Havet er et af de mest fantastiske vidundere i verden. Havet er med til at forme kulturen for millioner af mennesker på planeten. Det indeholder utrolig biodiversitet, og alt liv på Jorden begyndte i havet. Havet bidrager med halvdelen af ilten i atmosfæren. Derudover giver havene fødevaresikkerhed til millioner af mennesker verden over. Det beskytter os, det beskytter vores klima. Havet er liv.
Men verdenshavene er truede. Virksomheders grådighed presser havene til det yderste. Industrielt fiskeri, havforurening og klimaændringer truer biodiversiteten. Kystsamfund og fiskere kæmper mod virksomheder, der prioriterer økonomisk fortjeneste over mennesker, klima og natur. Og en industri ønsker at udforske havets dybder for mineraler og sætter dybhavet i fare, før vi får chancen for at forstå det bedre.
Brugen af fossile brændstoffer (olie, gas og kul) er endnu en trussel mod vores have, og konsekvenser som forsuring af havene og klimaforandringer påvirker havets økosystemer. 2024 var det varmeste år nogensinde – faktisk er havet siden 1984 konsekvent blevet varmere hvert år. Et opvarmet hav er en katastrofe for livet i havet. For eksempel forstyrres mange arters normale vandringer, hvilket forårsager historisk dårlig afblegning af koraller. Den stigende havtemperatur intensiverer samtidigt ekstremt vejr, da varmt vand har en øget fordampningshastighed, hvilket forårsager kraftigere regn i nogle dele af planeten og tørke i andre. Denne opvarmning mindsker også havets evne til at opfange kulstof, en naturlig mekanisme som alt liv på jorden er afhængig af.
6 ting DU kan gøre for vores havmiljøer og de mennesker, der er afhængige af dem
1. Kræv at verdens ledere ratificerer en global havtraktat

En havtraktat er et stærkt værktøj, der kan skabe en række beskyttede havområder, hvor havmiljøet ikke blot kan komme sig fra presset af industriel aktivitet og havforurening, men faktisk vil kunne trives. Sunde oceaner er en forudsætning for alt liv på vores planet og spiller en afgørende rolle i at beskytte os mennesker fra klimarelaterede trusler og sikre millioner af menneskers eksistens rundt om i verden – kystsamfund, fiskere, sømænd og alle, hvis liv er afhænger af havene.
Mange nationer og organisationer har, med støtte fra folk som dig, arbejdet i årtier for at nå derhen, hvor vi er i dag, men der er stadig lang vej igen, før vi når i mål. Den globale havtraktat vil kun træde i kraft, når mindst 60 regeringer har indført aftalen i deres nationale lovgivning. 108 lande har underskrevet aftalen, men kun 17 har indtil videre omsat den til lov.
Vi har kun indtil juni 2025 for at nå målet om de 60 lande, ellers vil aftalen ikke træde i kraft. Derfor har vi brug for din støtte. Kræv at Danmarks regering ratificerer den globale havtraktat.
2. Stop dybhavsmineindustrien, før den starter

Dybhavet er et af Jordens sidste uberørte områder. Det er hjemsted for fascinerende biodiversitet og er afgørende for levebrød og traditioner for millioner i verden, såsom mennesker fra Stillehavet. Men dybhavsmineindustrien er en trussel mod denne del af vores planet.
Nogle lande og virksomheder konkurrerer om at udvinde metaller og mineraler som kobolt, nikkel, mangan og kobber fra havbunden med den undskyldning, at disse mineraler er nødvendige for en ren energiomstilling, og for tjene på dem til militære formål. Men vi aner ikke, hvilken skade industrien kan forårsage, eller om skaderne er irreversibl
For nylig opdagede en gruppe forskere, at mangannoduler fra havbunden producerer ‘mørk ilt’ – helt uden sollys! Indtil da troede man, at halvdelen af den ilt, vi indånder, som kommer fra havet, udelukkende blev skabt af marine planter gennem fotosyntese – hvilket kræver sollys.
Lige nu har vi en unik mulighed for at stoppe mineindustrien i at tage kæmpemaskiner, der vejer mere end en blåhval, ned for at plyndre den uberørte havbund og ødelægge alt. Der er voksende opbakning fra civilsamfundet og verdens ledere til at forhindre dybhavsminedrift, før den overhovedet starter.
Over 800.000 mennesker verden over har tilsluttet sig bevægelsen for at øge det politiske pres mod dybhavsminedrift. Vi kan ikke risikere at ødelægge havene.
Vi har brug for et globalt moratorium for at stoppe denne destruktive nye udvindingsindustri. Vær med – stop dybhavsminedrift!
3. Støt kystsamfund

