Bag procenterne gemmer sig alt det, vi brænder for. Diagrammet viser fordelingen af midlerne på Greenpeaces forskellige programområder i 2025, men det er vores eksperter, aktivister og frivillige, der bringer dem til live. Det er deres arbejde – og støtten fra tusindvis af mennesker – som skaber fundamentet for mere vild natur, grøn energi og rent drikkevand til os alle.

Christian: Vi havde aldrig troet, at et kort kunne have så stor effekt

39 % gik til arbejdet for et levedygtigt landbrug og mere vild natur

I 2024 sejlede vi langs Danmarks kyster og fjorde for at dokumentere vandmiljøets tilstand. Overalt hvor vi målte var den gal, og fiskene var  forsvundet. Vi har efterhånden brugt årevis på at kæmpe for at få livet tilbage til vores fjorde og kyster, med alt fra en begravelse af Vejle Fjord til tørre klager til  EU-Kommissionen. Men det er ikke kun fisk, der ikke trives i alt for meget gylle og gødning fra landbruget. Det rammer også os selv direkte, når det siver ned i vores drikkevand i form af nitrat. Det tog vi hul på, at gøre noget ved i 2025. 

Vi ønskede også at gøre videnskaben nærværende for alle, der bekymrer sig om Danmarks drikkevand. Derfor samarbejdede vi sidste år med Greenpeaces kort-eksperter for at gøre nitratmålinger levende og vedkommende. Resultatet blev vores interaktive nitrat-kort, hvor man kan se hvilke områder af Danmark der er ramt af meget nitrat – og hvor det medfører en øget kræftrisiko 

Det var fantastisk at se kortet blive taget så godt imod. Pludselig blev “tørre” data til noget, man kunne forholde sig til i sit eget postnummer og hverdag. Da debatten om svineproduktionen, kvælstof og drikkevand for alvor rullede her i 2026, var det en stor glæde at se, hvordan sidste års forarbejde landede midt i valgkampen. Jeg tør godt sige, at vi med Svinevalget 2026 var med til at ændre dansk politik, og i skrivende stund ser det ud til, at grænsen for nitrat bliver sænket drastisk i Danmark. Det er helt vildt!

Haldis: En kamp for dybhavets giganter og lilleputter 

10 % gik til arbejdet for at beskytte havet

Svampekolonier har filtreret dybhavet, længe før de første træer voksede på land. Kaskelothvaler dykker to tusind meter ned i mørket for at jage, mens små dumbo-blæksprutter svæver roligt på fire kilometers dybde. De fleste mennesker er enige i, at vi skal beskytte det magiske dybhav, og modstanden mod minedrift i Arktis voksede da også til nye højder i 2025.

Det resulterede i en endnu større sejr end året før. Efter massivt kampagnearbejde, lobbyisme og benhårde budgetforhandlinger fra den grønne opposition – støttet af os og det internationale samfund – lykkedes det at stoppe dybhavsminedrift i yderligere fire år! Den norske regering kaldte det selv for “den største miljøsejr i årtier” for bevægelsen.

Det er en sejr, vi har kæmpet for med alt, hvad vi har. I Bergen afbrød vi en stor minekonference og omdannede den til et casino for at sende et klart budskab til industrien: “Stop med at spille hasard med vores have”. For andet år i træk drog vi også ud med vores sejlskib, Witness, på en videnskabelig ekspedition for at kortlægge hvalernes ruter i de præcise områder, hvor minerne var planlagt. Jeg fik kuldegysninger hver gang, jeg hørte hvalernes kliklyde gennem hydrofonen eller så dem dykke nær båden. Heldigvis var Christian med ombord til at indfange de sky næbhvaler på sine fantastiske billeder, så du også kan få del i magien fra dette utrolige naturområde. 

Vores forskning er fundamentet for at påvirke beslutningstagerne, men det er det samlede pres fra Greenpeace og den brede bevægelse, der har gjort udslaget. Vi har vist, at dybhavet ikke er en øde byggeplads, men et af jordens sidste uberørte økosystemer. Nu ser vi frem mod vores næste store ekspedition til Arktis i år, hvor vi vil tage de næste skridt mod en permanent beskyttelse af det dybe hav.

Klimentina: Vi vandt over olieindustrien gang på gang

22 % gik til den grønne omstilling

I 2025 havde vi nærmest en fast plads i retssalene, fra Højesteret til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol til EFTA-domstolen. Det var virkelig spændende at sidde i Norges Højesteret og håbe, at de argumenter, vi havde finpudset i månedsvis, kunne ændre fremtiden for nye oliefelter.

Og det lykkedes: Flere gange fik vi slået fast, at man ikke kan åbne nye felter uden at vurdere de globale klimakonsekvenser først. Konsekvenserne af olieekspansion for vores børns fremtid skal undersøges. Det lyder som sund fornuft, men juridisk var det en milepæl, der gør det sværere for industrien at ignorere de menneskelige omkostninger. Og det var et nederlag, som den norske stat og olielobbyen ikke havde set komme. 

