikke skader mennesker, dyr, planter eller økosystemernes naturlige processer.

Danmark er langt bagud og styrerer direkte mod et EU-lovbud. Regeringen og politikernes opgave er akut: at stoppe forureningen og genoprette vores havmiljø, før skaderne bliver uoprettelige.

Forestil dig, at du tænder for hanen – og vandet ikke længere er sikkert at drikke.
Vores drikkevand er især truet af landbrugets brug af pesticider (sprøjtegifte), gødning samt næringsstoffer som nitrat og fosfor i forbindelse med  dyrkning af afgrøder. 
Disse stoffer trænger ned i jorden og forurener grundvandet – vores allesammens drikkevand. Resultatet er forurenet drikkevand, hvilket truer både vores sundhed og miljøet.
For at sikre vores drikkevand er det afgørende at sætte en stopper for forureningen fra landbruget. En af løsningerne er at dyrke mere bæredygtigt, hvor brugen af sprøjtemidler begrænses. 
Økologisk landbrug bruger ikke pesticider og forurener  i mindre grad skader grundvandet ved at bruge næringstofferne bedre. 
Forurening med PFAS truer naturen og sundheden langt ud i fremtiden
Brugen af PFAS i pesticider er steget voldsomt i landbruget de seneste år. Det er en katastrofe. 
PFAS-stoffer er kendt som evighedskemikalier, fordi de ikke nedbrydes i naturen. De trænger ned i landbrugsjorden og grundvandet, og derfor hører de sig ikke til i landbruget. 
Når de først er til stede i jorden, kan de ophobes og overføres til afgrøderne – og dermed videre til vores fødevarer. Problemet forværres af, at PFAS er ekstremt svært at nedbryde og derfor kan ophobe sig i både naturen og kroppen i mange år.
PFAS-forurening i landbruget udgør alvorlig trussel for miljøet og folkesundheden. Derfor skal vi helt stoppe med at bruge sådanne pesticider i landbruget.