Millioner af mennesker er forbundet med havet. Havet forsyner os ikke kun med mad og ilt, det er dybt indlejret i kulturen og forfædrenes visdom hos kystsamfund og oprindelige folk verden over. Alligevel har industrielt fiskeri, havforurening og klimakrisen direkte påvirket liv og traditioner, som er blevet formet af havet i tusinder af år.
Fra folk i Seychellerne, som gendanner skrøbelige mangroveskove, til kvinder i Senegal, som kæmpede mod industrifiskeri under COVID-19, er disse samfund ikke kun afhængige af et sundt hav – de har beskyttet det i generationer. Men uanset om det er industrielt fiskeri, plastikforurening eller olieforurening, bliver deres levebrød ved med at være truet. Vi skal stå sammen med oprindelige og kystnære samfund, søfarende og lokale fiskere og hjælpe dem med at beskytte deres levebrød og havet for vores alle sammens skyld.
4. Stop plastikforurening

Plastik er overalt – det forurener vores planet, skader menneskers sundhed, fremskynder social uretfærdighed, ødelægger biodiversiteten og fremmer klimakrisen i alle stadier af plastikkens livscyklus. Fra Affaldsøen i det Nordlige Stillehav (Pacific Garbage Patch) til de hjerteskærende billeder af havdyr, der er viklet ind i plastik, er vores hav blevet dybt påvirket af de enorme mængder af plastik, der produceres hver eneste dag for derefter at ende i vores natur.
Lad os stoppe plastikkens æra! Mens strandoprydning og rensning af floder er hæderlige forsøg på at fjerne plastikaffald fra naturen og reducere dens indvirkning på den lokale biodiversitet, er den form for initiativer utilstrækkelige løsninger. De adresserer symptomerne på plastikforurening, men gør ikke meget for at forhindre den fortsatte tilstrømning af plastik til økosystemer. Vi kan ikke tackle plastikkrisen uden at lukke ned for produktionen af plastik.
Stå sammen med millioner af mennesker verden over og kræv, at verdensledere træffer en meningsfuld beslutning og indgår en global plastiktraktat.
Kræv en juridisk bindende plastiktraktat, der inkluderer hele plastikkens livscyklus.
5. Stop den fossile industri

Vi ved, at fossilebrændstoffer produktion er en trussel mod vores klima og biodiversiteten. Globale temperaturer bliver ved med at stige både i atmosfæren og i havet. Koralrevet The Great Barrier Reef har oplevet en hidtil uset blegning på grund af stigende vandtemperaturer, hvilket truer alt liv, der normalt ville trives på det. Olieudslip forurener havet og efterlader ødelæggelse bag sig, dræber havdyr og truer levebrødet for kystsamfund og lokale fiskere. Selv internationale domstole anerkender virkningerne af drivhusgasemissioner på havet.
Alligevel fortsætter olie- og gasindustrien med at lede efter ny olie og gas, tjene rekordstore beløb og forværre klimakrisen. Det sidste, verden har brug for, er mere olie- og gasudvinding. Olie- og gasselskaber ved dette og har vidst det i over 50 år, men i stedet for at investere i vedvarende energi, har de løjet, lobbyet, greenwashet og sagsøgt Greenpeace for fortsat at sætte profit over mennesker og klimaet.
Vi har brug for din hjælp til at vise oliegiganterne, at de ikke kan lukke munden på os, og at folkeligt pres altid trumfer. Vær med og kræv, at olie- og gasselskaber tager ansvar for deres rolle i klimakrisen.
6. Bliv en del af bevægelsen
Uanset om det er ved at underskrive en underskriftsindsamling eller ved at støtte dit samfund lokalt, er der mange måder du kan hjælpe med at beskytte havene. Du kan f.eks blive frivillig i Greenpeace eller en anden miljøorganisation, invitere en Greenpeace Speaker til at holde en tale på din skole eller arbejde. Du kan også støtte os økonomisk.
Greenpeace er en uafhængig organisation, der ikke modtager penge fra virksomheder eller regeringer. Alt vores arbejde er finansieret af mennesker som dig, der elsker vores planet og vores fremtid. Enhver handling tæller.