Skovrydning truer skovene globalt – ikke mindst i Amazonas

I verdens største regnskov Amazonas har skovrydning de seneste år sat kedelige rekorder. Hvis ikke vi får stoppet skovrydning, giver vi en fattigere og mere usikker verden videre til vores børn. Eksperter advarer om, at Amazonas nærmer sig et tipping point,

Beskyt Amazonas

En jaguar, der er der er truet af skovrydning.

Hvad er problemet med skovrydning?

Skove er vidunderlige, eventyrlige og livsnødvendige, både på vores egne breddegrader, og i helt særlig grad, når det handler om tropisk regnskov. Jordens regnskove er hjem for den største mangfoldigheder af arter på landjorden. Mere end halvdelen af alle dyrearter er regnskov dyr, og alene i Sydamerikas Amazonas regnskov er der omkring 80.000 forskellige plantearter.

Regnskovene er også nogle af de få steder i verden, hvor oprindelige folk har været i stand til at bibeholde og stadig lever i overensstemmelse med deres kultur, spiritualitet og natursyn.

Samtidig spiller verdens skove en uvurderlig rolle i forhold til klimakrisen, fordi skov lagrer enorme mængder kulstof fra atmosfæren i træerne og i jorden. Skovene er vores bedste håb, hvis vi skal nå målet, om et klimaneutralt samfund i 2050. At stoppe skovrydning og bevare alle eksisterende skove er både den nemmeste, billigste og en af de smarteste løsninger på klimakrisen.

Desværre ser situationen for skovene alt andet end lys ud. I 2014-2018 mistede verden årligt tropisk skov med et samlet areal på størrelse med Storbritannien. Det gav en årlig klimagasudledning på 4,7 gigaton CO2ækvivalenter – mere end EU-landenes samlede udledning i 2017.

Hvad gør vi for at stoppe skovrydning?

Der er langt til Amazonas, men Danmark og Europa er desværre en stor del af problemet. Vi er nemlig storimportører af de varer, der driver skovrydning globalt.

Faktisk er EU ansvarlig for op mod 10% af al skovrydning globalt – via de varer, vi importerer. Derfor har vi de seneste år arbejdet intensivt for at få en EU-lovgivning på plads, der stiller de virksomheder, som importerer og handler råvarer, til ansvar for at kunne dokumentere, at de ikke handler med varer, der har forbindelse til skovrydning.

Bedre lovgivning og strengere håndhævelse af eksisterende lovgivning er blandt de vigtige løsninger, der kan hjælpe med at redde skovene. Men det måske allervigtigste, vi kan gøre for at stoppe skovrydning, at sætte ind imod drivkræfterne bag skovrydning. Landbrugets produktion af kød og mælk er blandt de største drivkræfter. Derfor arbejder Greenpeace for at omstille landbruget og vores spisevaner til mindre kød og mælk, flere plantebaserede fødevarer til mennesker og mere økologi.

Særligt produktionen af oksekød og sojafoder lægger pres på Amazonas og andre værdifulde skov- og naturområder i Sydamerika. Og Danmark har en kedelig rekord som det land i EU, der har den største import af soja til foder i forhold til indbyggertal. Den danske import af sojafoder lægger beslag på et område større end Sjælland i særligt Brasilien og Argentina.

Derudover arbejder vi for at stoppe EU’s planlagte handelsaftale med Brasilien og tre andre sydamerikanske lande, fordi den vil øge problemet med skovrydning ved at øge handlen med varer som oksekød og soja. Handelsaftalen er kendt under navnet Mercosur-aftalen.