OPDAG EN UKENDT VERDEN. BESKYT DYBHAVET I ARKTIS.
Tag med Greenpeace på ekspedition, når vi skal 3.000 meter ned og lære livet at kende i det arktiske dybhav mellem Norge og Grønland. Med os har vi et stærkt hold af forskere, og dokumentationen skal bruges til at beskytte havets liv i Arktis.
Følg ekspeditionen på WhatsApp for at få besked om alle dykkerstreamings og opdagelser!
Vi ved mindre om livet i det dybe hav end om månens overflade. Men nu tager Greenpeace dig med på en unik opdagelsesrejse i tindrende smukke Arktis – live!
Du kan følge med hele vejen på en ekspedition dybt under overfladen. For at opdage nyt om den verden, vi er del af, men ikke kender. Forvent varme vulkanske kilder og tusind år gamle livsformer, der aldrig har set dagens lys.
Vær med her på siden, når Greenpeace og et førende hold af videnskabsfolk sætter kursen mod Arktis og den ukendte dybhavsverden. Rejsen begynder nu!
KORTET OG MISSIONEN
Højt oppe i nord er der et område, der kan være svært at glemme, når man først hører navnet: “Banana Hole”. Det kæmpe bananformede område er et unikt hjemsted for dybtdykkende hvaler på rejse gennem smukke islandskaber.
Her mødes de kolde arktiske vande med varme vulkanske kilder og danner unikke økosystemer.
Greenpeace tager på ekspedition til Banana Hole for at dokumentere og beskytte havet.
Unikke steder som disse bør beskyttes, og for første gang i historien er der en måde at gøre det på i de åbne have. Den globale havtraktat (BBNJ) skal skabe et globalt netværk af havreservater i internationale farvande. Men vi må kæmpe for det!
Den triste kendsgerning er, at mindre end 2% af de arktiske farvande i dag er beskyttet – og målet er 30% beskyttelse af økosystemer for at redde biodiversiteten.
“Banana Hole” rummer en særlig mulighed for at bane vej for beskyttelsen af et af de mest ekstraordinære områder i verden. Forskere mener ligefrem, at det var her, livet på Jorden opstod.
Der er store trusler i farvandet. Vore oceaner er allerede udsat for stærkt pres fra klimaforandringer, overfiskeri og forurening. Og nye trusler som industriel dybhavsminedrift er under opsejling,
Men havet kan komme sig, hvis vi handler nu. At skabe netværk af store, beskyttede havområder er en af de mest effektive og håndgribelige måder at beskytte livet i vores oceaner. Fra den mindste bugt til store områder i de åbne have kan de beskyttede områder blive et helle, der giver ly og støtte til den prøvede biodiversitet og dyrelivet.
MØD EKSPEDITIONENS FORSKERE
Dr. Sandra Schöttner
Sandra er forskningschef og ekspeditionsleder. Herudover er hun dybhavsøkolog og havekspert hos Greenpeace med over 25 års erfaring i havbeskyttelse og forskning. Sandras videnskabelige hjerte banker for sårbare marine økosystemer (VMEs) som dybhavskoraller og svampe. Når hun ikke er fordybet i alt om havet , er hun en ivrig ballroom- og latindanser, elsker at dyrke sin taghave og passionen for poesi, teater og indretningsdesign.
Dr. Paco Cárdenas
Paco har den specialiserede titel som “svampe-taksonom” – og er en af verdens førende – fra Uppsala Universitet. Han er optaget af udforskningen af evolutionen og kemien af dyr, der er ældre end dinosaurerne! Når han ikke identificerer nye arter af disse “levende fossiler” i dybet, fordyber han sig i de vidunderlige zoologiske samlinger på museet eller i en svensk nationalpark. Du kan også finde ham træne parkour.
Dr. Julio A. Díaz
Julio er dybhavsbiolog fra Mallorca, der har specialiseret sig i de “evolutionære gåder” i dybhavet, og han kortlægger, hvordan livet tilpasser sig verdens mest ekstreme tryk. Når han ikke udforsker havbunden og stiller skarpt på jagten efter nye arter, nyder han at tilbringe tid i havet, dykke, surfe eller tage til musikfestivaler med venner.
Dr. Sergi Taboada
Sergi er havbiolog fra Museo Nacional de Ciencias Naturales (CSIC) i Madrid. Han studerer miljø-DNA (e-DNA) fra svampe og hvordan liv “rejser” over havet. Det gør han ved at undersøge de skjulte forbindelser mellem havbjerge og dybhavets bund. Når han ikke løser gåderne i havet, elsker han at have det sjovt med sine to børn, og han bruger også tid på at se fodbold (Barça-fan).
Franziska Saalman
Franziska er havbiolog og arbejder som videndskabskoordinator og kampagneleder for hav hos Greenpeace. Hun brænder for at omsætte de videnskabelige resultater til politisk handling og beskyttelse af havet – og har derfor fundet sit drømmejob hos Greenpeace. I de sidste to år har hun allerede været i Arktis to gange med et Greenpeace-skib for at forske i de dykkende hvaler, der er truet af dybhavsminedrift. Nu kan hun ikke vente med at komme ud på ekspeditionen for at studere økosystemerne på bunden af det dybe hav. Når hun ikke er på skibe eller på kontoret, kan hun godt lide at være i vandet, til koncerter eller på en cykel.
-
Historisk ekspedition til Arktis: Greenpeace livestreamer fra 3000 meters dybde i det uudforskede arktiske hav
Historisk ekspedition til Arktis: Greenpeace livestreamer fra 3000 meters dybde i det uudforskede arktiske hav. Ekspeditionens mål er at indsamle videnskabelig dokumentation, der styrker argumenterne for at etablere beskyttede havområder i Arktis og stopper alle planer om dybhavsminedrift.
-
Historisk havtraktat i hus – nu skal der spurtes for 30 procent beskyttelse
Den globale havtraktat er nu trådt i kraft, og Greenpeace fejrede det på fem kontinenter. Nu skal der arbejdes for at nå 30 procent beskyttelse af havene i 2030.
-
Kæmpe sejr for livet i det arktiske dybhav
Kæmpe sejr for livet i det arktiske dybhav. Norge har netop bremset alle planer om minedrift på den arktiske dybhavsbund de kommende fire år.
-
Godt nyt for havet! Efter 20 års lang kamp har verden fået en global havtraktat
Trods en verden i splittelse har vi fået en havtraktat, der sætter os på kurs mod at beskytte 30 procent af verdens have. Men vi har stadig meget at kæmpe for.
