Esperanza er det spanske ord for ’håb’, et navn hun fik fra Greenpeace-supportere gennem vores hjemmeside. Hun er det senest tilkomne skib i Greenpeace-flåden, og samtidig det største.

Esperanza i Brasillien for at udforske Amazonasrevet.
Historie
Esperanza var oprindelig én af 14 brandslukningsfartøjer, som blev bygget for den russiske regering mellem 1983 og 1987 på det polske skibsværft Stocznia Polonocna i Gdansk. Kategoriseret som ”heavy ice class” tjente hun den russiske regering i Murmansk.
På grund af manglende midler lå skibet stille i nogle år i 1980’erne indtil det blev solgt, og derefter tjente som norsk forsyningsskib.
Efter Greenpeace købte skibet gennemgik Esperanza omfattende renovering og miljøforbedringer. Fjernelse eller sikker isolering af asbest; nyt brændstofsystem der sikrede mod oliespild; forbedret elektrisk dieselmotor system; vandrensningsanlæg der sikrede at kun rent vand blev pumpet overbord; affaldsdrevet varmesystem; malet med TBT-fri maling og meget mere.
Desuden blev der bygget et helikopterdæk, og skibet blev udstyret med to nye kraner, der hurtigt og effektivt kan løfte gummibåde over siden.

Aktivist om bord på Esperanza forbereder aktion imod olieboringer i Arktis.
Specifikationer
Indregistreringshavn: Amsterdam, Holland
Tidligere navn: Echo Fighter
Registreringsdato: 2000
Antal sovepladser: 33
Gummibåde: 2 store ’rigid hull’ og 4 mindre ’inflatables’
Helikopterlandingsplads: Ja
Skibstype: expedition/research
Kaldesignal: PD 6464
Bygget: 1984 Poland Gdansk
Vægt: 2076 tons
Længde: 72.3m
Bredde: 14.3m
Dybde: 4.7m
Max hastighed: 14 knob
Primære motor: 5.876 hk, 2*2.938 hk Sulzer V12

Meld dig som frivillig i Greenpeace og vær med til at gøre en forskel! Du bliver en del af et internationalt fælleskab, der kæmper for at få klimaet og miljøet i balance.
Vær med