COP30 i Belém, Brasilien, bliver historisk. Find ud af, hvad COP er, og hvorfor klimatopmødet i 2025 er afgørende for verden, Amazonas og kampen mod klimaforandringer.
Mange mennesker forbinder FN’s klimatopmøde, COP, med endeløse taler og pressefotos. Nogle gange er det præcis, hvad det er. Men klimaforhandlingerne er også et af de vigtigste værktøjer, vi har til at møde klimakrisen sammen. Her er fem ting, du bør vide, før verdens ledere samles i Belém ved porten til Amazonas.
1. Hvad er klimatopmødet COP?
COP står for Conference of the Parties climate conference, FNs årlige klimakonference Dette er mødet mellem parterne i FN’s rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), den internationale konvention, der blev oprettet i 1992.
I dag deltager 198 lande i UNFCCC. Landene, også kaldet parter, mødes hvert år for at forhandle om hvordan man kan begrænse den globale opvarmning, reducere udledninger og støtte dem, der allerede er berørt af klimakrisen.
På en COP finder man statsledere, forhandlere, forskere, oprindelige folk, aktivister, journalister og lobbyister. Det er kaotisk, uretfærdigt og ofte meget frustrerende. Men der findes ingen anden global arena, hvor både de mindste østater og verdens største økonomier sidder ved samme bord og er tvunget til at tale med hinanden.
Tænk på det som et kæmpe gruppeprojekt for hele planeten: Ikke alle laver deres hjemmearbejde, nogle forsøger endda at sabotere opgaven – men alle skal være involveret.
Fakta om FNs klimatopmøde COP
Hvem deltager i klimatopmødet?
De 198 lande, der har underskrevet klimakonventionen, deltager i klimatopmødet. Repræsentanter og statsoverhoveder fra regeringer over hele verden deltager sammen med repræsentanter fra civilsamfundet.
Hvor ofte er der et klimatopmøde?
Der afholdes et klimatopmøde hvert år. Derudover er der også interim-forhandlinger hver juni i Bonn. Her mødes verdens lande for at forberede og forhandle aftaler på forhånd, så så mange som muligt er klar til beslutninger på klimatopmødet.
Hvad betyder COP30?
COP står for Conference of the Parties. Dette er partsmødet under FN’s rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC). COP30 er det 30. møde i rækken af FN-klimatopmøder, også kaldet FN’s klimaforhandlinger.
Hvilke datoer finder COP30 sted?
Klimatopmødet COP30 finder sted fra mandag den 10. november til fredag den 21. november 2025. Klimatopmøder strækker sig ofte lidt over tid og varer ofte en dag længere.
Hvor skal COP31 afholdes i 2026?
Hvert år skifter værtslandet for klimatopmødet. Næste år, COP31, er endnu ikke besluttet. Både Australien og Tyrkiet ønsker at være vært for klimatopmødet. Dette skal annonceres på COP30.
2. Derfor er COP vigtig
Klimakrisen kender ingen grænser. Tørke ét sted kan øge fødevarepriserne globalt. Smeltende gletsjere i Himalaya truer mennesker med vandstigninger tusindvis af kilometer væk. Hedebølger i Sydasien dræber nogle af de mennesker, der har gjort mindst for at skabe krisen.
Derfor eksisterer COP. Klimaforhandlingerne er det eneste sted, hvor regeringer, i hvert fald i teorien, kan arbejde sammen om et problem, som intet land kan løse alene.
Uden klimaforhandlingerne risikerer vi en verden, hvor hvert land kæmper for sig selv i en global undtagelsestilstand. Vi ved udmærket godt, hvor farligt det er.
I år mødes verdensledere i Belém, Brasilien, ved porten til Amazonas-regnskoven. Det i sig selv gør COP30 historisk. Den er hjemsted for en utrolig rigdom af arter, millioner af mennesker og stærke ,oprindelige folk. Men Amazonas er i fare. Forskere advarer om, at regnskoven nærmer sig et punkt, (’tipping point’), hvor den kan begynde at udlede mere kulstof, end den absorberer.