Juraen gjorde det dog ikke alene. I starten af året konfronterede vi energiministeren ansigt til ansigt under uddelingen af nye olielicenser, og til Equinors generalforsamling gik vores tale om deres problematiske samarbejder med det israelske militæret viralt. Vi udgav også rapporter, der dokumenterer, hvordan Norge presser alt for meget olie og gas ind i EU, og vi stod sammen med en stærk alliance af organisationer til en af de største klimademonstrationer i mands minde i Norge.

Vi giver os ikke, før den sidste boreplatform er fortid. Olieselskaberne investerer i næste års profit – sammen investerer vi i fremtiden.

Karolina: Detektivarbejde i de dybe skove

 4 % gik til skovbeskyttelse

Amazonas er enorm, og rydningen sker ofte i det skjulte, langt fra veje og vidner. Men vi har fundet metoder til at se det, de forsøger at skjule. Vores globale team af ‘detektiver’ overvågede i 2025 skoven ved hjælp af satellitdata og droner. I tæt samarbejde med lokale partnere og oprindelige folk sporede vi de ulovlige rydninger og brugte dokumentationen til at lægge et direkte pres på de banker og supermarkedskæder, der finansierer ødelæggelsen.

Og vi brugte lignende metoder i de nordiske skove. I 2024 havde vi sat fysiske trackere på træstammer fældet i værdifulde svenske skove og fulgt træet hele vejen til papirmøllen og videre ud til de virksomheder, der køber slutproduktet. Det er klassisk Greenpeace-arbejde: Vi efterforsker og afslører, hvem der i sidste ende betaler for at forvandle biodiverse økosystemer til ligegyldig engangsemballage.

Sidste år fulgte vi så op på arbejdet ved at afsløre den svenske skovgigant SCA. De har længe forsøgt at opretholde en pæn facade af bæredygtighed, men vi dokumenterede, hvordan deres skovhugst er en trussel for både klimaet, biodiversiteten og de oprindelige folks rettigheder. 

Indsatsen bar frugt, da giganter som Zalando (og senest i år også Nestlé og L’Oreal) stoppede deres indkøb fra SCA, som direkte konsekvens af vores afsløringer. Det sendte et meget tydeligt signal gennem branchen og det politiske system, da så store kunder valgte at lytte til vores dokumentation og opråbene fra forskere, myndigheder og oprindelige folk.

Noget af det mest betydningsfulde for mig var vores tætte samarbejde med det samiske samfund i Ohredahke. Deres rensdyr mangler græsningsarealer, fordi SCA fælder de gamle skove, de har brug for. Da Ohredahke modigt valgte at trække deres samtykke til al fældning på deres jord, rykkede vi ud for at støtte dem. Vi var fysisk til stede i de truede skovområder i over to måneder for at holde vagt og sikre, at maskinerne blev væk.

Jesper: Når én krone bliver til fire for naturen

19 % gik til oplysning og indsamling

Hver dag ringer skolebørn og andre ind med spørgsmål om klimaet, og vi bruger utallige timer på at researche og udgive artikler, der gør komplekse miljøproblemer forståelige for alle. Oplysning er et vigtigt våben mod ligegyldighed.

Samtidig investerer vi målrettet i at få den grønne bevægelse til at vokse. Det er her, matematikken giver mening: For hver krone, vi bruger på fundraising, får vi fire kroner tilbage til arbejdet for skovene, havene og den grønne omstilling. Det er den formel, der sikrer vores uafhængighed.

Fordi vi udelukkende modtager penge fra privatpersoner – og aldrig fra stater eller virksomheder – kan vi ikke købes til tavshed. Investeringen i fundraising er i virkeligheden en investering i vores handlefrihed. Det er tusindvis af privatpersoners opbakning, der gør, at vi altid kan tale naturens sag uden politiske eller økonomiske lænker. 

Karl: Movement Hub – fra græsrødder til global gennemslagskraft

4 % gik til mobilisering og andre mindre kampagner

Greenpeace brugte sidste år 4 % på forskellige andre mindre kampagner, eksempelvis vores Movement Hub. Movement Hub styrker det europæiske klimaaktivisme-økosystem ved at støtte græsrødder og styrke Greenpeaces samarbejde med bevægelser.

Gennem workshops i opbygning af stærke og levedygtige aktivistgrupper, ved at sikre tolkning – så folk fra mange forskellige lande kan lære af hinanden – til det at forbinde netværk af rettighedsaktivister med fokus på fossile brændsler, rent drikkevand og social ulighed – vokser vores grønne bevægelser. Sammen skaber vi en gennemslagskraft, der er langt større end summen af de enkelte dele.

Derudover brugte Greenpeace i 2025 2 % på administration