Den danske natur

Alt for lidt af den danske natur er vild og får lov at forblive vild. Det presser vores lokale naturt og dyre- og plantearter til lands og til vands men også menneskets mulighed for en pause med naturen og intet andet. Naturen skal have mere plads og beskyttelse.

Den danske natur mangler plads og beskyttelse

Den danske natur har det ikke godt. Faktisk er beskyttelsen og bevarelsen af den danske natur og de planter og dyr, der lever i den, så elendig, at Danmark er EU’s absolutte bundskraber.

Fakta om den danske natur:
– Danmark er det land i Den Europæiske Union (EU) med mindst beskyttet natur.
– Danmark deler sammen med Bangladesh titlen som det mest opdyrkede land i verden.
– 60 procent af al Danmarks landareal går til landbrug.
– Under én procent af Danmarks landareal er vild natur.
– Den danske natur er i fortsat tilbagegang. Det gælder både skov, kyst, græsland/hede, mose/eng, sø, vandløb, hav, agerland og by. Ved at kigge på 171 specifikke indikatorer for tilstanden for arter, levesteder og vigtige processer i den danske natur, er forskere nået frem til, at hele 51 procent er i tilbagegang.

Den danske natur skal ganske enkelt have mere plads og mere beskyttelse. Kun på den måde kan vi sikre os, at naturen i Danmark får det bedre, og at vi får vendt den fortsatte krise for arter og levesteder i den danske natur.

Greenpeace kæmper for mere natur

Greenpeace arbejder i hele verden for at beskytte og bevare naturen og bekæmpe den globale biodiversitetskrise, som mennesket er skyld i. Alt for meget vild natur er omdannet til veje og byggerier, drænede områder og dyrkningsområder med monokulturer eller havområder udsat for omfattende overfiskeri, ødelæggende fiskerimetoder som f.eks. bund- og bomtrawling, afskovning og konsekvenserne af overforbrug og affaldsdynger ude af kontrol.

Naturen, også den danske natur, skal have mere plads og mere beskyttelse. Derfor arbejder vi sammen med andre organisationer og bevægelser i hele verden, der vil det samme som os. Vi presser på for politisk forandring, vi skaber debat, vi udarbejder rapporter, søsætter kampagner og engagerer borgere. For vi bærer alle et ansvar, men også en mulighed for at hjælpe naturen. Både politikere, civilsamfundet, virksomheder osv. bør og skal være med.

Vi skal sikre, at 30 procent af det danske land- og havareal er beskyttet i senest 2030. Heraf skal 10 procent være strengt beskyttet og dermed udelukkende være reserveret til vild natur. Det skal være områder, hvor vi lader naturen være helt i fred, så planter, dyr og levesteder får mulighed for at blomstre og restituere sig uden direkte påvirkning fra menneskelig aktivitet. De beskyttede områder er nødvendige for at stoppe tabet af den danske natur. Det er et mål, vi arbejder for både i Danmark i form af en ambitiøs naturlov på lige fod med klimaloven. Men vi arbejder også for det samme mål globalt set og gennem internationale fora som Den Europæiske Union (EU) og Forenede Nationer (FN).

I Danmark er der fra politisk side blevet lavet en Natur – og Biodiversitetspakke med 888 mio. kr. til brug i perioden 2021-2024. Pengene skal gå til den danske natur i form af oprettelse af 15 nye såkaldte naturnationalparker til havs og på land, der lever op til Den Internationale Naturbeskyttelsesorganisations (IUCN) kriterier. Desuden skal der udarbejdes en strategi for forvaltning af truede og rødlistede arter i Danmark. Det er godt, men der er desværre stadig lang vej igen for at Danmark når internationale målsætninger om at sikre mere plads til naturen, effektiv beskyttelse og et stop for tabet af natur og biodiversitet.

Den danske naturs tilstand

Status i den danske natur er, at der er flere arter, der er i tilbagegang, end der er arter i fremgang. Sådan så det ud for 10 år siden, og sådan ser det stadig ud i dag. Der er ikke sket det store for at rette op på en ellers kritisk situation for vores biodiversitet. Det mener vi ikke er godt nok.

1844 dyr, svampe og planter i den danske natur er truet. Det gælder bla. nogle af de dyr, som de fleste danskere ellers kender rigtig godt og nok anser for at være ret almindelige beboede i den danske natur f.eks. gulspurven og viben. Nu står vi i en situation, hvor vores børn og børnebørn måske slet ikke får lov til at møde de to fuglearter og andre andre dyr, planter og svampe på samme hyppige vis, som tidligere generationer har gjort det. Det gælder også mindre velkendte dyr som f.eks. den lille hasselmus, der har fået trange levevilkår pga. intensiv skovdrift, mindre løvskov, mangel på sammenhængende skovarealer og nedlægning af levende hegn. Et andet eksempel er den vilde humlebi, kløverhumlen, der ellers har været udbredt i næsten hele Danmark, men som nu også er truet og kun findes i det nordlige og vestlige Jylland pga. færre strandenge og færre arealer med rødkløver. Du kan selv læse mere på den danske rødliste.

Den danske natur er den mindst beskyttede i EU. I de få danske områder, der nyder beskyttelse, er det kun 5 procent af naturen, der er i god tilstand. Særligt slemt står det til for vores kystmiljø. Kun 5 ud af landets 109 kystområder er i god miljøtilstand, og Danmark er langt fra at kunne leve op til forpligtelsen i EU’s vandrammedirektiv om at sikre et godt vandmiljø i 2027.

Den vilde natur skal have mere plads og mere beskyttelse nu. Derfor kæmper vi for, at Danmark får en ambitiøs naturlov. Den danske natur har akut brug for hjælp.