COP30 markerer også tiårsdagen for verdens aftale om Parisaftalen. Dette er et afgørende tidspunkt for at vurdere fremskridt. Før årets COP vil lande verden over præsentere opdateredenationale klimamål. Nok snak. Nu gælder det.
3. Hvad er resultaterne af klimatopmøderne?
Historien viser, at klimaforhandlinger kan levere:
● COP21 (Paris i 2015): Parisaftalen blev vedtaget. Landene blev enige om at holde den globale opvarmning “et godt stykke under 2 grader” og sigte mod 1,5 grader. Langt fra perfekt, men et vendepunkt.
● COP27 (Sharm el-Sheikh i 2022): Efter årtiers kamp blev Loss and Damage Fund endelig oprettet for at støtte de lande, der er hårdest ramt af klimakatastrofer.
● COP28 (Dubai i 2023): For første gang blev fossile brændstoffer identificeret som roden til klimakrisen. Det var et vigtigt skridt, men vi påpegede, at verdensledere nu skal gøre meget mere. De skal forpligte sig til en fuldstændig, hurtig, retfærdig og finansieret udfasning af fossile brændstoffer.
● COP29 (Baku i 2024): Klimafinansiering var i centrum. Landene lovede flere penge, men resultatet var langt fra godt nok. Forsinkelse betyder katastrofe. Ingen af disse gennembrud kom af sig selv. De blev drevet frem af oprindelige folk, klimasårbare lande, aktivister og millioner af mennesker, der krævede handling og nægtede at give op.
4. COP og lobbyister
Lad os være ærlige: Lobbyisme er et enormt problem ved COP. Ved COP28 var der faktisk flere lobbyister for fossile brændstoffer end næsten nogen national delegation. Kød- og mejerigiganter mødte også op for at forsvare industrielt landbrug.
Det er netop derfor, at civilsamfundet, oprindelige folk, unge og aktivister skal være med. Vi holder verdens lande ansvarlige, afslører greenwashing og hæver stemmen for ikke at blive ignoreret.
Greenpeace deltager ikke i COP, fordi vi tror, at politikere pludselig vil redde verden. Vi deltager, fordi uden et vedvarende pres udefra vil der ikke ske noget.
Det er mennesker, der gør forskellen.
5. Én kendsgerning, der viser, hvorfor COP30 er afgørende for at begrænse klimaforandringer
Ét tal siger det hele: Ifølge FN fører de nuværende nationale klimamål os mod op til 3,1 graders global opvarmning i dette århundrede. For at holde sig under 1,5 grader skal landene reducere udledningen med omkring 43 procent inden 2030 sammenlignet med niveauet i 2019 og endnu mere inden 2035.
Forskellen mellem 1,5 og 3 grader er enorm. Det handler om, hvorvidt økosystemer vil overleve eller kollapse. Om millioner af liv. Om, hvorvidt fremtidige generationer vil være i stand til at leve på en beboelig planet.
De beslutninger, der træffes på COP, kan fjerne eller tilføje gigaton kulstof til atmosfæren. Det er bogstaveligt talt forskellen mellem liv og død for mange.
Ægte klimahandling starter ikke ved klimatopmøder
Klimakampen er ved et vendepunkt. COP30 vil være det øjeblik, hvor ledere skal vælge handling frem for ord. Men ægte forandring starter ikke ved klimatopmøder. Det starter med os. Forandring sker, når folk handler. Når vi marcherer i gaderne, stemmer, sagsøger forurenere, beskytter skove, deler vores historier og kræver retfærdighed.
Vi ved, at løsningen ikke kommer oppefra. Den kommer, når mennesker over hele verden rejser sig sammen – og kræver det umulige, indtil det bliver uundgåeligt.
